lørdag den 30. marts 2013

Medieshow og jura - Amanda Knox en Jesabel?

Amanda Knox og retfærdigheden. En amerikansk Jesabel?      

     

 Ilana Mercer                                                                          

“Fem, tre og en” således optalte Wendy Murphy, juraprofessor og farverig TV vært  overfloden af retsmedicinske- og omstændighedsbeviser der oprindeligt fik domfældt Amerikas sweetheart, Amanda Knox for mordet på britiske Meredith Kercher i november 2007 i Perugia, Italien.
.
I 2011, blev dommen der blev fældet i 2009 så forkastet, for en stor dels vedkommende på grund af en PR blitz igangsat af Knox klanen og deres Seattle udgiver. En veritabel mediemafia gik i færd med at fordømme det italienske retssystem, fordi man havde forfulgt deres kerub.
.
                        
Fortaler for Amanda var massemordersken Hillary Clinton, den korrupte King County Højesteretsdommer Michael Heavey - der misbrugte sit embede (min stat; mine skatter) for at bøndfalde medlemmer af den italienske domstol på vegne af Knox familien, i krænkelse af Washington Statens Code of Judicial Conduct - Demokraten Senator Maria Cantwell (hun staver sit efternavn forkert) den allesteds nærværende advokat Anne Brenner, public relations konsulenten David Marriott og “48 Hours” journalisten Peter Van Sant, der delvist har set bort fra upartiskhed, om at løslade Amanda.                    

Som hjælp for dem var så vort lands nationale medier, venstre som højre, med undtagelse af Bill O’Reilly, tidligere mordanklager Kimberly Guilfoyle, og Jeanine Pirro. Fox News,
MSNBC, CNN, CBS, ABC – alle arbejdede de utrætteligt for den attraktive hvide kvinde.

Ikke det at den ubetænksomme Megyn Kelly, Shepard Smith, Wolf Blitzer, Piers Morgan, Dr. Drew, Oprah (igen og igen)ikke  gav medietid til ofrets familie - men Kerchers har alt for megen klasse til at deltage i det cirkus der blev skabt af de ynkværdige amerikanere og deres hjælpere.  

Et studium i mangel på hensyn til kendsgerninger kunne ses hos Knoxs stædige forsvarere der hævdede hun var blevet frataget en retfærdig behandling. I amerikansk lov kan
procedurefejl få beviser på skyld - en blodig kniv eller en rygende pistol - bandlyst for præsentation i retten. Langt oftere end ikke, benyttes sådanne proceduremangler til at undertrykke ubestridelige fysiske kendsgerninger, og er med til at knægte ånden i (naturens) lov og i retfærdigheden.

Jovist, endnu en af vore mediers kollektive ‘Jamren’ var at da det jo ikke er amerikansk, da er italiensk jura og retssystem jo bare tilbagestående.
Med hensyn til Murphy’s førnævnte bevis nummer “Fem”: Fem blodspor blev opsporet i lejligheden, hvor Meredith Kercher blev myrdet. Flere retsmedicinske beviser mod Knox, herunder hendes fodaftryk i blodet udenfor Kerchers værelse. Spor af Knox’s DNA på armaturer fandtes i det fælles badeværelse, “på vægge og dørhåndtag” mere præcist. Og en kniv blev fundet i Sollecitos lejlighed med Knoxs DNA på skæftet og Kerchers DNA på bladet.

“Man kan ikke bortforklare det som noget uskyldigt,” protesterede Murphy der var en af de få eksperter på amerikansk TV der ikke jublede over slagteren fra Perugia. Knox og Rafaelle Sollecito, den medskyldige elsker, havde ikke boet på mordstedet i ugevis. “Ingen blod havde været der før. Ingen spor har en uskyldig forklaring.”

Med hensyn til bevis nummer “Tre”: Tre forskellige beretninger om, hvor hun havde været på mordnatten blev opfundet af Knox, som en professor i kriminologi ved Birmingham City University - en ekspert i sociopate mordere - har karakteriseret som “vulgær og forfængelig til det narcissistiske,” en kvinde “der er yderst og foruroligende selv- og sexbesat.”

Men nummer 1 i Murphys bog, således fortalte hun det til CNN’s Erin Burnett var følgende:
(Knox) anklagede falskeligt Patrick Lumumba, en uskyldig sort mand hun havde arbejdet for. Hun vidste han var uskyldig. Hun lod ham rådne i fængsel, beskyldte ham for forbrydelsen indtil han kunne bevise han ikke var på mordstedet. Sådan en er person er Knox....Hvilken person gør det? Den samme person som ville kunne myrde et medmenneske.
 


Efter hun forgæves forsøgte at gøre Lumumba medvirkende gik Knox videre med at kaste skylden på sig selv og inddrage den vamle Sollecito i mordet. Og så skreg hun politibrutalitet. Hun var blevet tvunget til at komme med indrømmelser der skadede hendes sag, hulkede Knox. Da hun blev bedt om at sætte nævn på den italienske palgeånd, der skulle have slået hende under afhøringen blev Knox tavs. .

Amerikas helgenagtige O.J. Simpson blev sat fri i 2011. Knox vendte tilbage til Washingtong State til en heltemodtagelse og har siden begået sit kvalmende værk af en bog. I betragtning af det offentlige falske kvalmende hykleri så bliver bogen et hit.

Tirsdag kom der så gode nyheder ved Italiens Højesteret. Knox skal stilles for en appeldomstol i Firenze, sandsynligvis in absentia.

Vi har set Jodi Arias - endnu en kvindelig amerikansk sociopat der nu for tiden er i retten for at have slagte en kæreste - hun synger, dyrker tantrisk yoga, og hylder sig selv med sotto voce, alene i afhøringslokalet.

Arias moralske solfisme og selvbeundring er intet  sammenlignet med den kælne anmassende Knox og hendes vamle optræden med elskeren,  der begyndte udenfor rædslernes hus, det hus, hvori Merediths lig lå den skæbnedag. Den engelske pige hvis hals var blevet skåret over, udåndede i langsom pinsel. Det som kameraerne ikke fik med - eller måske helt bevidst - var at Amanda Knox og Raffaele Sollecito udvekslede et langsomt sensuelt kys lige foran verdens medier. 
 



Den virkelig syge og kvalmende scene fremkaldte minder fra noir filmen “The Comfort of Strangers.”
Christopher Walken og  Helen Mirren spiller et ældre par (Robert og Caroline) der bor i et palads i Venedig. De får tillid til den ferierende Mary og Colin (spillet af afdøde Natasha Richardson og Rupert Everett), et unge engelsk par. Mens Colin sipper til en cocktail med Robert i dennes residens i Venedig bevæger Robert sig pludseligt og hurtigt (som, planlagt) hen og skærer halsen på Colin. Derpå træder han hen over det gurglende offer og blodet der pusler og går i færd med hed sex med sin villige hustru Caroline.

De to fik opfyldt en fælles fantasi.

Det er på tide at Amanda, Amerikas Janus-lignende Jesabel kommer til at stå til regnskab for at hun udlevede sin fantasi.

Ilana Mercer is a classical liberal (libertarian) writer and a fellow at the "Jerusalem Institute for Market Studies." She is the author of "Into the Cannibal's Pot: Lessons For America From Post-Apartheid South Africa." "The titular tease," explains Ilana in the book, "is meant as a metaphor and is inspired by Ayn Rand's wise counsel against prostrating civilization to savagery." Ilana's website is IlanaMercer.com.. She blogs at www.barelyablog.com



Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails