Shia islams oprindelse

Shi'a Islams oprindelse

Amil Imani

For at forstå de gejstlige herskere i Iran skal vi lære om deres religiøse tros oprindelse, Shi'a Islam, og med Mahdi som det centrale.

Undersøgelsen af den store islamiske litteratur viser at den nuværende Shia Islam sekt er fremkommet gennem en blanding af kulturel, politisk, økonomisk og religiøse indflydelser. Jeg vil påpege, i en kort opsummerende form, hvordan troen på Mahdi, den priste Imam, hvis komme forventes af Shia trofaste har udmøntet sig gennem tiden. Mahdi forventes af komme, og frelse verden når denne har nået dybden af depravation og elendighed. Her følger nedenunder en kort kronologisk beretning om Shiismen og troen på Mahdi som dens omdrejningspunkt da den blev skabt.

• Muhammad herskede med jernhånd da han levede og ingen udfordrede hans myndighed. Han udnævnte ingen arving og efterlod intet testamente, mundtligt eller nedskrevet og havde ingen mandlige emner fra nogen af hans hustruer og slavekvinder der skulle arve hans embede. Nogle troende følte imidlertid at Profeten ønskede Ali, hans fætter og svigersøn skulle overtage overtage ledelsen af Ummah'en, men et stort flertal gik ind for den arabiske traditionelle patriarkalske ledelsesform ved at vælge Abu-Bakr som Kalif.
  
• 
  
• Abu Bakr, Muhammads ældste højtstående discipel og far til Muhammads niårige barnebrud Ayesha, fik positionen som den første Kalif og døde kort efter. Han blev efterfulgt af Umar ibn al-Khattabb. Derpå Uthman ibn Affan som den tredje Kalif og endelig af Ali ibn Abu Talib.
• 
  
•  

• Ali blev af sine beundrere betragtet som den største muslimske kriger og af sine kritikere som en ondskabsfuld morder. To af Ali's sønner, Hasan og Hussein så man på samme måde. Ali blev myrdet, ifølge en beretning af en af sine egne tilhængere, der blev fortørnet over Ali's kapitulation til hierarkiet i Kalifatet. Det vil sige, at drabsmanden og hans ligesindede muslimer følte at Ali havde svigtet Muhammad ved ikke at kæmpe for at blive hans udmiddelbare efterfølger og ved at gå med til at blive den fjerde Kalif. Endnu en version om hans død er, at en persisk kriger ved navn Brahman Jazyyeh dræbte Ali, som hævn for utallige persere der var slagtet af Ali og hans folk.
• 
  
• Ali dræbte, som det fortælles,  talrige af Islams fjender, herunder persere, med hans frygtede sværd som havde sit eget navn: Zulfiqar. Han blev benævnt af sine tilhængere som Amir-ul-Momeneen (De Trofastes Kommandør).
• 
• Ali's død ændrede slægtsstriden mellem de forskellige muslimske fraktion til åben krig. Nogle besluttede at følge Ali's søn Hassan, der snart efter blev dræbt af udfordrere, så antog fraktionen den anden søn af Ali's sønner, Hussein, som deres Imam. Således var for disse mennesker, Ali den første Imam; udnævnt af Allah, uden et fast grundlag for denne tro. Ali blev betragtet som uden synd og ren (taher) og immun overfor at kunne begå fejl. Med tiden blev elleve mandlige medlemmer af Ai's slægt efterfølgere som Rene Imamer. Således fremkom de 12 Shia imamater med Ali som den første, Hassan som nummer to og hans bror Hussein som den tredje Imam.
  
• 
  
•  Hussein blev dræbt i et voldsomt usymmetrisk slag med muslimske modstandere af Imamatet (de som var modstandere af Imamat lederskaber der er baseret på den arvemæssig følge af ledere fra Ali's slægt). De to store opdelinger i Islam blev med Sunnierne der går ind for det valgte Kalifat og Shiiterne for det arvemæssige Imamat.
• 
  

• Efter Hussein' død, påstod nogle af hans tilhængere at han ikke var død og at han ville vende tilbage. Andre så hen til hans bror Muhammad og derpå senere antog mange Hussein's søn Zayn al-Abidin som deres Imam; og da han døde fulgte mange hans søn Muhamad Al-Baqir.
  
• 
  

• Begyndende med Ali's død, begyndte en stærk tro at forme sig blandt hans sørgende tilhængere om at han ikke døde og at han ville vende tilbage for at genoptage sit styre. Denne tro på genkomst fortsatte og med tiden forvandlede den sig til Mahdi holdningen, eller Sahib-ul-Zaman (Tidsalderens Herre.)
• 
  

• Da al-Baqir døde, var der endnu engang elementer blandt Shia der benægtede hans død og påstod at han en dag ville vende tilbage, mens andre forligte sig med hans søn Ja'far al-Sadiq som deres Imam.
  

• Da Ja'far al-Sadiq døde, kom der en udbredt splittelse blandt Shia. Hver af hans sønner Isma'il, Muhammad, Zakariyya, Ishaq og Musa Al Kazem mente forskellige grupperinger var deres Imam. En fraktion troede også af Ja'far ikke døde, han var blot forsvundet ud af syne og en dag ville han vende tilbage.

• Den samme opsplitning og forvirring skete da Moosa døde. Nogle benægtede hans død, og troede han ville vende tilbage, nogle fulgte hans søn Ahmad som deres Imam, mens andre valgte hans anden søn Ali al-Rida.
  

• Efter al-Rida godtog mange hans søn Muhammad al-Jawwad, også kendt som al-Taqi, og efter ham hans søn Ali al-Hadi - eller, an Naqi. Da Ali al-Hadi døde, antog de hans søn Hassan al-Askari som deres nye og elvte Imam.

Ovenstående er en meget kort gennemgang at hele tumulten ved Shia oprindelsen og antagelsen af troen på Imamatet der nåede sit højdepunkt i år 254 efter Muhammad: Den tid da en stor del af Shia accepterede, som deres Imam, den 22-årige Hassan, søn af Ali al-Hadi, den 10. i slægten af Ali og hans hustru Fatima (Muhammads datter). Seks år senere ligger Hassan al-Askari på sit dødsleje, men ulig nogen af sine forfædre efterlader han sig ingen afkom, ingen som Shia kunne vende sig til som deres nye Imam. 


Shiiterne der havde betragtet Hassan al-Askari som deres Imam, kom ud i et gevaldig uorden. Betød det afslutningen på Imamatet? En afslutning på Imamatet følte de ville betyde Shiismens ende. De var de ikke forberedt på.

Den forvirring der herskede blandt Shia efter Hassan al-Askaris død er der berettet om af hans samtidige skribent, Hassan ibn Moosa an-Nawbakhti, der fortæller om fremkonsten af mindst 14 sekter blandt Hassan al-Askaris efterfølgere, hver af dem med en forskellig opfattelse af Imamatets fremtid og hvordan den næste Imam kunne identificeres. En anden samtidig Shia skribent, Sa'ad ibn Abdullah al-Qummi, beretter om 15 sekter, og et århundrede senere oplister historikere al-Mas'udi 20 forskellige sekter.

Mindst fire store opdelinger i troen dukkede op for at forholde sig til krisen med ikke at have en lovlig mandlig person fra Muhammads slægt at henvende sig til som Imam. Den ene gruppe accepterede Hassan al-Askaris død og den kendsgerning at han ikke havde afkom. For dem sluttede Imamatet på samme måde som Nubuwat (Muhammads egen mission) var sluttet med hans død. Dog fastholdt nogle i denne gruppe håbet om en ny Imams genkomst.

En anden gruppe nægtede at acceptere Hassa al-Askaris død og påstod at han ville vende tilbage i fremtiden for at genindføre retfærdighed på jorden. At nægte at acceptere en Imams død og blive ved med at tro hans fremtidige genkomst går helt tilbage til de allertidligste dage af Imamat retningen.

En tredje gruppe igen overførte Imamatets myndighed til Hassan's bror Jaa'far.

Den sidste større gruppe under ledelse af Uthman ibn Sa'id al-'Amri påstod at Hassan al-Askari faktisk har en søn, Muhammad, der var gået i skjul som fireårig af sikkerhedsgrunde og ingen anden end ham selv kunne få kontakt med ham. Uthman ibn S'id al'Amri påstod yderligere at som Wakeel (repræsentant) for Imamen så var han den der skulle indsamle penge for Imamerne af Ahl al-Bayt (efterkommere af Muhammad).

Hassan al-Askari's egen familie benægtede eksistensen af noget barn, og delte hans ejendom mellem hans bror Jaa'far og hans mor. Dog vandt Uthman ibn Sa'id og han bande troskaben fra de troende masser ved at kalde Jaa'far for al-Kadhdhab (løgneren).

Hassan al-Askari's sarkofag i Samara

Denne måde at tænke på blev så endeligt den dominerende i Shiismen med en ny Wakeel (repræsentant) der følger efter den forriges død.

I tidens løb har indbyrdes kampe blandt de forskellige grupper der hævder at være Wakeel udstillet planen der blot går ud på at trække penge ud af de godtroende trofaste. Dog er troen på den Skjulte Imam og hans genkomst forblevet en grundlæggende troslære hos shiiterne. 

Lige frem til i dag har det altid bønfaldende råb for den trofaste Shia været 'Ya Saheb-ul-Zaman (Tidsalderens Mahdi) fremskynd din tilbagevenden.' Hvem er så denne Mahdi der bedes så meget for? Den fireårige der aldrig eksisterede? Den fireårige der gik i skjul i en brønd, som nogle shiiter tror lige til i dag - brønden i Iran's Jamkaran, hvor præsident Ahmadinejad ofte kommer på besøg, og fremkommer med sine nedskrevne krav og modtager sine marchordrer fra Den Skjulte Imam som han påstår han skal stå til regnskab overfor?

At afklæde troen på Den Skjulte Imam og hans tilbagevenden er væsentligt for shiismens falske dogmer og hjælper de, igennem så lang tid, bedragne muslimer, til at forlade en fortælling der har hersket og ruineret, og ødelagt deres liv i alt for lang tid.

.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Amil Imani is an Iranian-born American citizen and a pro-democracy activist residing in the United States of America. Imani is a columnist, literary translator, novelist and essayist who has been writing and speaking out for the struggling people of his native land, Iran. He maintains a website at www.amilimani.com. Amil Imani is the author of the smashing book Obama Meets Ahmadinejad.

Denne artikel vil uden tvivl interessere dig: http://synopsis-olsen.blogspot.com/2009/05/islams-undergang-k.html