I 2006 forårsagede den australske mufti Taj a-Din a-Hilali nærmest en opstand da han kaldte utilslørede kvinder for "udækket kød" for at dække over at 18, sådanne kvinder der var blevet voldtaget af unge muslimer i Sydney i 2000 faktisk selv havde inviteret til den afskyelige gerning der overgik dem. De fleste australiere og vesterlændige har betragtet det som et udtryk for en depraveret stupid gejstlig som ikke repræsenterer den islamiske troslære og det muslimske samfund. Imidlertid afslører en undersøgelse af behandlingen af kvinder i Saudiarabien - selve Islams hjerteland og fødested - at der er en udtalt islamisk rationale bag muftiens vurdering.
Saudiarabien, Det Hellige Land bag islamisk grundlære er det bedste sted til at evaluere kvinders status i Islam, hvor de islamiske hellige love - Shariaen, der skal gælde som en rådgiver i al evighed for de islamiske samfund - er bedst og mest stringent implementeret i alle islamiske lande. Den Saudiske Grundlov siger:
* Artikel 1: "Kongedømmet Saudiarabien er en suveræn arabisk islamisk stat; landets religion er Islam; og landets forfatning er den Hellige Koran og Profetens Sunna (traditionerne)"
* Regeringssystem artikel 7. "Regeringen har sin myndighed og magt fra Den Hellige Koran og Profetens Sunnah."
* Rettigheder og Pligter artikel 23: "Staten beskytter islam og indførelsen af Shariah, den opmuntrer til godhed og forbyder ondskab og påpeger pligten til at følge Islam."
Så, velkommen til det islamiske hjerteland Saudiarabien: Det er en mandeverden. Frie kvinder fra Vesten er i sandhed "utildækket kød" her. Kvinder inviterer næsten uden forskel til voldtægter; det er sjældent mændenes fejl, altså voldtægtsmændenes.
Koranen, der indeholder de uforanderlige ord fra den Islamiske Gud Allah til vejviser for et muslimsk liv og for et muslimsk samfund i al evighed påbyder "hustruerne og døtrene og de troende kvinder at indhylde sig (når de rejser udenlands). Det vil være godt så de ikke kan genkendes og krænkes." (K. 33:59).
Dette er det sidste vers åbenbaret af Allah til afgørelse af dresscoden for muslimske kvinder når de går udendørs. Det har medført at tilsløring er en tvungen evig lov fra Allah. Kvinder er ansvarlige for at tilsløre sig for ikke at vække begær, og derved krænkelse, hos mænd.
Grundet de forandringer der er kommet til muslimske lande under den europæiske koloniserings periode og af pres fra verden, FN, Menneskerettighedsgrupper og Vestens nationer, har de fleste muslimske lande dog løsnet noget på denne guddommelige anti-feminine lov. Mange arabiske lande anvender den dog - Saudiarabien er den strengeste. I et ideelt islamisk samfund kan de guddommelige love fra Allah ikke brydes under nogen omstændigheder. Så da en Pigeskole i Saudiarabien brød i brand i 2002, bankede det religiøse politi - 'Kommissionen for fremme af dyd og til forhindring af ondt' - de utilslørede piger og tvang dem til at vende tilbage til flammerne. Utilslørede kvinder (det utildækkede kød) må ikke vises frem; resultatet var af 15 piger blev brændt levende.
Islamisk lov påbyder streng adskillelse mellem mænd og kvinder der ikke er i familie, selv indenfor hjemmets område. I 2007, fangede en gruppe unge saudiere en kvinde sammen med en mand der ikke var i familie med hende i en bil og gruppevoldtog hende fjorten gange. Saudisk Ret dømte hende for at have brudt loven om adskillelse og idømte hende seks måneders fængsel og 200 piskeslag. Voldtægtudøverne fik kun fængselsstraffe der svarer til et til fem år. Da kvinden appellerede blev hendes straf fordoblet . Dommer dr. Ibrahim bin Salih al-Khudari fra Riyadhs Appel Rete fortrød senere hen at han ikke dømte hende til døden.
I strenge islamiske samfund kræves, at muslimske kvinder bibeholder deres renhed, såvel fysisk som mentalt. Da en saudisk pige blev afsløret fordi hun chattede med drenge over Facebook, gennembankede hendes far hende, før han endelig skød hende.
En kvinde der blev skudt af sin mand to gange afviste en socialrådgivers råd om at indgive en klage fordi de krævede tilstedeværelsen af hendes mandlige forsørger; uden ham ville hendes anklage blive afvist, men det religiøse politi må gerne anklage hende for at "være sammen med det modsatte køn", en kriminel foreteelse. "Den tredje gang manden skød hende, døde hun af såret," skriver Social Worker til Human Rights Watch (HRW) rapporten om Saudiarabien. (se også her. )
Profeten Muhammed har givet det perfekte eksempel til de islamiske samfund ved at gifte sig med sin 6 årige niece, Aisha, han var selv da 52; han fuldbyrdede ægteskabet tre år senere. Fornylig blev en 8 årig saudisk pige bortgiftet af sin far til en 58 årig mand. Pigens fraskilte mor bønfaldt retten om at annullere ægteskabet. Dette blev nægtet med begrundelsen, at kun pigen kan søge om skilsmisse, og kun når hun når puberteten. Hun er altså gammel nok til at blive gift, 8 år, men ikke til at få skilsmisse.
Dette er kun få eksempler på hændelser som finder sted i det meget restriktive og indelukkede Saudiske Kongerige og som er kommet til mediernes kendskab. En kvinde må ikke gå ud alene, selv som tilsløret. Hun skal eskorteres af en mandlig slægtning. HRW rapporten, citeret ovenfor, fremhæver at saudiske kvinder behandles som "evigvarende mindreårige": de får ikke, ifølge Loven, ret til at studere, arbejde, rejse, gifte sig, vidne i retssager, indgå kontrakter eller få medicinsk behandling uden godkendelse af en nær mandlig slægtning - far, ægtemand, bedstefar, broder eller søn.
En mand kan lade sig skille fra sin hustru når som helst; Muhammed bin Laden, far til Osama, havde flere end tyve hustruer - gifte som fraskilte - i sit hus. Da en muslimsk mand kun kan tage fire hustruer ad gangen, da lod han sig skille fra den ene af dem, som han ikke synes var atttraktiv længere, og derpå kunne han føje en ny til sit harem. De fraskilte hustruer blev i hjemmet soim uønskede slaver. Mænd har gennem guddommelig foranstaltningog islamisk lov, ret til at holde et ubegrænset antal konkubiner.
Amerikanske kvinder i Saudiarabien
Tilværelsen for saudiske kvinder kan bedst forstås udfra de erfaringer som kvinder fra Vesten har i kongedømmet. Den amerikanske kvinde Monica Stowers mødte en ung saudier Nizar Radwan på universitetet i Dallas og giftede sig med ham i begyndelsen af 1980'erne. Parret flyttede til Saudiarabin med deres to små børn. Stowers fik et chock: Nizar var allerede gift, og det havde han holdt skjult. Hun protesterede og ville vende tilbage til Amarika med børnene. Den saudiske ret gav faderen forældremyndigheden, fordi moderen var vantro, en kristen. Hun forlod Saudiarabien alene med håbet om, at US regeringen ville hjælp hende med at få forældremyndigheden over hendes børn, hvilket aldrig er sket.
Hun vendte tilbage til Saudiarabien i 1990 og mødtes med sin søn Rasheed i lufthavnen, hentede sin datter Amjad ved skolen og tog hen til US ambassaden i håb om at kunne skjule sig der. Her fik hun sit livs største chock: Da hun bad om hjælp, bad embedsmændende to marinere om at smide hende ud. Efterfølgende blev hun arresteret af saudisk politi og fængslet.
Amjad blev misbrugt af sin halvbroder (Rasheed blev også misbrugt af samme halvbroder, og af sin onkel) og bortgiftet som 12 årig af sin far. Han løb dog væk og blev skilt fra sin mand. I 2003, boede Amjad, 20 år, sammen med sin mor og broder (alle amerikanske borgere) under elendige forhold på en forladt saudisk skole, og har ikke tilladelse til at forlade landet. I mellemtiden kan medlemmer af hendes mands familie rejste frit og uhindret til USA.
På lignende vis eller måske endnu værre er beretningen om Alia og Aisha al-Gheshayan: Deres saudiske far Khalid al-Gheshayan bortførte dem fra deres mor i Chicago i 1986 da de var henholdsvis 7 og 3, og smuglede dem ind i Saudiarabien. Ikke i stand til at forlade Saudiarabien i 2002, blev Alia, 23, giftet bort til en fætter til faderen og der blev lagt planer om at bortgifte Aisha, 19. Deres mor har arbejdet ihærdigt, gennem 4 efterfølgende ministerier og med kongresmedlemmer, men har ikke fået hjælp til at kunne få døtrene hjem igen.
I februar 2008, blev en 37 årig amerikansk forretningskvinde, gift og mor til tre, smidt i fængsel af det saudiske religiøse politi for at have siddet med en mandlig kollega ved Starbucks kafferestarant i Riyadh.
Således bliver totalt uskyldige amerikanske borgere dømt og smidt i fængsel eller må leve et sølle liv i rædsel i Saudiarabien. US regeringer vover ikke at protestere mod disse grove krænkelser af menneskerettighederne overfor amerikanske borgere overfor de saudiske myndigheder. I modsætning hertil kan saudiske borgere der begår grov kriminalitet i USA blive løsladt næsten uden konsekvenser. Den saudiske prinsesse Buniah al-Saud skubbede sin indonesiske tjenestepige ned af en trappe i Orlando (Florida) lufthavn i 2001. Pigen blev konstant gennembanket og holdt som slave. Prinsessen fik lov til at forlade USA mens hendes sag blev undersøgt. Hun slap efterfølgende med en bøde på 1000 dollars, fordi hun erklærede sig skyldig.
Andre fremmede kvinder
Dr. Sami Alrabaa, en tidligere muslim -der har undervist på universiteter i Kuwait, Saudiarabien og Amerika - giver en liste med uhyggelige historier om fremmede kvinders lidelser i Saudiarabien i sin bog, "Karin i Saudiarabien."
Karin, en tysk kvinde blev forelsket i en saudisk mand mens hun kortvarigt boede i Saudiarabien. Det bestialske religiøse politi arresterede hende for at køre alene i en taxa til byen. Under arrestationen blev hun voldtaget og smidt i fængsel. Hendes tysk/saudiske drengebaby blev ført bort og hun blev deporteret til Cypern uden sit pas og penge.
Nisrin, en kvinde fra Bangla Desh giftede sig med en saudisk mand. Saudierne tilhører en vigtig stamme og de kan ikke blot gifte sig med hvem som helst og i særlig grad ikke med en laverestående bangladesher. Ægteskabet blev annulleret. Det religiøse politi voldtog hende før deportationen.
Lidt heldigere var en marokkansk kvinde, Muna, det lykkedes for hende at smugle sig selv og sin baby ud efter en nats ægteskab med Sultan, kronprinsen i Saudiarabien.
Tragisk er beretningerne om Mimi og Najat; de blev brutalt stenet til døde.
Mimi en filippinsk tjenstepige arbejdede i Karins elskers hus. Anmeldt af hans hustru blev hun hentet af det religiøse politi og stenet til døde.
Når sådanne behandlingsmetoder gives til fremmede kvinder, herunder nogle fra betydningsfulde lande som Amerika og Tyskland, da burde det ikke være vanskeligt at regne ud hvilken brutal behandling saudiske kvinder må leve med, i det hellige kongedømme. Her følger en beretning om en saudisk kvínde. Døvstumme Najat blev arresteret af det religiøse politi mistænkt for at være en luder fordi hun havde ventet på sin bror foran et butiksvindue. Politichefen idømte hende hurtigt den dom at Najat "arbejdede som prostitueret og var blevet pågrebet i selve gerningen mens hun ventede på en kunde. Vi anbefaler at hun stenes til døde..." Riyadh's guvernør, Prins Salman, godkendte afstraffelsen; Najat blev offentligt stenet til døde den følgende fredag.
I introduktionen til sin bog skriver Alrabaa,
"Da jeg afleveverede manuskriptet til denne bog til venner udenfor Saudiarabien og bad dem læse det igennem var deres svar ensstemmigt: De rystede på hovederne i vantro. Ingen i den civiliserede verden synes at være i stand til at begribe omfanget af de vilkårlige overgreb som ofre i Saudiarabien er underlagt. De kunne ganske enkelt ikke tro det. Nogle bemærkede at jeg jo fortale beretninger om uhyrer fra en anden planet. De kunne ikke tro at noget menneske kunne handle som en saudier, korumperet af magtsyge."
For at forstå det restriktive liv kvinder har i Saudiarabien da bør man læse Inside the Kingdom af den schweitzisk fødte Carmen Bin Laden (der giftede sig med en bror til Osama bin Laden og siden blev skilt), her opridser hun sit temmeligt frie liv, der skyldtes hun tilhørte den mægtige bin Laden familie.
Der er dog ingen restriktioner når det drejer sig om mænd. Nesrine Malik en ung muslimsk kvinde fra Storbritannien, skriver om sin erfaring om overgreb i Saudiarabien, at "Mine søstre og jeg har levet forfulgt af biler fyldt med unge og det er sket mange gange i Riayahds gader, vi er blevet generet gennem bilvinduerne og har fået telefonnumre smidt i skødet på os, med stor ekspertise, når vi gjorde den fejl at lade bilvinduerne være åbne."
Ed Hussain en reformeret britisk islamist og tidligere medlem af Hizb-ut Tahrir, skrev om sin erfaring med at bo i Saudiarabien, at i "supermarkederne skulle jeg kun være borte fra min hustru Faye i fem minutter og straks ville saudiske mænd fløjte og hviske obskøniteter når de gik forbi. Da Faye diskuterede sine oplevelser med lokale kvinder ved det britiske konsulat sagde de: "Velkommen til Saudiarabien.'"
Ed Hussain har hørt om en fiippinsk arbejder der havde medbragt sin nye brud for at hun kunne bo sammen med ham i Jedda. Parret tog en taxi efter at have besøgt Balad Shopping District. På vejen klagede den saudiske chauffør over at der var noget i vejen med bilen og bad manden skubbe den igang. Da manden steg ud, speedede chaufføren op og forsvandt med hustruen. Der var ingen spot om hvor de tog hen.
"Vi har hørt beretninger om bortførelser af kvinder fra taxis af sexhungrende unge saudiere. Ved en saudisk vens bryllup på et luksushotel i Jedda turde kvinderne ikke gå udenfor hotelværeslerne og ned til festsalen af frygt for at blive bortført af livvagterne til en saudisk prins, der tilfældigvis også boede der," skrev Hussain.
Profeten Muhammeds hustru, barnebruden Aisha har sagt, "Jeg har ikke set nogen kvinde lide så meget som en troende kvinde...." (Bukhari 7:72:715) Denne byrde som muslimske kvinder har er forbelvet den samme i islams fødeland.
M. A. Khan is the author of Islamic Jihad: A Legacy of Forced Conversion, Imperialism, and Slaveryand the editor of Islam-watch.org.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar