Vi lever under et mediernes statskup
Roger L SimonCoup d’états (statskup) findes i forskellige udgaver.
Nogle er voldelige med arrogante oberster der peger med deres våben mod deres forgængeres templer og blæser hjernerne ud på dem; andre er mere skjulte med borgere der vågner en ganske almindelig morgen for at finde ud af at deres hele verden nu er forandret - dog er ikke en dråbe blod blevet udgydt.
Det sidstnævnte er sket i Amerika
Vi er ofrene for et mediernes coup d’état og lever nu under det.
Du
vil tydeligt kunne se beviset under TV-debatterne der er i gang. Hver
debat er modereret af et medlem af den liberale medie nomenklatura. Det
er under ledelse af denne liberalisme, deres egen version af Sharia, om
du vil at debatterne vil blive styret og Mitt Romney bedømt.
Vi har levet længe under denne vedtagne liberalismens regime - i vore medier, i vore skoler og gennem vor underholdningsindustri. Det er så alle steds værende som den luft vi indånder, og det tages helt for givet. Fox News og selv Wall Street Journal, vigtige som de er, eksisterer under dette styre og føjer sig ofte, frem,for at følge deres egne programmer og efterforskninger.
Barack Obama er produktet af dette coup d’état. På en meget direkte måde hjælper han dem med at cementere deres kup, men han har blot fire år mere at regere i om det går hans vej. De ægte kupmagere, den Nye Medie Klasse (for at kannibalisere på Milovan Djilas) kan fortsætte i al evighed. Det har også altid været deres hensigt.
Det er medierne der styrer os, ikke politikerne. Politikere kommer og går, journalister, eksperter, kommentatorer - på tryk, på TV, og nu på Internnettet - er for evigt, eller næsten da, mens de overdrager den næste stafet til den næste generation uden den mindste ændring i tempoet, som når et guldvindende løberhold skifter.
Det er dem der fortæller os, hvad historien går ud på. De er vores spejl og de er virkelig en ny klasse, lige så modstandsdygtige over for forandring som enhver rodfæstet gruppe af rige og magtfulde. (Jovist mange af dem er ikke så rige og magtfulde nu om stunder, men de som har betydning, de som virkelig hersker er. Og de andre står tålmodigt, ventende på deres tur.)
Vi har levet længe under denne vedtagne liberalismens regime - i vore medier, i vore skoler og gennem vor underholdningsindustri. Det er så alle steds værende som den luft vi indånder, og det tages helt for givet. Fox News og selv Wall Street Journal, vigtige som de er, eksisterer under dette styre og føjer sig ofte, frem,for at følge deres egne programmer og efterforskninger.
Barack Obama er produktet af dette coup d’état. På en meget direkte måde hjælper han dem med at cementere deres kup, men han har blot fire år mere at regere i om det går hans vej. De ægte kupmagere, den Nye Medie Klasse (for at kannibalisere på Milovan Djilas) kan fortsætte i al evighed. Det har også altid været deres hensigt.
Det er medierne der styrer os, ikke politikerne. Politikere kommer og går, journalister, eksperter, kommentatorer - på tryk, på TV, og nu på Internnettet - er for evigt, eller næsten da, mens de overdrager den næste stafet til den næste generation uden den mindste ændring i tempoet, som når et guldvindende løberhold skifter.
Det er dem der fortæller os, hvad historien går ud på. De er vores spejl og de er virkelig en ny klasse, lige så modstandsdygtige over for forandring som enhver rodfæstet gruppe af rige og magtfulde. (Jovist mange af dem er ikke så rige og magtfulde nu om stunder, men de som har betydning, de som virkelig hersker er. Og de andre står tålmodigt, ventende på deres tur.)
Denne
klasse, mere end nogen anden har besluttet at Barack Obama skal være
præsident og de vil arbejde konsekvent og ihærdigt mere end nogensinde
for at sikre hans genvalg, fordi en fiasko ville være et alvorligt,
måske fatalt angreb mod deres hegemoni.
Det
kup ville være i fare for et modkup. Det må bare ikke ske. Ingen
kendsgerninger, ingen begivenheder (Benghazi, Fast & Furious, den
evindelige arbejdsløshed, sundhedsfiaskoen) vil komme i vejen eller få
lov til at give anledning en grundig troværdighedsefterforskning.
Men hvornår begyndte dette kup og hvordan blev det så succesrigt?
Det begyndte helt sikkert længere tid tilbage end vi er klar over. Det begyndte med illusionen om at medierne kunne være upartiske. Journalistik ville være en beskæftigelse som kardiologi, underlagt verifikation og yderst professionelt. Det har den aldrig været. Den har altid haft en dagsorden - skrevet af mennesker.
Ikke desto mindre var der en skjult plan der skulle få os til at tro at det var sandheden vi fik at vide.
Da New York Times hævdede de udgav “Alle de nyheder der egnede sig til at blive trykt,” så var det de faktisk gjorde at udgive de nyheder de besluttede var dem som vi var værdige til at se. Det var nyheder efter deres hoved. Sådan er det altid, uanset hvem der gør det.
Så i 1972 indtraf Watergate og det blev det vendepunkt som denne nye klasse havde ventet på. Journalisterne blev helte der legede filmstjerner. De overvandt præsidenten og var mere magtfulde end konger. Pludselig var deres ‘vej’ - vejen. Konkurrerende visioner blev fejet af banen, eller henvist til de bageste sider. En vis dagsorden blev - dagsordenen - “sandheden.”
(Læs denne på synopsis)Men hvornår begyndte dette kup og hvordan blev det så succesrigt?
Det begyndte helt sikkert længere tid tilbage end vi er klar over. Det begyndte med illusionen om at medierne kunne være upartiske. Journalistik ville være en beskæftigelse som kardiologi, underlagt verifikation og yderst professionelt. Det har den aldrig været. Den har altid haft en dagsorden - skrevet af mennesker.
Ikke desto mindre var der en skjult plan der skulle få os til at tro at det var sandheden vi fik at vide.
Da New York Times hævdede de udgav “Alle de nyheder der egnede sig til at blive trykt,” så var det de faktisk gjorde at udgive de nyheder de besluttede var dem som vi var værdige til at se. Det var nyheder efter deres hoved. Sådan er det altid, uanset hvem der gør det.
Så i 1972 indtraf Watergate og det blev det vendepunkt som denne nye klasse havde ventet på. Journalisterne blev helte der legede filmstjerner. De overvandt præsidenten og var mere magtfulde end konger. Pludselig var deres ‘vej’ - vejen. Konkurrerende visioner blev fejet af banen, eller henvist til de bageste sider. En vis dagsorden blev - dagsordenen - “sandheden.”
Skolerne
antog denne sandhed og underviste i den for børn allerede i børnehaven
og helt op til afgangsklasserne. Den blev underteksten eller
overskriften for mange film og TV-shows. Et kup var indledt - det kup vi
lever under nu.
Det var et kup i slow motion. I et stykke tid kendte vi intet til det. Men lige pludselig var vi omgivet af det.
Det var så magtfuldt at i år tillod Det Republikanske Parti kupmagerne at kontrollere debatterne, selv de der bestemte deres egen nominerede.
Og resten af os sad udenfor, vi tweetede, bloggede og håbede på at Charles Krauthammer ville sige noget klogt på Fox News eller Rush ville opnå sin hævn. Men scenen er gjort klar. Kuppet har bidt sig fast. Det er for sent nu - eller er det? Vi bor midt i en Medie Stat.
Det var et kup i slow motion. I et stykke tid kendte vi intet til det. Men lige pludselig var vi omgivet af det.
Det var så magtfuldt at i år tillod Det Republikanske Parti kupmagerne at kontrollere debatterne, selv de der bestemte deres egen nominerede.
Og resten af os sad udenfor, vi tweetede, bloggede og håbede på at Charles Krauthammer ville sige noget klogt på Fox News eller Rush ville opnå sin hævn. Men scenen er gjort klar. Kuppet har bidt sig fast. Det er for sent nu - eller er det? Vi bor midt i en Medie Stat.
.
Roger Simon
Roger Simonhttp://pjmedia.com/rogerlsimon/2012/10/01/media-coup-detat/?singlepage=true
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar