Amerikas sidste frie valg? Del 5.

Amerikas sidste frie valg  - Del 5

Wes Vernon

(Se Del 1. Her. Del 2. Her. Del 3. Her. Del 4 Her.)

Fem medlemmer af Repræsentanternes Hus er trådt frem for bede Overinspektørerne for mange regeringsagenturer om at se på de betænkelige forbindelser hos Huma Abedin, topassistent for Udenrigsminister Hillary Clinton.

Det har givet årsag til en reaktion helt oppe i de allerhøjeste toner hos de sædvanlige liberale subjekter, men uheldigvis har mange Republikanere i kongressen - i stedet for at slå ringmur om deres modige kolleger og kæmpe imod - enten vendt sig mod deres egne, er forblevet tavse, eller er løbet bort som skræmte kaniner.

Hvad er en “sikkerhedsgodkendelse”?

En regeringssikkerhedsgodkendelse er et dokument på 127 sider der kræver information om slægtninge og forbindelser, hvilke lande man har besøgt, brug af ulovlige stoffer, eller indblanding i terroristgrupper eller andre der ville styrte U.S. regeringen.

Abedin-sagen har foranlediget Accuracy in Media til at udgive en klumme, hvor man spørger “Hvor er Huma Abedins Sikkerhedsgodkendelses dokument?”

Ja, hvor er den egentlig? Den burde være arkiveret, fyldt ud, da hun gik ind i regeringstjenesten. Så hvor er dokumentet der skulle indeholde sandfærdige svar om hendes baggrund og forbindelser - svar vedrørende sådanne emner som at fr. Abedins afdøde far, hendes mor og hendes bror har været knyttet til Det Muslimske Broderskab og deres handlinger og/eller organisationer?

"Under venlig" ild

Som forventet er de fem medlemmer af Huset blevet pligtskyldigt slimet til og smædet af de førende medier. Således er det jo når man begiver sig ind “på territoriet.” Medlemmer af Repræsentanternes Hus Michelle Bachman, Trent Franks, Tom Rooney, Louie Gohmert og Lynn Westmorland kunne forvente det.

Derfor er det heller ikke så overraskende at det George Soros dominerede Center for American Progress (CAP) har krævet af Kongresmedlemmet Bachman fjernes fra Husets Efterretningskomite. At udstille sikkerhedsbrister på højeste sted i regeringen passer ikke med Soros plan om at omskabe Amerika i et Marxistisk/socialistisk billede. Det er “der intet nyt i.”

Det som er så mismodigt er at ved blot at spørge ind til Abedins forbindelser og sikkerhedsprocedurer er disse fem samvittighedsfulde medlemmer af Kongressen blevet forhånet af nogle af deres højtstående Republikanske kolleger på Hill.

Senator John McCain - hvis buk-dig-for-dine- fjender- og dæmoniser-dine- venner indstilling til at føre kampagne uden for al tvivl tjente til at bane vejen for Obamas sejr i 2008 - fordømte det han kaldte “dystre” beskyldninger mod Abedin, selvom han blot for et år siden havde nedgjort Det Muslimske Broderskab (Betydningen af at McCain påstår han  “taler lige ud af posen” afhænger helt klart af ugedagen) Husets Speaker John Boehner sagde sådanne beskyldninger fremført af de fem var “farlige.” (Og det er Det Muslimske Broderskab ikke?. Foretag lige en lille undersøgelse hr. Speaker.)

Nu kommer så Andrew McCarthy - chefanklageren i sagen om den første World Trade Center bombe - og faktisk siger: Pas nu gevaldig på. Bachman holdet (mit udtryk, ikke deres) har faktisk underdrevet sagens alvor: For ser du, Abedin selv er direkte forbundet til en højtstående person i Det Muslimske Broderskab der er indblandet i finansiering af al-Queda.

Manden — Abdullah Omar Naseef — grundlagde Institute for Muslim Minority Affairs, hvor fr. Abedin arbejdede “i et antal år” som medredaktør af deres tidsskrift.  

Ikke så hurtigt

Hvis nogen nu mener at kravet for en undersøgelse af fjendtlig infiltration af regeringen blot vil forsvinde -  fordi de 5 lovgivere er blevet slimet til da de bad om en undersøgelse af kongressen - ja så kan du godt glemme det. Om noget vil dette ‘oprør’ vokse sig mere tydeligt. Det vil ikke dø før end der er tilbudt et ærligt svar.

Det er derfor Frank Gaffneys Center for Security Policy har sørget for at anklageren kan tale til medierne og det amerikanske folk.

I denne uge fordoblede Andrew McCarthy, der stod som anklager mod terroristen “Den Blinde Sheik,” sin støtte til kravene fra Bachman, Gohmert, Franks, Rooney og Westmoreland.

Bemærk at lovgiverne ikke kom med nogen anklage om at Huma Abedin var skyldig i en forbrydelse, blot at hendes forbindelser plejer at være underlagt godekendelsesprocessen før udnævnelse til et større regeringsembede. Disse problemer går direkte til det at kende alt til en person der er ansøger, og som kan få indflydelse på regeringens politik, eller kan opnå adgang til fortrolig information.

Som McCarthy bemærkede på nyhedskonferencen ved National Press Club, “En person behøver sådan set ikke at have gjort noget forkert for at blive nægtet en højere regeringsstilling, eller mere aktuelt den sikkerhedsgodkendelse der kræves, når man kan få adgang til fortrolig information nødvendig i sådant et job.”

Hvorfor det er vigtigt

McCarthy er næppe alene blandt de troværdige lovhåndhævere/efterretningsprofessionelle der går ind for at Kongressen ser nærmere på godkendelsesprocessen for Huma Abedin.

Den erfarne anklager har følgeskab af fire andre der kvalificerer sig som et sikkerhedshold i “Topklassen.” De er R. James Woolsey, tidligere direktør i CIA, Generalløjtnant William G. Boykin, tidligere undersekretær for forsvarets efterretningsvæsen; Generalløjtnant Harry W. Soyster, tidligere direktør for Forsvarets Efterretnings Agentur(DIA); og Joseph F. Schmitz, tidligere chefanklager i Forsvarsministeriet.

Deres sprængfarlige brev til hr. Boehner gjorde Speakeren opmærksom på “vor kraftige støtte” til kongresmæssige bestræbelser for at “klargøre og pege på den fare der udgøres ved indflydelsesrige handlinger foranstaltet af Det Muslimske Broderskab mod regeringsagenturer.”

Mere foruroligende er det at de fem efterretningsmedunderskrivere tilføjer at der er grund til at tro at forbundsregeringen “har været underlagt sådanne (anti-USA) teknikker,” ved at “bringe U.S. (regeringens) politik ind i en bred - og farlig - overensstemmelse med Det Muslimske Broderskabs dagsorden og deres islamist kolleger.”

Efterretningseksperterne citerer følgende regeringshandlinger som eksempler:

...hjælpe med til at Broderskabet kom til magten i Egypten.

...co-sponsorship til en FN Menneskerettigheds Rådets resolution med den hensigt gennem Organization of Islamic Cooperation (OIC) at begrænse ytringsfriheden.

...frigivelsen af 1.5 milliard dollars ydelsen, uden betingelser, til den egyptiske regering efter valget af et Broderskabs parlament, og lige før valget som præsident af en embedsmand fra Det Muslimske Broderskab.

...ekskludering af Israel (et kæmpeoffer for terrorisme) fra et multilateralt forum om terrorisme. (Hvad? Der er en metafor for dette på en måde - ligesom et bryllup uden brud og brudgom?)

...at der gives visum til Hani Nour Eldin, et medlem af den beviste terrororganisation Dama'at al-Islamia — Den Islamiske Gruppe — med det formål at diskutere løsladelsen af organisationens leder Omar Abdul Rahman (Den “Blinde Sheik”). (Bemærk: At vor egen regering ikke engang ville samtale med en leder af en terrorgruppe om løsladelse af en morder af seks uskyldige amerikanere på U.S. jord, det afspejler Det Muslimske Broderskabs åbenbare tro på at Obama er en nikkedukke, og føjer samtidig en i utrolig grad krænkelse til de skrækkelige skader).

Læg dertil

For at Speaker Boehner ikke skulle kunne undgå at lægge mærke til pointen tiføjede disse efterretningseksperter, “Der kan ikke være tvivl om at Det Muslimske Broderskab høster gavn af sådanne problematiske handlinger på bekostning af vor hjemlige nationale sikkerhed og andre interesser” og mere føjes til ved at selvfølgelig “ville operatører fra Det Muslimske broderskab søge at tilegne disse og andre initiativer der anvendes af U.S. regeringen. Hvis vort land og folk skal spares for en potentiel stor skade, “er det nødvendigt at U.S. vurderer virkningen af “sådanne operationer - for at benytte Broderskabets egne ord - for at ødelægge os indefra, ved (Amerikas) egen hånd.”

Islamist States of America?

Det bliver nødvendigt at gentage, igen og igen, hvad helt præcist det drejer sig om med Det Muslimske Broderskab og “Sharia lov” der udgør en virkelig sand trussel for nationen

Her er eksempler. Sharia lov kræver følgende:

...voldelig jihad mod “vantro” (det vil sige - de fleste af os) for at hjælpe med til at få indført islamisk verdensherredømme.

...drab på “frafaldne” fra Islam.

...drab på ægteskabsbrydere og homoseksuelle.

...massiv institutionel diskrimination mod kvinder, herunder stening.

...fuldstændig overdreven afstraffelse (mildt sagt) ...det vil sige .. øjne prikkes ud for småforbrydelser som f.eks. tyveri.

...ikke muslimer skal behandles som undermennesker..

...forvente at muslimer der ikke kan udføre jihad med fysisk magt kan hjælpe finansielt med penge.

Disse er nogle af de hensigter der driver de som har intention om et Verdens Kalifat. McCarthy sagde i sin tale ved National Press Club om sine mange år i regeringens tjeneste at han havde arbejdet sammen med adskillige af de anslået “tusinder af muslimer” på offentlighedens lønningslister der er gode amerikanere.

“Uden dem,” sagde han, “ville vi ikke kunne have oversat, forstået og fremført vore beviser foran en jury som en velbegrundet sag. Pro-amerikanske muslimer tjener med ære i regeringen, i vort militær, i vor efterretningstjenester og i vore større institutioner.”

Som denne klummeserie har nævnt mange gange, da udgør voldelige jihadister kun en lille procentdel af verdens muslimske befolkning. Men som vi har sagt førhen, så er det denne lille procentdel der synes at styre det islamiske skib, med det mål at styrke jihad og Sharia lov. Højtstående muslimer der aktivt er imod risikerer døden.

Faktisk siger McCarthy, at i United States er der en slags “opsplitning” mellem de højtstående og myndighederne der har magten i mange af moskeerne. Han har helt ret. “Døden over Amerika” er ikke noget usædvanligt slagord de steder.

At forsøge at overtale medierne om tilstedeværelsen af disse forskelle og trusler er en tabt sag. De er svejset sammen med den simple holdning at intet er forkert, at der ikke findes noget sådant som voldelig jihad på vor jord, der udføres i Islams navn, at “Allahu Akbar” drabet på 13 militærfolk for et par år siden blot var “arbejdsrelateret vold,” og at enhver der siger noget andet er skyldig i “islamofobi” - et ord som McCarthy bemærker blev opfundet af Det Muslimske Broderskab netop med det formål at få mennesker til at tie om aktiviteterne og den trussel der udgøres ved islamisk overherredømmeindstilling, “en voldelig politisk ideologi, der ikke må forvekslet med religion.”

McCarthy's pointe

Som anklager gennem 20 år, i hvilken periode han behandlede og overvågede et antal sager der drejede sig om terrorisme og internationale kriminelle grupper, så er Andrew McCarthy forundret over den nuværende kontrovers der omgiver de 5 medlemmer af Huset. Som han vurderer det, da burde lovgivere fra begge partier slutte op og støtte dem. Ydermere, sagde han problemet har brug for at blive diskuteret i præsidentvalgkampen. Da jeg spurgte ham om han kendte til nogen bestræbelse på at rejse sagen i Romney kampagnen, havde han ikke kendskab til noget sådant.

Med en smule ironi, bemærkede han, “Vi har hørt alt det kaudervælsk om ‘Islamofobi’ og - min personlige favorit, selvfølgelig - McCarthyisme.”

(Note — For mere udsyn vedrørende denne klumme og den oprindelige “McCarthyism,” så se vor Serie i 10 dele - fra 2007 og 2008. Bedre endnu læs M. Stanton Evans bog Blacklisted by History.)

Pligt

"Pligten byder os,” tror Andrew McCarthy. “Under omstændighederne” føjer han til, “ville der være noget virkelig galt dersom ikke medlemmer af Kongressen ikke stillede spørgsmål til islamisternes indflydelse på vor regering. Og der er noget skrækkeligt forkert i den kendsgerning at disse fine medlemmer af Huset er de eneste der har modet til at sige fra og stå frem.”

Hvortil vi vil føje til: Hvis sikkerheden er så lidt respekteret af Obama administrationen nu, og hvis dette Hvide Hus så frimodigt søger anti-U.S. udenrigspolitik som nu for tiden, så forestil dig, hvordan det vil være i en anden periode, uden noget genvalg, der kan gøre vælgerne i stand til at stille præsidenten til regnskab. Der er brug for nogen til at indsprøjte noget af modets serum i Republikanerne.
 Wes Vernon

http://www.renewamerica.com/columns/vernon/120813