Morskab over socialismens selvmodsigelser

Lad os more os over socialismens selvmodsigelser

Gamle vittigheder om Sovjet er i foruroligende grad nu anvendelige om USA.

Oleg Atbashian

Der var engang, for ikke så længe siden da visse sovjettiske vittigheder bare ikke kunne oversættes så amerikanere kunne forstå dem - ikke så meget på grund af de sproglige nuancer, men fordi man i Amerika manglede den sociopolitiske kontekst.

Det har godt nok ændret sig. Da præsident Obama jo forbereder os på det store spring fremad mod kollektivismen, da kan jeg vist godt begynde at trække de ellers glemte politiske vittigheder frem, dem jeg morede mig over med vennerne da jeg boede i det gamle land under Brezhnev, Andropov og Gorbachev. (Jeg var for ung til at kunne huske Khrushchev tiden, men kan stadig nogle jokes om ham. Jeg har også bemærket at des mere Amerika "nærmer" sig tilbage til Sovjetmodellen des mere er det muligt at oversætte de gamle Sovjet jokes. Nu er det ikke alle de sovjettiske 'fremskridt' der er blevet virkeliggjort her endnu, men vi har jo fire glorværdige år endnu til at 'glæde' os.

En af mine favorit politiske vittigheder er denne:

De seks dialektiske selvmodsigelser ved socialismen i USSR:

Der er fuld beskæftigelse -- dog er der ingen der arbejder.

• Der er ingen der arbejder -- dog er fabrikskvoterne indfriet.
  
• Fabrikskvoterne er indfriet -- dog er butikkerne tomme og folk kan ikke købe noget
  
• Butikkerne har ingen varer --dog har folk alt de behøver derhjemme.
  
• Folk har alt derhjemme -- dog klager alle.
  
• Alle klager -- dog er stemmeafgivelsen altid enstemmigt.

Det lyder som et digt - undtaget rytmen i stavemåde og rytmen i ordlydene, det er rytmen af logik og betydninger der rimer. Hvis jeg kunne lave det om, da ville jeg sandsynligvis begynde en hel ny genre med "modsætningsfyldte - seks- verselinjer." Det vil være ekstremt vanskeligt at lade det være sandfærdigt og sjovt på samme tid, men jeg forsøger trods alt.

Dialektiske selvmodsigelser er en af søjlerne i den marxistiske filosofi, der fremfører, at modsætningerne kan føre til en enhed i uoverensstemmelser, som et resultat af en kamp. Dette gav en belejlig "videnskabelig" undskyldning for modsætningsforholdene i et socialistisk samfund, hvor de så kunne være acceptable - ikke ligesom de grusomme og tåbelige modsætninger i kapitalismen der aldrig ville kunne forsones.

Så flyttede jeg til Amerika, hvor de grusomme og tåbelige modsætninger ved kapitalismen skulle vise at være de værste. Indtil fornylig da er de eneste selvmodsigelser som forekommer mig at være uforenelige disse:

Økonomisk retfærdighed:

• Amerika er kapitalistisk og grådigt -- dog lever halvdelen af befolkning af understøttelse.
  
• Halvdelen af befolkninger er på understøttelse -- dog mener de, de er ofre.
  
• De mener de er ofre -- dog er det deres repræsentanter der sidder i regeringen.
  
• Deres repræsentanter sidder i regeringen -- dog bliver de fattige stadig fattigere.
  
• De fattige bliver stadig fattigere -- dog har de alt det folk i andre lande kun kan drømme om.
  
• De har de ting som folk i andre lande kun kan drømme om -- dog vil de gerne have at Amerika bliver mere som disse andre lande.

Hollywood klicheer:

Uden kapitalismen ville der ikke være noget Hollywood -- dog hader filmproducenterne kapitalismen.

• Filmskaberne hader kapitalismen -- dog sagsøger de dem der kopierer deres film uden tilladelse.
  
• De sagsøger for kopier uden tilladelse -- dog belærer de os om at vi skal dele midlerne.
  
• På lærredet belærer de os om at dele -- dog beholder de millionerne selv.
  
• De beholder millionerne selv -- dog svælger de i historier om amerikansk elendighed og forfald.
  
• De svælger i historier om amerikansk elendighed og forfald -- dog lægger de skylden for de anti-amerikanske følelser på konservatismen.
  
• De lægger skylden for de anti-amerikanske følelser på konservatismen -- dog sikrer konservatismen dem fortsættelsen af et system der muliggør Hollywood.

Jeg troede aldrig jeg skulle se socialistiske modsætninger i Amerika og slet ikke, at jeg skulle skrive om dem. På en eller anden måde ser det imidlertid altid ud til at forsøgene på ar "organisere" tilværelsen efter "progressive" principper altid resulterer i selvmodsigelser. På de områder hvor de "progressive" har indtaget lederskabet - i uddannelser, medierne eller i underholdningsindustrien - da er selvmodsigelserne blevet "historisk uundgåelige."

Hvis man, ganske uheldigvis, skulle komme til at åbne den "progressives" øjne ved at sammenholde det "progressive" udgangspunkt med de faktiske kendsgerninger da kunne man begynde med at stille spørgsmål. Hvorfor for eksempel, hvis krigen mod terror blot medfører flere terrorister, har der så ikke været angreb mod USA på amerikansk jord siden 2001? Hvorfor, hvis George W. Bush har knægtet ytringsfriheden er der ikke blevet arresteret nogen for at hævde dette? Og hvis Obama har givet os vore friheder tilbage, hvorfor blev en mand så generet af politiet i Oklahoma fordi han havde et anti-Obama skilt i sin bil? Hvorfor skulle nogen der støttet ytringsfriheden ønske at gøre tale-radio mindre dominerende? Og hvorfor skal det omtales som "Fairness Doctrine" (Rimelighedens doktrin)?

Efter at antallet af "bekymrede," politikere med blødende hjerter i Washington havde nået et kritisk punkt, da var det kun et spørgsmål om, hvornår regeringen ville påbegynde at beordre banker til at hjælpe de fattige ved at yde dem risikofyldte lån gennem fælles kasser. Dette resulterede i en kæmpe efterspørgsel, hvilket igen resulterede i højere priser, hvilket igen medførte et bankkollaps, hvilket yderligere resulterede i en recession, som igen betød at mange lånere mistede deres arbejde, som derpå afstedkom at der ikke kunne tilbagebetales på lånene, som slutteligen har resulteret i en katastrofe, herpå en verdensomspændende krise, med milliarder af fattige i udlandet - som aldrig havde mødt en socialarbejder, eller anmodet om et elendigt lån - og således er de blevet fattigere, end de havde været før de "progressive" i regeringen i USA besluttede at hjælpe netop dem.

Som om det ikke var nok, da forsøger de samme 'blødende hjerter' nu at fixe problemet ved at nationalisere banekerne så de kan vedblive med at udstede risikable lån gennem socialarbejdernes anstrengelser. Med andre ord, for at forhindre at toastbrødet lander med smørsiden nedad planlægger de at komme smør på begge sider af brødet i håbet om, at det så vil svæve i luften. Det er vel heller ikke helt ufornuftigt set udfra et energisynspunkt.

Hvis det ikke løser problemet er der altid den sidste udvej hos de venstreorienterede: Giv kapitalismen skylden. Den er altid sikker. I dag giver tilhængere af regeringsreguleringer kapitalismen skylden for krisen, som vitterligt er forårsaget af dillettantiske forsøg med økonomien, men hvem tror du de vil give æren efter at markedskræfterne har genskabt økonomien?

For år tilbage da var det at bo i Amerika som om jeg rejste i en tidsmaskine fra fortiden. Efter den nylige "revolution" er tingene vendt på hovedet - det er jo også det ordet "revolution" betyder - og jeg er ved at være utilpas over at fornemme at jeg er kommet fra Jeres fremtid.

Som Jeres kammerat fra fremtiden føler jeg en social forpligtelse til at hjælpe mine hæmmede kammerater i det amerikanske samfund og forberede dem på forvandlingen til den skønne verden med undergrundslitteratur, vittigheder der kun må hviskes, og så den sunde vane med at kigge sig over skuldrene. Venligst bliv ikke til en nation af kujoner - hold øje med hvem der lytter.

Skal vi begynde med disse få som følger:

Folkets magt:

• Venstreorienterede mener de fremmer magten til folket - alligevel mener de ikke folket kan klare noget uden deres vejledning.
  
• Folket kan ikke klare noget rigtigt - alligevel kan regeringsbureaukraterne gøre alt helt rigtigt.
  
• Regeringsbureaukraterne kan klare alt - alligevel kan de venstreorienterede ikke lide når regeringen overtager kontrollen af deres tilværesle.
  
• Venstreorienterede kan ikke lide når regeringen overtager kontrollen med deres tilværelse -- alligevel stemmer folket for programmer der forøger folkets afhængighed af regeringen.
  
• De stemmer for programmer der forøger afhængigheden af regeringen -- alligevel tror de at folket får mere magt.

Bush og medierne:

• Medierne sagde at Bush var dum -- alligevel vandt han over to intelligente Demokrater.
  
• Han vandt over to intelligente Demokrater -- alligevel sagde medierne at hans meningsmålinger var håbløse.
  
• Medierne sagde at hans meningsmålinger var håbløse -- alligevel var valgkortet overvejende rødt i 2004.(Republikansk)
  
• 2004 valgkortet var rødt -- alligevel sagde medierne hans politik fejlede.
  
• Medierne sagde hans politik fejlede --alligevel voksede økonomien og krigen blev vundet.
  
• Økonomien voksende og krigen blev vundet -- alligevel sagde medierne vi havde behov for "change."

Den offentlige uddannelse:

• Venstreorienterede har haft magten over uddannelserne i 50 år -- alligevel er udddannelserne ude af kontrol.
  
• Uddannelserne er ude af kontrol -- alligevel opretholdes de venstreorienteredes indlæringsmetoder.
  
• De venstreorienteredes læringsmetoder opretholdes -- alligevel er de offentlige skoler en katastrofe.
  
• De offentlige skoler er en katastrofe -- alligevel får de stadig flere og flere midler.
  
• Flere midler tilflyder de offentlige skoler -- alligevel er skolerne altid i behov for flere midler.
  
• De offentlige skoler er altid underbemidlede -- alligevel giver de private skoler mere for langt mindre.
  
• Privatskolerne giver bedre resultater for mindre -- alligevel er offentlig uddannelse den eneste løsning ud af krisen.

Udenlandske radikalister:

De udenlandske radikale hader Amerika -- alligevel har de alle amerikanske blue jeans på.*)

• De har alle blue jeans på - alligevel foragter de amerikansk kultur.


• De foragter amerikansk kultur -- alligevel hører de amerikansk musik, ser amerikanske film og videospil.
  
• De hører amerikansk musik, ser film og benytter spil -- alligevel kalder de alle amerikanere for uciviliserede.
  
• De kalder amerikanere for uciviliserede -- alligevel forventer de Amerika forsvarer deres civilisation.
  
• De forventer at Amerika forsvarer deres kultur -- alligevel mener de amerikansk kapitalisme ikke har nogen værdi længere.
  
• De mener amerikansk kapitalisme ikke har værdi længere -- alligevel kræver de fleste af deres lande økonomiske håndsrækninger fra Amerika.

*) Visse Demokratiske politikere har lignende holdninger til deres egne 'redneck' (vælgere ude i landdistrikterne) - alligevel holder de aldrig kæft om, hvor stolte de over at få deres stemme.)

Venstrefløjen og skatter:

• Venstrefløjen vil hjælpe de fattige -- alligevel vil de ikke give penge til velgørenhed.
  
• De vil ikke give penge til velgørenhed -- alligevel vil de gerne have at regeringen skal være en gigantisk velgører..
  
• De vil gerne have at regeringen er en gigantisk velgører -- alligevel skal midlerne dertil fremskaffes fra folket med tvang.
  
• Midlerne, taget med tvang, fra folket -- alligevel kalder de det velfærd.
  
• De kalder det velfærd -- alligevel betyder højere skatter at alle bliver fattigere.
  
• Højere skatter gør alle fattigere -- alligevel finder venstrefløjen på nye skatter og afgifter.
  
• Venstrefløjen finder på nye skatter og afgifter -- alligvel bliver de valgt som regering.

Venstrefløjen og CIA:

• CIA er en reaktionær institution -- alligevel lækker dets agenter informationer der hjælper venstrefløjspolitikken.
  
• CIA agenter lækker altid informationer der hjælper venstrefløjspolitikerne -- alligevel siger venstrefløjen at CIA er uden mening.
  
• Venstrefløjen siger at CIA er uden mening -- alligevel, i deres film, er det altid CIA der styrer verden.
  
• I deres film er det altid CIA der styrer verden -- alligevel fortæller de os, at med bedre efterretningsvæsen kunne vi have undgået krigen.
  
• Bedre efterretningsvæsen kunne have gjort at vi undgik krigen -- alligevel kan "forstærket afhøringer" af tilfangetagne terrorister ikke tillades.

Kærlighed og ægteskab:

• Køns forskellene er resultatet af sociale forhold -- dog er homoseksualitet biologisk.S
  
• Homoseksualitet er biologisk -- dog bliver alle opfordret til at eksperimentere med det.
  
• Alle opmuntres til at eksperimentere med det -- dog skal veneriske sygdomme behandles for skatteydernes penge.
  
• Veneriske sygdomme skal behandles for skatteydernes penge -- dog har skatteyderne ingen ret til at stille krav da der ikke er nogen moralsk standard der ikke kan accepteres.
  
• Moralske standarder der ikke kan accepteres eksisterer ikke -- dog er kravet om bøsseægteskaber noget der skal finde sted.
  
• Bøsseægteskaber er noget der skal finde sted -- dog er familien blot et gammelt borgerligt redskab til undertrykkelse.

Oleg Atbashian, a writer and graphic artist from Ukraine, currently lives in New York. He is the creator of ThePeoplesCube.com, a satirical website where he writes under the name of Red Square.