EU - Nationernes sammenbrud
John GriffingAmerikanerne bør være opmærksomme på Lissabon-Traktaten og de dermed følgende begivenheder i Europa. Vi er nemlig på samme vej, og vi nærmer os hurtigt et punkt hvorfra vi ikke kan vende om.
Europa -- et Europa bestående af frie og uafhængige nationer - findes ikke mere. Suveræniteten er næsten forsvundet derovre, og et kollektivt uhyre, der meget betegnende omtales som "Europas Sovjet" af Mikhail Gorbachev, hærger nu på kontinentet, og er ved at indføre et nyt tyranni for det 21. århundrede. Med den enstemmige (og meget udemokratiske) ratifikation af den berygtede Lissabon-Traktat den 3. november 2009, har Den Europæiske Union formået at få overført en myndighed som selv de mest agressive militære erobrere ikke kunne. Selv den tyske Anschluss kan ikke sammenlignes med denne forenede overgivelse af frihed af de forblindede europæere.
Europa forekommer nu at være fortabt til historien. I Lissabon-Traktaten er der mulighed for EU-traktatbindende beslutninger (øjeblikkeligt "forpligtende for medlemslandene -- godkendelse hos de nationale parlamenter er ikke længere nødvendigt) (1) en fælles immigrations- og asylpolitik (dvs. ingen national kontrol med strømmen af ulovlig immigration (2), og det mest nederdrægtige forslag som går ud på at man kan kræve af de enkelte nationer skal have tilladelse fra de andre medlemslande, før der kan indledes militære foranstaltninger hos den nation hvis interesser er i spil. (3).
Traktaten siger, "Unionens kompetence indenfor den fælles udenrigs-og sikkerhedspolitik omfatter alle udenrigspolitiske områder samt alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, der kan føre til et fælles forsvar." (4) Den nye pan-europæiske Højkommissær for Unionens udenrigsanliggender og Sikkerhedspolitik har nu magten over den mægtigste kollektive militære styrke i regionen.
Grænser er nu ikke længere et problem, fordi Lissabon løser immigrationsproblemerne ved at "sørge for fraværet af nogen form for kontrol af personer, uanset deres nationalitet, når disse krydser de interne grænser" (5)
Selv stemmeafgivningsrettighederne er blevet vendt på hovedet. Lissabon indeholder foranstaltninger der giver udlændinge ret til at stemme og stille op til valg i lande udover deres eget, blot så længe de er europæere (6). Skulle tyskere repræsentere engelske borgere? Uden nogen ægte kollektiv interesse vil denne udvikling give løfter om, at borgerne kommer længere væk fra deres ledere og den vil neutralisere troværdigheden. Selv enkeltstaterne i USA tillader ikke, at personer der ikke er bosiddende, får lov til at blive stillet op i lokale valg.
Lissabon-Traktaten indeholder også en af de mest destruktive dokumenter i Europas historie, helt forkert kaldt Charteret For Grundlæggende Rettigheder. Visse medlemslande var længe imod dette på grund af de store indgreb i de individuelle friheder som dokumentet vil medføre, charteret indeholder en forordning der lyder som følger: "Under iagttagelse af proportionalitetsprincippet kan der kun indføres begrænsninger såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder." Se hele charteret her på dansk (7).
Nedbrydningen af friheden er allerede begyndt. Lissabon-Traktaten fuldstændiggøres med et Europæisk Rets System, der erstatter århundrede gammel anglo-saxisk lovgivning med koden Napoleon -- det vil sige, skyldig indtil bevist uskyldig. Europæiske domstole kan nu bortføre uskyldige britiske borger og stille dem for en domstol i andre lande gennem den nye ordning (EAW). Indtil nu er over 200 hundrede briter blevet aresteret under EAW, og 101 er blevet udleveret.
Nedbrydningen af friheden er allerede begyndt. Lissabon-Traktaten fuldstændiggøres med et Europæisk Rets System, der erstatter århundrede gammel anglo-saxisk lovgivning med koden Napoleon -- det vil sige, skyldig indtil bevist uskyldig. Europæiske domstole kan nu bortføre uskyldige britiske borger og stille dem for en domstol i andre lande gennem den nye ordning (EAW). Indtil nu er over 200 hundrede briter blevet aresteret under EAW, og 101 er blevet udleveret.
Den ikke folkevalgte Europæiske Kommission kan ændre, udgive eller endog forandre de love der vedtages gennem folkenes rette valgte repræsentanter. "Det vigtigste ved EU loven" der er blevet sammenlignet med den amerikanske overhøjhedsklausul, er blevet benyttet til at fjerne de historiske friheder i de 25 EU medlemslande. Faktisk er væsentlige elementer i Magna Carta her fornylig blevet forkastet ved en simpel flertalsbeslutning i EU-Parlamentet, og de britiske ledere er forpligtede til af følge dette. Udøvelsen af britisk suverænitet er i dag kun en formalitet, da alle europæiske love og reguleringer "som sådan er bindende i sin helhed," og derved efterlades de nationale myndigheder tilbage som "et valg mellem form og metode." (8).
Den almægtige Europa Domstol der begyndte som en handelsdomstol der kunne sammenlignes med arrangementerne i NAFTA, er nu i praksis blevet til Højesteret, der slår ned på nationale love og forandrer de lokale kulturer og identiteter på kunstig vis så disse passer til E.U. retningslinjerne. (9).
Hvordan er alt dette sket? Hvordan har de uafhængige nationer med deres separate identiteter og forskellige kulturer kunne tillade sig selv at blive trynet til underkastelse af en forsamling europæiske bureaukrater i Bruxelles? Svaret er, at angrebet på europæisk identitet er blevet gennemført skridt for skridt, stykke for stykke, bid for bid. Europa tabte sin suverænitet for 50 år siden med gennemførelsen af en gradvise forøgende indsats ved at fodre europæerne med deres egen hale bid for bid. Som fadderen til Det Europæiske Projekt Jean Monnet engang sagde:
Hvordan er alt dette sket? Hvordan har de uafhængige nationer med deres separate identiteter og forskellige kulturer kunne tillade sig selv at blive trynet til underkastelse af en forsamling europæiske bureaukrater i Bruxelles? Svaret er, at angrebet på europæisk identitet er blevet gennemført skridt for skridt, stykke for stykke, bid for bid. Europa tabte sin suverænitet for 50 år siden med gennemførelsen af en gradvise forøgende indsats ved at fodre europæerne med deres egen hale bid for bid. Som fadderen til Det Europæiske Projekt Jean Monnet engang sagde:
De som er ansvarlige for disse destruktive skridt vidste altså hvad de havde gang i. I et hidtil fortroligt dokumnet fra Foreign and Commonwealth Office (FCO) afsløres chokerende kundskab om den potentielle skade på den britiske suverænitet da Storbritannien gik ind i Fællesmarkedet. FCO analytikerne konkluderer at "tabet af ydre suverænitet ville....forøges mens Forbundet udvikler sig, i henhold til intentionen i preamblemen til Rom-Traktaten, 'at etablere grundlaget for en tættere union mellem de europæiske folk.'Europas nationer bør ledes henimod en superstat uden at befolkningerne forstår hvad der er undervejs. Dette kan opnås med successive skridt der hver især er forklædt som havende et økonomisk formål, men som efterhånden og uafvendeligt vil føre til en føderation.
Afslutningen at det nationale tilhørsforhold i Europa giver varsler om, og en kraftig advarsel til USA, fordi mange af de samme individer der er indblandet i skabelsen af "Europa" også er aktive i USA. Og herovre behøver de ikke50 år.
Vi kan ikke trøste os selv med det almindelige amerikanske selvbedrag om "at det vil aldrig kunne ske her," fordi det er ved at ske her, og det går rigtig stærkt. NAFTA, der blev solgt til os som et handelsarrangement, er vokset til noget helt andet, og er ved at skabe sig magt over USA.
I 2001, krævede et panel i NAFTA at Amerika åbnede grænsen for mexikanske lastbiler.
Her fornylig beordrede et NAFTA råd Amerika at se bort fra en beskyttelsetarif på fyrretræ som modsvar til Canadas subsidier til netop fyrretræ. Amerikanere skal føle sig på sikker grund, fordi NAFTA panelerne har sagt at de vil "overveje" reglerne ved forbundsdomstole når sager skal afgøres.
Gennem internationale aftaler, såsom NAFTA og Verdens Handels Organisationen (WTO), kan råd overtrumfe unikke U.S. love og privilegier. Vore valgte ledere har udvist villighed til at føje sig, og derved gøres, indirekte, en verdensregering til en realitet. WTO kræver at alle nuværende, gamle og fremtidige love skal være i overensstemmelse med WTO regler der styrer handel. Dette betyder, at når love udarbejdes, da skal Amerika binde fremtidige generationer, og implementere en politik der passer til WTO's krav, uanset om disse krav tjener USA's interesser, eller om de er forfatningstridige.
Siden historiens begyndelse, har de nationale regeringer givet de bedste midler til at sikre folkenes frihed. Regeringernes begrænsede magt er legimitiseret af "de styredes samtykke" i et arrangement der kan kaldes en social kontrakt, der sædvanligvis opnås gennem valghandlinger. Nationale regeringer, når de er grundlagt på anglo-amerikanske traditioner er frihedens garanter. Derfor er bevarelse af nationale suveræniteter et hovedpunkt hos de der elsker og søger hen mod at bevare frihed.
[1] Jens Peter-Bonde, ed., Consolidated Lisbon Treaty, Title V, Art. 216, International Agreements, (Notat Grafisk: Foundation for EU Democracy, 2008), 142.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar