ISLAM'S UNDERGANG
Jamie GlazovInterviewet er med Abul Kaseem, tidligere muslim, og forfatter til hundredevis af artikler og adskillige bøger om Islam blandt andet 'Women in Islam.' Han var bidragyder til bogen 'Leaving Islam - Apostates Speak Out og ligeledes Beyond Jihad: Critical Views from Inside Islam. Han skriver fra Sydney, Australien og kan kontaktes på nirribilli@gmail.com.
Kaseem: Rart af være her Jamie.
FP: I dag skal vi tale om Islams undergang og den kendsgerning at profeten Muhammed faktisk forudsagde denne undergang - en kendsgerning der forekommer noget mærkværdig og som mange ikke er klar over. Hvordan skal vi begynde denne samtale om dette emne?
Kaseem: Ja, jeg vil begynde med at stille dette spørgsmål: Vil den nuværende civilisation nogensinde kunne forestille sig en verden uden Islam? For mange lyder det som et gennemført tåbeligt sprøgsmål. Trods alt har vi haft Islam i femtenhundrede år. Det virker ikke sandsynligt at Islam vil gå sin undergang i møde. Nu for tiden er Islam jo en brandstorm, der hærger hver eneste del af jorden, især med volden fra de islamiske terrorister og de hurtigt stigende oliepriser - og olien kommer jo hovedsageligt fra nogle få islamiske lande. Lederne i den ikke-islamiske verden er travlt optaget af at tilpasse sig og føje sig til Islam på alle områder. Selv FN's Menneskerettigheds Organisation har netop vedtaget en resolution der ikke vil tillade en diskussion af, hvorledes Islam bryder fundamentale menneskerettigheder i de mange islamiske 'paradisverdener'. Ud fra det jeg har nævnt er det næsten umuligt at forestille sig en verden uden Islam.
Kaseem: Nej, trods den nuværende situation i verden som jeg netop har opridset, så er det du netop sagde, ikke sandt.
FP: Forklar venligst.
Kasem: Vi kan lære og se ud fra optegnelser i den islamiske historie, at Islam ikke er så magtfuld og at den faktisk er meget sårbar. Der er mange vidnesbyrd der peger på, at det meget vel kan være at den uddør på grund af sin egen styrke.
FP: Godt ord igen, men forklar venligst lidt mere uddybende.
Kaseem: Islam har et hemmeligt liv, og det liv kan meget vel føre til Islams undergang og død. Islams historie for eksempel fortæller os at Islam skal bruge blod for at trives og udvikles. Menneskeligt blod er Islams livline, vold er adelsmærket, og had er dens fundament. I begyndelsen trivedes Islam af blodet af de vantro. Når det ikke var muligt længere, eller blevet vanskeligt da måtte Islam 'kannibalisere' på sig selv. Ligesom en bil har brug for benzin for at køre således har Islam brug for menneskeligt blod for dog at kunne komme fremad på troens vej udstukket af Muhammed, profeten.
FP: Det lyder næsten som kommunismen. Den begyndte jo med at udrydde "klassefjenden" og derpå da der ikke var flere eksterne "fjender" at slagte, da rettedes drabsmaskinen indad. Terror har sit eget liv og dræbermaskinen fortærer sine egne børn og endeligt kommer så selvmordet. Dette totalitære tankesæt stammer fra en fokusering på død, og ønsket om død.
Kaseem: Lige præcis. Og på den måde er Islams undergang arveligt på grund af den indbyggede islamiske kannibalisme. For således at forstå, hvorfor Islam, sandsynligvis, vil være selvødelæggende da må vi først tage ved lære af den islamiske histories optegnelser. Lad mig kort give et billede:
FP: Er islamisk 'kannibalisme' teologisk rodfæstet?
Kaseem: Så ganske sikkert. Det tidligste eksempel på islamisk 'kannibalisme' finder vi trods alt i selve Koranen - versene 9: 108-110. Disse vers henviser til plyndringen af en rivaliserende moske på ordre af Muhammad da han vendte tilbage fra sin ekspedition til Tabuk, en velstående by i det Syrisk-Byzantinske område. Dette islamiske angreb foregik således ifølge beretningen:
På sin vej fra Tabuk til Medina standsede Muhammad ved Dhu Awan i Quba (omkring 4 kilometer fra Medina), en times rejse fra Medina. Der havde en anden muslimsk gruppe bygget en moske. Tidligere da Muhammad havde forberedt sig på marchen til Tabuk var denne gruppe muslimer kommet hen til ham og sagt, "Oh Budbringer fra Gud, vi har bygget en moske til de syge og trængende og som beskyttelse for regnfulde og kolde nætter og vi ville gerne have, om du besøgte os og bad for os" (Historien om al Tabari, vol.ix side61) Da han havde travlt med forberedelserne til Tabuk ekspeditionen, havde Muhammad ikke tid til at besøge denne nybyggede moske, men forsikrede udbrydergruppen, at han ville besøge deres moske når han vendte tilbage til Medina (fra Tabuk).
På vejen hjem fra Tabuk og da han standsede ved Dhu Awan beskyldte Muhammed disse moskebyggere for at være uretfærdige. Uden nogen advarsel udsendte han en gruppe jihadister, der skulle nedbrænde og ødelægge den nyligt opførte moske. Han sagde til sin bande af bøller, "Gå til denne moske, hvis ejere er et uretfærdigt folk og ødelæg og nedbrænd den" (ibid s.61). Hans bande af rasende pyromaner kom skjult ind i den travle moske og satte ild til den da den var fyldt med mennesker samlet til aftenbøn. Tilbederne blev spredt ved lutter terror. Allah lod med det samme versene 9:107, 110 udstede, der retfærdiggjorde ødelæggelser af anderledes moskeer. For yderligere at forsvare ødelæggelsen af denne moske bryggede Muhammed historien sammen om, at han mistænkte bygmestrene af "Frafaldets Moske" for at have planlagt at myrde ham.
Kaseem: De vers i Koranen, når de opfattes i den rene islamiske ånd, kan kun betyde Een ting: Nødvendigheden af ødelæggelsen af rivaliserende moskeer. Det vigtigste spørgsmål er: Hvilke moskeer er ægte islamiske og, hvilke moskeer er ikke helt ægte islamiske? Da der ikke er nogen overhøjheds autoritet i Islam der kan beslutte dette vil det være et åbent spørgsmål til diskussion. Der er derfor frit valg i Islam når det drejer sig om ødelæggelse og blodsudgydelse.
Kaseem: Konsekvenserne er jo åbenlyse og uundgåelige: Sunnier kan ødelægge Shia'ernes moskeer; Shia'erne må ødelægge Sunni moskeerne; begge grupperinger har tilladelse til at ødelægge Ahmedi eller Kurdiske moskeer og så videre. Indenfor hver gruppe er der undergrupper og de har også tilladelse til at begå sådanne overgreb mod de andre grupper. Det er lige nøjagtig det der foregår i næsten alle de islamiske 'Paradiser'.
I Irak ødelægger Sunnierne Shia moskeerne og myrder dem. I Pakistan dræbes Sunnier af Shiaer og nedbrænder deres moskeer. Så hævner Shia'erne dette ved at ødelægge Sunni moskeer. I Bangladesh besætter både Sunni og Shia, Ahmedi moskeer og sætter dem i brand. Dette orkester af moskebrændinger og drab fortsætter med uformindsket kraft, og hver gruppe hævder, de er de sande muslimer. Hver gruppe er inderligt overbevist om, at de blot følger Koranen og Sunna (Muhammeds gerninger og eksempler), de to hovedkilder i Islam.
FP: Det vil sige, at Muhammed faktisk selv forudsagde denne kannibalisme hos Islam? Kan du give os et teologisk bevis?
Kaseem: Jo, det gjorde han. Der er mange ahadith der diskuterer Muhammed's forudsigelse om hans Ummah. Her kommer nogle få:
72 af de 73 muslimske sekter vil være dømt til helvedet; kun en af sekterne vil være i Paradis; det er den største gruppe...(Sunaan Abu Dawud, 3.40.4580)
Islam har 70 grene...(Sunaan Abu Dawud 3.404659)
Enhver der skaber uenighed i det islamiske samfund, dræb ham...(Sunaan Abu Dawud, 3.40.4744)
I en fodnote (4153) indrømmer oversætteren til engelsk af Sunaan Abu Dawud, professor Ahmad Hassan, at det er tilladt at 'kannibalisere' frafaldne islamiske grupper. Han skriver: 'Profeten (må fred være med ham) tolererede ikke uenighed og skismaer blandt muslimerne. Derfor gav han ordre til, at det var bedre at dræbe den person der var årsag til uenighed for at forhindre opdelingen og uoverensstemmelser i samfundet.'
En anden hadis (Sunaan Abu Dawud, 40.4747, Sahih Bukhari, 4.55.577) opfordrer til drab på de muslimer der ikke er oprigtige i deres tro. Denne hadis fortæller os endnog at Allah elsker de muslimer der dræber de uoprigtige muslimer.
Kaseem: Her følger nogle af de større:
Sunnier: Hanafi, Shafii, Maliki, Hanbal
Sufis
Wahabis
Salafis
Undergrupper (ifølge Koranen kun muslimer)
Khilafit
Deobandis
Shia: Jaffri, Islamilia, Zaidiah, Yazdis
Ashariyah
Alawi
Qadiani
Ahmedi
Druze
Dawoodi
Bohra
Kharizi
Kurdere
Det er vist ikke nødvendigt at fremhæve, at hver gruppe (og undergruppe) mener de er de sande muslimer, og at kun de har ret til at praktisere Islam. Derfor 'kannibaliserer' de ofte på hinanden. Der er ingen tolerance, kompromiser eller våbenhvile mellem disse grupper.
FP: Fortæl os om nogle flere tilfælde af islamisk 'kannibalisme' der er blevet udført i de tidligste stadier i Islam.
Kaseem: Jo, jeg nævnte jo den allerførste islamiske 'kannibalisme' i Koranen. Lige siden dengang er praksis med at dræbe muslimer af andre muslimer blevet en ren epidemi. Under Khulafa Rashedin tiden (en af de rigtige Kaliffer) tog denne kannibalisme en alvorlig vending der ikke sparede selv de to sidste kaliffer 'Uthman og Ali, de blev begge myrdet af blodtørstige islamiske 'kannibaler.' Af disse to tilfælde af islamisk 'kannibalisme' er måske mordet på 'Uthman den mest forfærdende. Her følger, hvordan det blev udført, som beskrevet af Tabari (Tabaris Historie bind xv siderne 219,220):
...Muhammed b Abi Bakr i følge med Kinanah b. Bishr b 'Attab, Sudan b Humran og 'Amr b al-Hamiq, nåede til 'Uthman ved at klatre over husmuren hos 'Amr b. Hazm. De opdagede 'Uthman, med hans hustru Na'ilah der læste i Koens Surah fra Koranen. Muhammad b. Abi Bakr nærmede sig dem bagfra og greb fat i 'Uthman's skæg. "Må Gud vanære dig din hyæne," sagde han. 'Uthman svarede, "Jer er ingen hyæne. Jeg er Guds tjener og de trofastes Kommandør." Muhammad sagde, "Hverken Mua'wiyah eller nogen anden har været til nytte for dig." 'Uthman sagde, "Min broders søn, slip mit skæg. Din fader ville ikke have taget fat på den måde." Muhammad svarede, "Havde min fader set dig gøre disse ting, ville han have forkastet dig, og jeg vil gøre mere end gribe fat i dit skæg." 'Uthman sagde: "Jeg søger Guds hjælp og støtte mod dig." Så kløvede Muhammed hans pande med en pil med bred spids som han holdt i hånden. Kinanah b. Bishr gennemborede, med nogle lignende pile, 'Uthmans ører og langt ned i hans hals. Derpå faldt de over ham med hans sværd og dræbte ham.
Kinanah b. Bishr slog ham i panden med en jernstang. Han faldt forover med hovedet nedaf og Sudan b. Humran al Muradi slog ham efter han var faldet og dræbte ham...Ligesom 'Amr bal-Hamiq sprang han på 'Uthman og sad på hans bryst - han var knap i live - og knivstak ham ni gange. 'Amr sagde: "Jeg dolkede ham tre gange for Guds skyld og seks gange fordi vreden i mit bryst var ham imod."
Hvis vi føler os foruroliget over disse passager da skal vi huske at alle de der 'kannibaliserede' på 'Uthamn var ulastelige muslimer - de mest glødende jihadister, der tilhørte den gren hos Muhammed der benævnes Hashim klanen af Quraysh.
Den islamiske 'kannbalisme' sluttede ikke her. Cirklen fortsætter indtil Aisha (profeten Muhammeds kæreste hustru), sammen med to af sine svogre - Talha og Zubayr beslutter sig for at hævne mordet på 'Uthman. Da de nåede til al-Basrah, en af oprørernes fæstninger, dræbte hun (ved halshugning) seks hundrede af de oprørerne, der havde 'kannibaliseret' på 'Uthman. Ali, der blev hvirvlet ind i denne 'kannibalistiske' strøm blev sendt ud for at straffe Aisha's bande. Resultat: Ti tusind muslimer herunder Talhah og Zubayr lå udslettet i al-Basrah, lige mange fra begge sider. Aisha's liv blev sparet af 'kannibalerne', men hendes kamel fik skåret haserne over.
Læren af denne meget vigtige kæde af kannibalisme vil forblive ufuldstændig indtil vi lærer skæbnen at kende hos alle de deltagere der blev suget ind i denne hvirvelstrøm af kannibalisme og modkannibalisme.
Muawiyah b Abi Sufyan, guvernør over Syrien, og en nær slægtning til kaliffen 'Uthman krævede af Ali at få overdraget 'Uthmans drabsmænd. Da Ali nægtede at efterkomme hans krav, blev Muawiyiah b. Abi Sufiyan, og hans mest betroede mand, 'Amr b. al-'As (den afsatte guvernør over Ægypten), erklærede fjender af Ali. De samlede styrker og indledte et angreb på Ali. Ali mødte denne styrke ved Siffin. Af frygt for et nederlag ved Ali's mægtige og kamptrænede styrke, foretog Muwayiah og 'Amr et særdeles opfindsomt modtræk. Deres soldater hæftede kopier af Koranen på deres spydspidser og løftede dem højt i luften. Ali's soldater blev forundret og tøvede med at angribe fjenden da de ikke ville forulempe den Hellige Koran. Begge parter undlod at angribe - kampen blev ikke afgjort. Til slut enedes begge styrker om at standse kamphandlingerne og besluttede at indgå en hurtig overenskomst ved at udpege en voldgiftsmand fra hver side. Da de således var nået til en fælles overneskomst gik de hver til sit.
Men ikke alle på Ali's side var glade med denne hurtige afgørelse. En fraktion af islamiske ekstremister mente, at dommen tilhørte Allah og at Ali's beslutning om at udpege voldgiftsmænd fra hver side for at opnå en fredelig løsning var i modsætning til islamiske principper. Denne afviger gruppe hos Ali blev kendt som Kharijitter. De insisterede på, at Ali skulle genoptage kampen. Men Ali kunne ikke bryde sin aftale. Kharijitterne erklærede da Ali for at være en synder og bad ham angre. Indledende forsøg fra Ali's side på at opnå forsoning med Kharijitterne fik kun ringe succes. Så Ali måtte til sidst kannibalisere kannibalerne. Han måtte udkæmpe et stort slag ved Nahrawan kanalen øst for floden Tigris i Irak. Dette slag sluttede med en nådesløs nedslagtning af Kharijitterne. Men denne kannibalisering fjernede ikke fuldstændig det Kharijitiske problem. Mange af dem overlevede dette folkedrab, gik i skjul og nogle af dem vendte tilbage til Kufa (Ali's hovedkvarter i Irak) i hemmelighed. Nogle få af dem tog til Ægypten.
F.P: Lad os vende tilbage til Muhammad. Han gav altså instruktioner til og grundlagde - den islamiske 'kannibalisme.' Han gav altså ligeledes i sin kontekst, en forudsigelse når det drejer sig om Islams undergang, er det korrekt?
Lige så mærkeligt og ubegribeligt det kan forekomme nu til dags med den tiltagende islamiske terrorisme og islamiske 'kannibalisme' så havde Muhammad altså selv forudsagt denne tilbagegang for Islam. Hvis man skulle sammenligne Islam med en slange, så sidestillede han Islam som dannende grænsen mellem moskeerne i Mekka og Medina. Læs venligst disse Sahih ahadith fra Shih Bukhari og Shih Muslim:
Troen vender tilbage til Medina som en slange ......(Sahih Bukhari, 3.30.100)
Der vil ikke være nogen rest af Islam hos nogle troende....(Sahih Bukhari, 9.84.65)
Islam var fra begyndelsen opfattet som mærkværdig og det vil vende tilbage til denne (gamle opfattelse) og den skal koncentreres mellem de to moskeer ligesom slangen kravler tilbage i sit hul...(Sahih Muslim, 1.0270)
Den islamiske tro vil trække sig tilbage til Medina ligesom slangen kravler tilbage til sit hul....(Sahih Muslim, 1.0271, 0272)
Allah har brug for syndere...(Sahih Muslim 37.6620, 6622)
Muslimerne vil blive færre i antal og de vil vende tilbage til der hvor det begyndte...(Sunaan Abu Dawud, 2.19.3029)
Muslimerne vil være som bærmen og affaldet skønt deres antal vil forøges; fjenden vil ikke længere frygte muslimerne. Dette sker fordi muslimerne elsker verden og ikke higer efter døden....(Sunaan Abu Dawud, 37.4284)
Muhammads samtidige var de bedste muslimer; efter tre generationer vil muslimerne blive forræderiske og utroværdige...(Sahih Bukhari, 5.57.2,3)
Muslimerne vil blive ødelagt af nogle unge mænd fra Quraysh.....(Sahih Bukhari, 9.87.180)
Der vil være megen drab i de sidste dag for muslimerne ...(Sahih Bukhari, 9.88.183)
Og her følger nogle få uddrag fra den største af alle islamiske tænkere, al Ghazali:
Muhammad sagde: "En muslims velstand i den nærmeste fremtid vil være geder og får. Han vil bo i huler så store som bakker og ved steder med vand. Han vil rejse fra det ene sted til det andet med sin religion og katastrofer,"....(ibid, p.2.142)
Muhammad sagde, "I den nærmeste fremtid vil der komme en tid, hvor det vil være vanskeligt for en mand at holde fast ved sin religion. For at redde religionen vil han flygte bort som en sjakal fra den ene hule til den næste og fra den ene bakke til den næste."....(ibid)
Kaseem: Det er umuligt at forstå Allah's sind. I mange vers truer Han de vantro med alvorlige afstraffelser herunder døden, hvis de ikke konverterer til Islam. Imidlertid afslører Koranen Allah's frustration. Allah er så skuffet over Muhammads opførsel at Han lover at sende et uhyre som en sidste budbringer (27:82). I vers 68:51 tillader Allah at Koranen havde forvandlet Muhammad til en sindsyg og således antydes at Muhammad trods alt ikke kunne betroes at redde Islam. For at understrege Muhammad's mentale ustabilitiet siger Allah i vers 41:36 at Allah lod Satan forvirre Muhammad. I versene 38:82,83 indrømmer Allah, at Han slap Iblis, Satanen løs; Han ønskede ikke at have kontrol over Iblis. Dette betyder at Satan er mere magtfuld end Allah. Således er det imperativt, at måske vil Satan triumfere og ødelægge Islam. Dette er selvfølgelig Allah's ønske, da intet kan hænde uden Allah's vilje. Allah indrømmer endog at Han elsker at så splid om Hans Bog (Koranen, 41:45).
FP: Så hvad kan vi konkludere ud fra alt det du har fremført her i dag?
Kaseem: Vi kan konkludere at der en bestemt afslutning for Islam, og at de der ønsker det skal ske ikke nødvendigvis behøver at gøre noget. Det der er behov for er at lade Islam løbe linen ud. Den er forudbestemt til selvdestruktion, hvis vi skal tage ved lære af den islamiske historie. Den ikke-islamiske verden behøver blot at beskytte sig med strenge sikkerhedsforholdsregler, aldrig tillade at de forskellige islamiske grupper forener sig i drab på vantro. Når først de vantro kender Islams hemmelighed er det blot et spørgsmål om at vente, og se Islam falde fra hinanden. Når de islamiske oliekilder løber tør, når først verden har sikret sig en stabil kilde til erstatning af olien når først de vantro står i samlet front og når først de vantro bliver fuldstændig beslutsomme i at fastholde Islam i deres hjemlande da vil Islam dø en naturlig død.
FP: Abul Kaseem, mange tak fordi du ville være med i dette Frontpage interview.
Kaseem: Det var en fornøjelse, Jamie.
http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=D97B008E-BA26-4392-ABD8-D95BDE68CE72
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar