Amerikas sidste frie valg? -Del 7 - en boganmeldelse

Amerikas sidste frie valg - Del 7 - en boganmeldelse

Wes Vernon

(Se Del 1. Her. Del 2. Her. Del 3. Her. Del 4 Her. Del 5 Her. Del 6. Her.)

"Dette er mit sidste valg. Efter valget vil jeg kunne være mere fleksibel.”

Det er det præcise citat fra præsident Obamas mund. Han var ikke klar over at denne indrømmelse som så bekendt blev delt med den daværende russiske præsident Dimitry Medvedev blev optaget af mikrofoner og sendt ud til Amerikas dagligstuer, hvor millioner af amerikanere hørte præsidentens tys-tys.

Amerikanere blottet for uskyldigheden fra tidligt det 20. århundrede kunne være tilfreds med blot at trække på skuldrene og more sig over endnu et “ups” af en politiker fanget i sit eget spin. Disse amerikanere burde se nærmere på "Fool Me Twice: Obama's Shocking Plans for the Next Four Years Exposed."

FOOL ME TWICE: OBAMA'S chokerende planer for de fire næste år afsløret

Aaron Klein and Brenda J. Elliott

WND Books, $25.95, 241 pages

I bogen finder man den dybere mening der ligger i tankegangen “Fortæl ikke børnene det:” Dette er hans holdning vedrørende en lang række prioriteter som han ser dem for sig i en anden periode. De går langt videre end en hemmelig hensigt om at bøje sig for den russiske tyran som Vladimir Putin, hr. Medvedevs chef virkelig er.

Forfatterne Aaron Klein og Brenda J. Elliott går bag om overskrifterne og fremlægger det hele: Den hviskede kommentar til hr. Medvedev afspejler, hvad præsidenten ønsker at gøre for/med sine landsmænd efter stemmerne er talt op, - idet han selvfølgelig formoder, han vinder, og dersom han taber, hvem ved så hvilken politik han vil være i stand til af påføre os i overgangsperioden? Hvad har han nemlig at miste? Han har jo sin “fleksibilitet.”

"Fool Me Twice" er den tredje i en serie af værker af hr. Klein og fr. Elliott, hvori Elliotts og hr. Kleins dybdeborende forskning er kombineret med ægte journalistik. Ingen øgenavne, ingen sensationalisme blot veldokumenterede kendsgerninger.

Faktisk er deres tøven med at komme med konklusioner i visse tilfælde, hvor yderligere sammenhæng i forbindelserne med god grund kunne være omtalt, noget man tilgiver.

I det første kapitel henviser forfatterne til en frisk 96 siders rapport udarbejdet af en koalition af liberale grupper med tætte bånd til Obamas Hvide Hus. Indeholdende er et forslag til lade bevæbnede styrker gå fra deres traditionelle pligter, således at de kan rette deres opmærksomhed mod at bekæmpe “fattigdom, uretfærdighed og global opvarmning.” Hr. Klein og fr. Elliott har ingen omtale af en kommentar fra hr. Obama om det og som han kom med under sin første præsidentkampagne i 2007. Her følger den:

“Vi kan ikke fortsætte med kun at stole på vort militær for at opnå de nationale sikkerheder vi har fastlagt. Vi er nødt til at have en civil nationalsikkerhedsstyrke der er ligeså magtfuld, lige så stærk og lige så godt finansielt betalt.” Militærbudgettet var dengang 524 milliarder dollars.

Der er ganske så mistænkelige tegn ifølge denne bog, om at Obama administrationen går stærkt ind for at skære ned på militærets opbygningsplaner for at imødekomme Udenrigsministeriets anmodning om at sende mere hjælp til Egyptens nye regering, der er domineret af Det Muslimske Broderskab og endda af endnu mere radikale allierede.

Det som også er klar er planer om at genskabe Franklin D. Roosvelts New Deal Works Progress Administration (WPA) programmet, en kæmpemæssigt bureaukrati der formodes at ville skabe jobs, en plan om at “styrke FN” og at implementere et “enhedsbetalt” sundhedsprogram under forbundsregeringens fulde kontrol. Det kan se ud til at Obamacare blot er begyndelsen.

Blandt det urovækkende er der en massiv “skjult amnesti” plan, hvoraf en del allerede er blevet implementeret siden bogen gik i trykken, det vil sige - den forfatningstridige præsidentielle ordre om ikke at håndhæve immigrationslovene og deprotere ulovlige indvandrere udover de som er dømt for en kriminel forbrydelse mod os alle.

Bogen citerer immigrationslovgivning skabt af de selvsamme ultravenstreorienterede grupper der tilbage i tiden har været oprindelsen til mange af ideerne bag Obama administrationens programmer. Loven på 645 sider havde oprindelig støtte af 91 af Husets medlemmer ved Congressional Progressive Caucus, en udløber af Democratic Socialists of America.

Den uvederhæftige tankegang der førte til lovgivningen er forbløffende. De ni grænsesamfund langs U.S. Mexico grænsen ville blive stillet krav om at advare borgere der bor i de områder (nogle af dem “kan være indblandet i ulovlige handlinger) om grænseagenternes planer i nabolaget der drejer sig om at indskrænke smugleri.

Ydermere ville det være ulovligt at pågribe en “udokumenteret” person når en børnehaveudbyder, en skole, en udbyder at lovlige tjenester, en forbunds eller statsdomstol, en sundhedsklinik, en kirkegård en administrationsenhed, et college eller universitet, et hospital, et tilbedelsessted, et skolebusstoppested, et rekrationscenter mm. Bogen oplister flere, men du har nok fattet ideen. Ikke noget med at tilbageholde ulovlige indvandrere. Punktum.  

Det måske mest skræmmende kapitel omhandler de planer fra højeste plan om at marginalisere gennemsnitsamerikanerens indflydelse på vore valg.

Det kan derfor ikke være nogen overraskelse at den hyppigst forekommende tråd i intrigerne der afsløres i “Fool Me Twice!” er det tilbagevendende navn George Soros, den magtfulde multimilliardær der ønsker et ophør at Amerikas regeringssystem.
Wes Vernon

http://www.renewamerica.com/columns/vernon/120917