Obama og Romney: Karakteren - er forskellen
Karin McQuillan
Karakteren er altafgørende. Vælgerne siger at moralkarakteren
er en af de vigtigste ting de ser på når de vælger præsidenten. En
offentlig persons karakter kan være svær at skelne midt i al den
‘selvpromovering’ mediehysteriet og TV’s forvrængninger. Det er derfor de
personlige beretninger om Romney og Obama, før de blev kandidater, er
altafgørende. Vælgerne ønsker at forstå hvad det er for en person de
vælger.
En usædvanlig personlig beretning giver os indsigt i Mitt Romney. Vi skal tilbage til 1996. Mitt Romney er chef for Bain Capital i Boston. En af hans ansatte kommer til ham tydeligt bekymret. Hans 14 årige datter sneg sig ud af huset for at drage til New York og det er tre dage siden hun forlod hjemmet. En af hendes teenageveninder sagde hun gav hende ectasy og at hun sidst så hende ved en fest under en bro.
Udtrykte Romney så sin sympati og indgød han håb. Skrev han en check til en privatdetektiv? Ventede han på at regeringen klarede problemet? Niks - han påtog sig et ansvar. Han gik i aktion. Han lukkede firmaet og førte alle de ansatte til new York. I 48 timer gennempløjede de gaderne, gik overalt og spurgte unge mennesker om de havde set den savnede pige. Romney ringede til forretningsforbindelser og bad dem sende flere folk for at hjælpe - indtil man nåede op på 200. Han fik trykt 30000 flyers og fik Duane Reade, en af Bains’ succeshistorier, til at placere disse flyers i alle indkøbsposer i deres 52 butikker. Romnet fik oprettet en hotline. En afbrudt telefonopringning blev sporet, pigen blev fundet i kælderen i et hus i New Jersey og genforenet med sin familie.
“Mitt har gjort en hel masse der er næsten umulige at forestille sig, men for mig var det vigtigste han nogensinde har gjort - at hjælpe med til at redde min datter,” siger pigens far.
En usædvanlig personlig beretning giver os indsigt i Mitt Romney. Vi skal tilbage til 1996. Mitt Romney er chef for Bain Capital i Boston. En af hans ansatte kommer til ham tydeligt bekymret. Hans 14 årige datter sneg sig ud af huset for at drage til New York og det er tre dage siden hun forlod hjemmet. En af hendes teenageveninder sagde hun gav hende ectasy og at hun sidst så hende ved en fest under en bro.
Udtrykte Romney så sin sympati og indgød han håb. Skrev han en check til en privatdetektiv? Ventede han på at regeringen klarede problemet? Niks - han påtog sig et ansvar. Han gik i aktion. Han lukkede firmaet og førte alle de ansatte til new York. I 48 timer gennempløjede de gaderne, gik overalt og spurgte unge mennesker om de havde set den savnede pige. Romney ringede til forretningsforbindelser og bad dem sende flere folk for at hjælpe - indtil man nåede op på 200. Han fik trykt 30000 flyers og fik Duane Reade, en af Bains’ succeshistorier, til at placere disse flyers i alle indkøbsposer i deres 52 butikker. Romnet fik oprettet en hotline. En afbrudt telefonopringning blev sporet, pigen blev fundet i kælderen i et hus i New Jersey og genforenet med sin familie.
“Mitt har gjort en hel masse der er næsten umulige at forestille sig, men for mig var det vigtigste han nogensinde har gjort - at hjælpe med til at redde min datter,” siger pigens far.
Hør Romney forklare hvad der skete i denne YouTube video af en møde på Rådhuset.
Jeg
gjorde det I alle ville gøre. Jeg havde ansvaret for en virksomhed. En
dag kom en af mine partnere ...og sagde - min datter ... jeg kan ikke
finde hende ...Jeg sagde, “Lad os lukke firmaet. Lad os alle flyve til
Nerw York og forsøge at finde hende.”
Ordene er en smule besynderlige. Historien, som han fortæller den vil ikke bringe tårer frem hos dig. Men når jeg fortæller historien til venner, bliver jeg så bevæget, så jeg får tårer i øjnene. Romney viser den savnede piges foto til en teenagepige på gaden. Hun siger, “Nej jeg har ikke set hende, men du er ikke den første der har spurgt mig om jeg har set hende. Hvor ville jeg ønske om mine forældre bekymrede sig så meget om mig, så de ville gøre noget lignende.”
“Jeg gjorde det I alle ville gøre,” siger Romney. Virkelig? Det ville aldrig nogen sinde være faldet mig ind at reagere på en vens savnede datter ved at organisere alle jeg kendte og så også selv gå ud og lede efter hende. Jeg ville måske have grædt med min ven, jeg ville måske være blevet oppe hele natten dybt bekymret, jeg ville have vist min medfølelse og kommet med råd -- men tro at jeg kunne finde hende, næppe? Og sige, “Lad os alle drage ud og finde hende” “Lad os gøre det?”
Kun få personer ville have haft initiativet, lederviljen, styrken, tilliden og kompetencen til at det skulle lykkes. Romney viste sit potentiale som et menneske.
“Jeg var ansvarlig.” Romney bekymrede til tilstrækkeligt til at sætte himmel og jord i bevægelse. Han ville ikke overlade jobbet til nogen anden.
Romneys fornemmelse for ansvar er en årsag til han vil være præsident. Ifølge hustruen Ann Romney spurgte hun ham om han mente han kunne klare Amerikas økonomi. Mitt sagde Ja. Ann bad ham, så gå i gang.
"Kan du klare den?" sprugte hun Mitt. “Jeg skal vide det. Er det for sent.” Mitt Romney svarede, “Nej, det er ved at være for sent, men det er ikke for sent endnu.”
Lad os nu se på hvordan præsident Obama handler som menneske når nogen henvender sig til ham og beder om hjælp. Vi kan helt sikkert finde nogle hjertevarmende beretninger om hans hjælp til sine fattige slægtninge i Kenya, som han omtaler med megen sympati i sine fiktive memoire, Dreams from My Father.
Nå så ikke. Obama besøgte sine afrikanske søskende før han kom på juraskole og igen på en statsbetalt skovtur til Afrika som statssenator. Han skrev udførligt om dem i sine memoirer, og forklarede, hvor vigtig besøget var for hans personlige udvikling. Men han har ikke bekymret sig om at fastholde et forhold til dem. Obama fortæller os han blev inspireret af sin fraværende fars idealer for at hjælpe til at klare verdens problemer. Men at hjælpe sine egen levende slægtninge? Ikke særlig meget. De har endog bedt om hjælp.
Obama opmuntrede gruppen -- der inkluderede hans egen onkel -- til at skabe sevhjælps organisationer og så ansøge om fondsmidler gennem de officielle kanaler såsom USAID.
Med en afrikansk bloggers ord:
Præsident Obama har ignoreret sin afrikanske slægt. Præsident Obama hjælper ikke nogen af sine slægtninge i Kenya. Denne fattige bedstemor på over 90 lever stadig i yderste fattigdom i en lille landsby i Kenya, og hun får slet ingen hjælp af Obama. Obamas halvbror George Obama lever stadig i slummen i Kenya og får ingen hjælp fra sin ældre bror Barack Obama præsidenten for et af de rigeste lande i verden - det er meget trist. Det amerikanske præsidentskab kan aldrig købe dig en ny familie, så hvis du glemmer din slægt, blot på grund af din stilling så er du ikke noget godt menneske. Jeg plejede ellers at holde rigtig meget af Obama, Jeg kan stadig godt lide ham, men ikke så meget mere fordi Obama ignorerer sine fattige afrikanske slægtninge.
Obamas bror George lever i en lille træhytte i et slumkvarter i Nairobi. Obama har mødt ham. George Obama skammer sig over Baracks opførsel -- hans mangel på godgørenhed overfor familiemedlemmer er helt utænkelig efter afrikanske standarder.
Hvis nogen siger noget om mit efternavn så siger jeg vi ikke er i slægt. Jeg skammer mig. Ingen ved hvem jeg er. Jeg lever for mindre end en dollar om måneden.
Ordene er en smule besynderlige. Historien, som han fortæller den vil ikke bringe tårer frem hos dig. Men når jeg fortæller historien til venner, bliver jeg så bevæget, så jeg får tårer i øjnene. Romney viser den savnede piges foto til en teenagepige på gaden. Hun siger, “Nej jeg har ikke set hende, men du er ikke den første der har spurgt mig om jeg har set hende. Hvor ville jeg ønske om mine forældre bekymrede sig så meget om mig, så de ville gøre noget lignende.”
“Jeg gjorde det I alle ville gøre,” siger Romney. Virkelig? Det ville aldrig nogen sinde være faldet mig ind at reagere på en vens savnede datter ved at organisere alle jeg kendte og så også selv gå ud og lede efter hende. Jeg ville måske have grædt med min ven, jeg ville måske være blevet oppe hele natten dybt bekymret, jeg ville have vist min medfølelse og kommet med råd -- men tro at jeg kunne finde hende, næppe? Og sige, “Lad os alle drage ud og finde hende” “Lad os gøre det?”
Kun få personer ville have haft initiativet, lederviljen, styrken, tilliden og kompetencen til at det skulle lykkes. Romney viste sit potentiale som et menneske.
“Jeg var ansvarlig.” Romney bekymrede til tilstrækkeligt til at sætte himmel og jord i bevægelse. Han ville ikke overlade jobbet til nogen anden.
Romneys fornemmelse for ansvar er en årsag til han vil være præsident. Ifølge hustruen Ann Romney spurgte hun ham om han mente han kunne klare Amerikas økonomi. Mitt sagde Ja. Ann bad ham, så gå i gang.
"Kan du klare den?" sprugte hun Mitt. “Jeg skal vide det. Er det for sent.” Mitt Romney svarede, “Nej, det er ved at være for sent, men det er ikke for sent endnu.”
Lad os nu se på hvordan præsident Obama handler som menneske når nogen henvender sig til ham og beder om hjælp. Vi kan helt sikkert finde nogle hjertevarmende beretninger om hans hjælp til sine fattige slægtninge i Kenya, som han omtaler med megen sympati i sine fiktive memoire, Dreams from My Father.
Nå så ikke. Obama besøgte sine afrikanske søskende før han kom på juraskole og igen på en statsbetalt skovtur til Afrika som statssenator. Han skrev udførligt om dem i sine memoirer, og forklarede, hvor vigtig besøget var for hans personlige udvikling. Men han har ikke bekymret sig om at fastholde et forhold til dem. Obama fortæller os han blev inspireret af sin fraværende fars idealer for at hjælpe til at klare verdens problemer. Men at hjælpe sine egen levende slægtninge? Ikke særlig meget. De har endog bedt om hjælp.
Obama opmuntrede gruppen -- der inkluderede hans egen onkel -- til at skabe sevhjælps organisationer og så ansøge om fondsmidler gennem de officielle kanaler såsom USAID.
Med en afrikansk bloggers ord:
Præsident Obama har ignoreret sin afrikanske slægt. Præsident Obama hjælper ikke nogen af sine slægtninge i Kenya. Denne fattige bedstemor på over 90 lever stadig i yderste fattigdom i en lille landsby i Kenya, og hun får slet ingen hjælp af Obama. Obamas halvbror George Obama lever stadig i slummen i Kenya og får ingen hjælp fra sin ældre bror Barack Obama præsidenten for et af de rigeste lande i verden - det er meget trist. Det amerikanske præsidentskab kan aldrig købe dig en ny familie, så hvis du glemmer din slægt, blot på grund af din stilling så er du ikke noget godt menneske. Jeg plejede ellers at holde rigtig meget af Obama, Jeg kan stadig godt lide ham, men ikke så meget mere fordi Obama ignorerer sine fattige afrikanske slægtninge.
Obamas bror George lever i en lille træhytte i et slumkvarter i Nairobi. Obama har mødt ham. George Obama skammer sig over Baracks opførsel -- hans mangel på godgørenhed overfor familiemedlemmer er helt utænkelig efter afrikanske standarder.
Hvis nogen siger noget om mit efternavn så siger jeg vi ikke er i slægt. Jeg skammer mig. Ingen ved hvem jeg er. Jeg lever for mindre end en dollar om måneden.
Når man lige tænker efter så er Obamas mangel på fællesskabsfølelser overfor sin bror også helt utænkelig efter amerikanske standarder.
Hvad er det for et menneske der ønsker regeringen skal sørge for alle, men som glmmer sit eget kød og blod der lever i næsten den fuldstændige håbløshed?
Hvilket menneske er det egentlig? Obamas narcissisme som præsident er ofte blevet kommenteret -- det er det samme karaktertræk når det drejer sig om hans slægtninge. Det handler kun om ham. Forestillinger om Amerikas uretfærdigheder og undertrykkelse er meget ægte for Obama. Virkelige personer er ikke så virkelige for ham. Han bliver ikke berørt af andres lidelser -- ikke sin afrikanske slægtninges, ejheller de 20 millioner uden beskæftigelse og underbeskæftigede amerikanere, hvis håb knuses af hans destruktive økonomiske politik.
Obama gør sig store forestillinger om sin rolle i historien. Han ønsker at ydmyge Amerika, reducere vor størrelse, tage af vor velstand og give den til fattige. Udover sin egen nære familie er Obama motiveret af en hemmelig vrede, ikke kærlighed, og det er hvad der vises -- med mennesker, men hans præsidentpolitik der opmuntrer til had og splittelse hos os.
Obama ser Amerika som et sted med uretfærdighed hvor den ‘heldige’ lever på bekostning af den uheldige. Misundelse og ærgelse giver hans liv mening; de giver ham en sag. For Obama er misundelsens politik mere end en kampagnestrategi. Misundelse gnaver i hans knogler. Misundelsen er levende og personlig. Han pakker misundelsen ind i smukke ord som “rimelighed,” men nedenunder idealismen er der langt mere dystre følelser, der stammer fra hans liv med sin mor.
Hvad er det for et menneske der ønsker regeringen skal sørge for alle, men som glmmer sit eget kød og blod der lever i næsten den fuldstændige håbløshed?
Hvilket menneske er det egentlig? Obamas narcissisme som præsident er ofte blevet kommenteret -- det er det samme karaktertræk når det drejer sig om hans slægtninge. Det handler kun om ham. Forestillinger om Amerikas uretfærdigheder og undertrykkelse er meget ægte for Obama. Virkelige personer er ikke så virkelige for ham. Han bliver ikke berørt af andres lidelser -- ikke sin afrikanske slægtninges, ejheller de 20 millioner uden beskæftigelse og underbeskæftigede amerikanere, hvis håb knuses af hans destruktive økonomiske politik.
Obama gør sig store forestillinger om sin rolle i historien. Han ønsker at ydmyge Amerika, reducere vor størrelse, tage af vor velstand og give den til fattige. Udover sin egen nære familie er Obama motiveret af en hemmelig vrede, ikke kærlighed, og det er hvad der vises -- med mennesker, men hans præsidentpolitik der opmuntrer til had og splittelse hos os.
Obama ser Amerika som et sted med uretfærdighed hvor den ‘heldige’ lever på bekostning af den uheldige. Misundelse og ærgelse giver hans liv mening; de giver ham en sag. For Obama er misundelsens politik mere end en kampagnestrategi. Misundelse gnaver i hans knogler. Misundelsen er levende og personlig. Han pakker misundelsen ind i smukke ord som “rimelighed,” men nedenunder idealismen er der langt mere dystre følelser, der stammer fra hans liv med sin mor.
Obama
er altfor indfanget af sine indre dæmoner og sin venstreorienterede
ideologi til at have megen interesse i almindelige mennesker. Det er
derfor han er sådan en mærkværdig politiker - en enspænder, der ikke bryder sig om mennesker, der gemmer sig i Det Hvide hus med sin hustru og Valerie Jarrett,
der skjuler sig bag sin teleprompter for ikke at sige noget der vil
åbenbare mere om hvem han er end det han ønsker du skal vide.
Romney er i bund og grund en helt anden type af mand. Han blev opdraget i en stabil kærlig familie. Han har levet i cirkler af varme, hengivne forhold - familien, kirken, fælleskabet, arbejde, offentlig tjeneste. Hans impuls er at hjælpe og at redde -- en vens savnede datter, vort lands fremtid.
Hvilken mand ville du betro vort land? Romney er i bund og grund en helt anden type af mand. Han blev opdraget i en stabil kærlig familie. Han har levet i cirkler af varme, hengivne forhold - familien, kirken, fælleskabet, arbejde, offentlig tjeneste. Hans impuls er at hjælpe og at redde -- en vens savnede datter, vort lands fremtid.
Read more: http://www.americanthinker.com/2012/07/obama_and_romney_character_shows.html#ixzz206fc4AwL
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar