Amerikas sidste frie valg? Del 6.

Amerikas sidste frie valg? Del 6.

Wes Vernon

(Se Del 1. Her. Del 2. Her. Del 3. Her. Del 4 Her. Del 5 Her. )

I de diplomatiske kredse rundt om i verden betragtes Barack Obama som svag, ineffektiv, eller ikke interesseret i Amerikas interesser, eller det hele på een gang, så vore fjender har konkluderet at de kan træde hen over “verdens sidste supermagt” og slippe godt fra det.

Endnu 4 år med dette og man kan kun håbe at mareridtene der handler om at være omringet af verdens største Amerikahadere er begrænset til søvnløse nætter der ikke har forbindelse med virkeligheden.

Sag 1

I vores egen ‘baghave’ giver Venezuelas diktator Hugo Chavez plads og hjemsted for terrorister, og er en aktiv støtte af Hamas og Hezbollah, har knyttet sig tæt til Iran, der meget snart bliver en atommagt, foretrækker at den nations ondsindede anti-amerikanske leder Mahmoud Ahmadinejad er hans bror, og har føjet til at han betragter et U.S. angreb mod Iran som et angreb mod Venezuela.

Faktisk har denne situation gjort Diego Arria, en tidligere venezuelansk FN ambassadør så bekymret at han har slået alarm på New York Daily News’ sider om, at den hurtigste vej for en sådan iransk gengældelse “ville være gennem Venezuela, da det ligger tæt på USA” at Iran sådan set ikke har brug for interkontinentale missiler for at ramme vore byer. Kortrækkende missiler ville være tilstrækkelige til det formål.

Truslen manifesterer sig udmærket inden for Amerikas grænser. Arria siger at Chavez i årevis “har finansieret bolivianske kredse i amerikanske byer (og at) grupperne hylder socialistiske principper samtidig med de skaber støtte for den ‘Venezuelanske Revolution’, og modstand mod USA.” Hvem ved hvilken giftig plan der er klar eller i hvilken udstrækning ACLU går ærinder for de grupper der forbereder sig på den dag da signalet gives til at dræbe amerikanere på vore byers gader?

Præsident Obama er tilfreds med at lade olien flyde fra Venezuela - i det håb at holde benzinpriserne i skak frem til november valget. Ydermere - billedet med den dengang nye ‘besætter’ af Det Hvide Hus med armen rundt om Chavez der tidligt i Obamas præsidentskab gør intet for at mildne de bekymringer man kan have om, hvor vor præsidents sympatier ligger. Trods alt, som tidligere ambassadør Arria observerer, “Så er Chavez’ had mod USA inderligt og dybt.”

Sag 2

Præsident Obama har understreget sit ønske om en “genoptagelse” i relationerne med Vladimir Putins Rusland. Denne ‘genoptagelse’ har imidlertid kun været den ene vej. Putin ignorerer USA’s fredsbestræbelser ved at assistere med at indfri Iran atomare ambitioner.

Her forleden kritiserede Rusland skarpt de seneste U.S. sanktioner mod Iran, advarede Amerika mod at straffe de iranske banker, forsikringsselskaber og afskibere der hjælper Iran med at sælge landets olie. Hvis de sanktioner på nogen måde påvirker russiske virksomheder sagde Putin ville Ruslands relationer til U.S. blive skadet. Han karakteriserede U.S. sanktionerne som “åbenlys afpresning.”

Det er der ikke noget nyt i. Siden Obama administrationen dolkede vore allierede Polen og Tjekkiet i ryggen ved at annullere missilforsvarstraktaten som Rusland var imod, da så den russiske regering det med det samme som et svaghedstegn. Putin fortsætter med at beskytte Irans ryg ved hvert eneste forsøg på at hindre landets kernekapacitet, der truer med død og ødelæggelse i Mellemøsten og andre steder, herunder U.S. interesser.

Obama gav en hviskende antydning om, hvad der er i vente i en anden periode, da han lovede russerne (da han ikke troede mikrofonerne var tændt) om at efter hans genvalg, så ville der komme forhandlinger om U.S. missilforsvaret som Rusland i årevis på det kraftigste har været imod. Husk gennembruddet i 1986 ved U.S. Rusland topmødet på Island da præsident Reagan afvist Gorbachevs krav om at Amerika opgav Strategic Defense Intiative (SDI)

Vent blot til jeg er genvalgt forsikrer Obama russerne. Det samme budskab burde ikke glemmes hos vælgerne i Amerika. Vent blot!

Sag 3

Nu er der så nyheden om at her fornylig besøgte en russisk atomdreven angrebsubåd med missiler Den Mexikanske Gulf, ganske tæt på vore kyster og i adskillige uger i juni og juli, og ikke blev opdaget før den forlod området. Russerne frygter helt klar ikke Obama administrationens beredskab (som den nu er) eller dens “sikkerheds” procedurer.

Det var heller ikke nødvendigvis et tilfælde at ubådens indtrængen fandt sted på næsten samme tid som russiske bombefly krænkede U.S. luftrummet nær Californien og Alaska.

Som Washington sikkerhedsreporter Bill Gertz har påpeget, så kræver sådanne øvelser en 14 dages varsling. Der kom ikke en sådan, trods de udtrykkelige forordninger i 2010 START traktaten.

Mange stemmer, herunder denne klummes, lød under debatten aftalen om det ikke igen var U.S. der gik ind i en farlig pagt med et utroværdigt russisk regime.

Traktaten blev ikke helt tilfældigt kørt gennem i et  lamt sløvt Senatsmøde. Vi har bedt om at sådanne Kongres sessioner ikke kan finde sted. De holdes med det klare formål at gå udenom vælgerne i projekter der er “for kontroversielle” for en offentlig debat, før de samme vælgere kan bedømme dem ved stemmeurnerne.

Sag 4

Det at fortrolig information lækkes er så udtalt, at en oprørt gruppe efterretningsofficerer i vrede har sagt det offentligt. Dette er altså ingen “lænestolseksperter.” De er Special Force agenter der ved, hvordan det er at se faren direkte i øjnene med døden som baggrund.

Gruppen Special Operations OPSEC Fund, Inc. (forkeortelse for "Operational Security") har poduceret en 22 minutter film som Reuters havde lejlighed til at se.



Det må være denne (synopsis-olsen)

OPSEC tilknyttede siger deres organisation omfatter mennesker af forskellige politiske overbevisninger der er enige om at ved at frigive filmen under en valgkamp er eneste måde at få den politiske klasses opmærksomhed. Agenternes liv har tilsyneladende mindre værd under en valgkamp.

Adskillige lovgivere på Capitol Hill - fra begge partier - har udtrykt deres foruroligelse over disse lækkede informationer som de mener stammer fra Det Hvide Hus. Her har vi så igen et eksempel på en arrogant holdning hos administrationen overfor sikkerhedshensyn for det amerikanske folk.

Sag 5

Men hensyn til sikkerhden da er der dukket problemer op om Det Muslimske Broderskabs infiltration af regeringskontorer. I vor sidste klumme havde vi fokus på bekymringerne hos adskillige højtstående efterretningembedsmænd med stor erfaring der har gjort Speaker John Boehner opmærksom på tilhørsforholdet, forbindelser og aktitiviteter hos Huma Abedin, en top assistent for Udnerigsminister Hillary Clinton.

Hun og nogle af hendes nærmeste familie har været knyttet til organisationer i Mellemøsten med forbindelse til Det Muslimske Broderskab - der som vi har bemærket mange gange i disse spalter - går ind for en verdensomspændende underkastelse til Islams styre. Islamiste overherredømme tilhængere skal have opmærksomheden rettet mod enhver højtstående muslim. Det vi omtaler her er en truende politisk ideologi. Som aktivisten Pamela Geller har sagt, så er vi bedøvende ligeglad med hvad de tilbeder.

Ved et møde for Center for Security Policy (CSO) gav tidligere anklager Andrew McCarthy en tale på 90 minutter, hvor han bad om en oprigtig aktion for at beskytte Amerikas sikkerhedsinfrastruktur. Fem medlemmer af Kongressen -
— Michele Bachmann, Tom Rooney, Trent Franks, Louie Gohmert, og Lynn Westmoreland — er været taslmænd for en afprøvning i kongressen for at afgøre hvorvidt ms. Abedin er blevet korrekt vurderet i de vidgtgående sikkerhedsprocedurer er skal gåes igennem før udnævnelse til regeringsstillinger der indebæreret stort.  

Andre hvis sikkerhedsprocedurer er blevet et problem på grund af deres forbindelser med Broderskabet omhandler:

— Rachel Hussain, Særlig Udsending til Organization of Islamic Cooperation;

— Dalia Mogahed, rådgiver for præsident Obama;

— Mohamed Elbiary, medlem af det rådgivende råd for Department of Homeland Security (DHS);

— Mohamed Magid, et medlem af DHS Counter-Extremism Group;

— Lori Safi, leder af Brotherhood National Council, tidligere en del af udvælgelsesprocessen for muslimske militærpræster.
— Kifah Mustapha, en fundraiser for Hamas terrorgruppen og eksamen ved for the terrorist FBI Citizens Academy.

Som CSP præsident Frank Gaffney har bemærket: “Det amerikanske folk har ret til at vide, hvem der udformer den politik der i stadig større grad giver magt, midler og  støtter Det Muslimske Broderskab, en organisation der har svoret at ville ødelægge os.”

Lad det igen være sagt: Ingen har anklaget nogen af de nævnte individer for en forbrydelse. Det som er nævnt er, at de har forbindelser med deres baggrund der burde have igangsat en seriøs forskning før de blev betroet stillinger i regeringen. Hvor er sikkerhedsprocedurerne - hvis der virkelig eksisterer sådanne procedurer?

Ingen tvivl om at en gennemgribende sikkerhedsforskning for Abedin ville have nævnt den formodning -- som rejst i en klumme af Joseph Farah - at en publikation som hun var medredaktør for i et dusin år gik ind for et muslimsk styre i Amerika frem for at få muslimer assimileret i det amerikanske samfund.

Ingen anklager om kriminel aktivitet er blevet indgivet; snarere er nogle alvorlige spørgsmål om helt åbenbare interessekonflikter vedrørende amerikansk sikkerhed selve sagens kerne.

Som tidligere chefanklager Andrew McCarthy har bemærket, er det at tjene i regeringen et privilegium, ikke et ret. Standarderne for at nægte en person et regeringsarbejde og standarderne for at sende nogen i fængsel efter dom for en forbrydelse er meget forskellige. Hvor er sikkerheds procedurerne?
Wes Vernon

http://www.renewamerica.com/columns/vernon/120820