Jeg har et problem med feministerne. Uha da, sikken en overraskelse.
Feministerne mener, at kvinder skal have samme politiske-, sociale-, intellektuelle- og økonomiske rettigheder som mændene. På overfladen lyder dette både nobelt og rimeligt og kun få kan være imod det.
Feministerne er dog selektive i deres rådgivning. De hader kvindelighed (hvilket de betragter som svaghed) og håner kvinder der vælger de traditionelle mønstre (prøv selv at tale husmødrenes sag på et universitet med kvinder og se hvad der så sker). Hjemmegående mødre betragtes som forrædere af Den Store Sag.
Da jeg gik på universitetet var jeg en god venstreorienteret og omfavnede feminismen med ihærdighed og selvretfærdighed. Jeg indsamlede underskrifter til gode kvindesager. Jeg gik i demonstrationer. Jeg gjorde alt det jeg blev bedt om, og som kunne "fremme" kvindesagen.
På det tidspunkt vidste jeg ikke, at i modsætning til deres påstand om at de talte alle kvinders sag, ja da talte feministerne som bare pokker ikke for den stærke selvbevidste kvinde fra Bøh-landet.
Moderne feminisme er blevet kun lidt mere end et samlet hyl fra kvinder der aldrig er, og aldrig kan blive tilfredse førend....ja jeg ved det ikke, men mon ikke før de får verdensherredømmer eller noget lignende.
Feminister, som alle venstreorienterede, påstår de ønsker og respekterer forskellighed - dog kun den "forskellighed" de tolererer og som fremmer deres agenda. Sand forskellighed er antietisk for feministernes mentalitet. Hvis du ikke tror mig, så prøv at nævne ordene "traditionel" og "værdier" i samme sætning til enhver professor på kvindestudierne ved ethvert universitet og betragt da hende billedligt talt spytte på dine sko fordi du har ytret et sådant kætteri. Må Gud forbyde den kvinde der tør udtrykke beundring eller respekt for maskulinitet. Pyha, føj.
Feministerne benytter de virkelige uligheder fra fortiden og indfanger kvinder i en konstant offerrolle. De benytter skyldsfølelsens pisk og retssagers forhammer til at tvinge samfunde til at følge ufornuftige og uholdbare "lighedstandarder." (jeg er ligeglad med hvad de siger, en kvindelig brandmand på 60 kg kan ikke bære en bevidstløs mand på 100 kg ud af en brændende bygning.) Og hvis du er kvinde, så overvej slet ikke at blive gift, få et barn og blive hjemmegående (i nævnte rækkefølge), fordi graviditet er det samme som slaveri.
Der er helt klart isolerede eksempler på ægte ikke-ligeløn, men feministerne kunne måske blive forfærdede over at erfare at faktisk så er det lykkedes at opnå ligeløn. Forfærdet fordi det fjerner motivationen bag deres offerrollestatus. Lad os se på nogle få tilfælde.
Først og fremmest er der nogle professioner i hvilke kvinder er groft underrepræsenterede. Feministerne henfører, selvfølgelig, dette til diskrimination uden at tage hensyn til, at de fleste kvinder ikke har nogen interesse i at være bygningshåndværkere eller airkondition teknikere.
For det andet, hvis kvinder betales lidt mindre end mænd for det samme job, da ville det være økonomisk fornuftigt af arbejdsgiverne at ansætte kvinder fordi, jo, de så kunne spare noget lønudgift. Sådan er forretning.
For det tredje, feministerne der peger på det formodede loft der udelukker kvinder fra at opnå, lad os sige partnerskab i advokatfirmaer glemmer en enkelt, men vigtig faktor. De fleste kvinder er ikke villige til, eller i stand til, at yde det ekstremt store antal arbejdstimer der er brug for at opnå en sådan mulighed. Kvinder har det der sjove ønske om , at de gerne vil se deres børn og ægtemand en gang i mellem, og måske endog lukke af for omverdenen så de kan få en nattesøvn uden afbrydelser.
Med andre ord. Kvinder der opnår de højeste stillinger indenfor deres profession gør det ofte på bekostning af deres familie. Mænd er langt friere til at stræbe efter karrieresucces, fordi deres prioriteter mellem karriere og familie er noget anderledes end de fleste kvinders. Men feministerne tror ikke på at familielivet bør forhindre en kvinde i en vej på karrierestigen.
Ifølge Kate O'Beirne i bogen 'Kvinder, der gør verden værre.' " I 1991 (bemærk 18 år siden) tjente kvinder uden børn 95% af mændenes løn når andre faktorer som uddannelsesniveau og erfaring er taget med i betragtning, mens mødre i gennemsnit tjente 75% af mændenes lønninger. Adskillige andre studier viser også, at skønt det at være gift ikke gav lidt lavere indtjening, så gjorde det at have børn det. At være en kvinde er ikke i modstrid med at have en krævende karriere, men det at være den slags mor og hengiven hustru som mange kvinder vælger er."
Med andre ord er mange kvinder tilfredse med at følge deres naturlige kald at være hustru og mor og tilsidesætter en krævende karriere udenfor hjemmet for en tilsvarende krævende karriere i hjemmet. Det er kun feministerne der benægter denne biologiske kendsgerning.
I en artikel i 1998 fra Washington Times bemærker Diana Furchgott-Roth og Christine Rosen , "En af de alvorligste skadevirkninger som kvindebevægelsen har påført amerikanske kvinder var at sende det signal, at kvinder kun har opnået noget hvis deres lønninger er på samme niveau som mændenes, og at det at man sætter mere ind på at være mere hjemme på en måde er en fejl."
Fremfor alt er feministerne vrede. Intet er nogensinde godt nok. Det er ikke godt nok for en kvinde at være guvernør over Alaska - hun skal også være venstreorienteret. Det er ikke godt nok for en sort kvinde at være udenrigsminister - hun burde være medlem og det STRAKS. Feministerne ser ulighed og kønsmønstre overalt uanset om kvinderne egentlig ikke har den mindste interesse i at opgive det rolige lykkelige famlilieliv fremfor en stresset karriere. Kun få kvinder er interesseret i blikkenslagerarbejde og minedrift, selv om disse jobs er godt betalt.
Feministerne ønsker blot ikke samme mulighed som allerede eksisterer. De ønsker samme løn - samme antal mænd som kvinder på alle områder, dog især de mandligt dominerede højt-lønnede områder som konstruktør og ingeniør, matematiske og fysiske videnskaber. (Jeg har ikke set dem gå ind for ligestilling i sådanne farlige erhverv som minedrift, skovhugger, taxakørsel eller endog som landmænd.) Nej, kun ved højstatus karrierer - som de defineres af feministerne - gælder. Værsgod.
Mit mukkeri over feministerne er alt for omfattende til at beskrive her; og efter min mening og filosofi har feministerne en masse at stå til ansvar for ved deres nedtrampning af traditionelle værdier her i landet.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar