Red Planeten ved at forbyde lampeskærme
Vi kan skære ned på energiforbruget og fremme egalitarismen på samme tid.
Uanset hvad det drejer sig om, så dukker løsninger på livet små problemer hele tiden op i mine tanker.
For eksempel blev jeg fornylig fanget i en fotofælde, jeg havde kørt for stærkt; (ikke særlig meget, den tid da jeg racede der ud af er forbi) og frem for at mit førerbevis fik et klip valgte jeg at deltage i et en-dags fart genuddannelses kursus, som alternativ.
Kurset blev holdt af to ekspolitibetjente, en mand og kvinde. Kurset begyndte på ægte Maoist-vis ved at man offentligt skulle bekende sine synder til alle de andre på kurset, der også var blevet 'fanget.' De to eksbetjente demonstrerede med succes, at såvel de menneskelige som andre skader der sker ved en ulykke, er lineært forbundet med hvilken fart ulykken indtræffer.
Da var det jeg fik et af de der øjeblikke med et skarpt forklarelsens lys, et ægte Eureka øjeblik. Den bedste, faktisk den eneste, måde at forhindre trafikulykker er, at forbyde mennesker at forlade deres huse, først og fremmest! Ved en tankerække af ideer, kom jeg i tanke om det slogan der blev benyttet under Krigen for at mindske behovet for offentlig transport: "Er din rejse nu også nødvendig?"
Svaret er selvfølgelig, som altid, et klart ekkolignende NEJ, især i disse internet dage. Jeg vil vædde om at hvis du foretog en prøveafstemning hos alle de mennesker der rejser rundt omkring i et givet øjeblik, så ville ikke en ud af tyve have en virkelig god grund til at gøre det. Her er der altså et rigtigt scoop for virkelig regulering: Trafikpolitiet ville ikke kun regulere den fart som du rejser med, men også om dine grunde er i orden. Hvis du ikke kan komme med en god, godkendt grund, ja så falder der en alvorlig bøde, med efterfølgende fængsling ved gentagne forsyndelser.
Dette bringer mig naturligvis til det næste problem, spørgsmålet om global opvarmning. Det skal indrømmes, at der er tre grunde til at tingene ikke går særlig godt for opvarmningsglobalisterne her på det seneste, ikke mindst i Storbritannien. Den første er at videnskabsfolkene er blevet fanget i at snyde med det noget som kan sammenlignes med at ændre i videnskabelige bøger; det andet er at vi lige nu nyder, hvis det nu er det rette ord, den værste vinter i 30 år; og den tredje, at den økonomiske tilbagegang definitivt har demonstreret, at mennesker mere bekymrer sig om underskuddet på statsbudgettet på 5% end om temperaturen stiger med 2 grader - hvis det i det hele taget er det der sker.
Nu er det altså således, at her den anden aften var jeg til et middagsselskab hos en ven der er den mest foragtelige person, han er nemlig skeptiker. Han siger for eksempel at den globale opvarmning, hvis den i det hele taget er der, langt mere sandsynligt skyldes solpletaktivitet end noget vi - mennesker- gør. Hvis man mener noget andet så er det omtrent ligesom den bindegale mand i Doctor Johnson's Rasselas der tror han kontroller Solens opgang og nedgang.
Samtidig med at min ven udtalte disse kætterske ord - og jeg er sikker på han ville blive brændt på bålet, hvis det netop ikke var på grund af CO2 udledningen fra dette bål - så skruede han en af de der nye energibesparende (og nu tvungne) el-pærer i en fatning. Disse nye pærer, synes jeg, giver et mere gulligt skær end egentligt lys, farven er næsten som siderne i en gammel bog af dårlig papirkvalitet, en reminiscens - måske ikke helt tilfældigt - af den kunstige belysning i Østeuropa i gamle dage.
Så var den der - løsningen. Problemet med de mange lampesteder er de lampeskærme, af forskellig slags, der skal sættes på. Hvor meget lys er det mon de forhindre i at slippe ud? Hvis disse skærme blev forbudt, da ville man kunne reducere forbruget at watt for at lyse lokalet op og Planeten ville blive Frelst!
Ydermere ville et forbud mod lampeskærme have andre ønskværdige samfundsmæssige konsekvenser. Ingen der har været i en fattig del af en by kan have undgået at lægge mærke til at i mange værelser er der ingen lampeskærme. Den nøgne el-pære, og kun den.
Forbud mod lampeskærme ville derfor have en social udlignende effekt, som selvfølgelig er ønskværdig. Jeg konkluderer, selvfølgelig, at et regeringsprogram med fordeling af lampeskærme til de fattige ville have den samme social udlignende effekt, men uden den helbredende konsekvens for Planeten som et forbud ville medføre. Derfor ville man kunne slå to fluer ihjel i et hug.
Selvfølgelig ville det totale nattemørke være langt det bedste, men lad os nu vedblive med at befinde os i virkelighedens rige og være realistiske. Vi ønsker jo ikke kun at være drømmere.
Theodore Dalrymple, a physician, is a contributing editor of City Journal and the Dietrich Weismann Fellow at the Manhattan Institute. His new book is Second Opinion: A Doctor's Notes from the Inner City.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar