Hvad vil det sige at være 'uddannet'?

Hvad vil det sige at være ‘uddannet’?

DR. LAINA FARHAT-HOLZMAN                                                                                      
                   

Den nyligt valgte præsident for Egypten er medlem af Det Muslimske Broderskab, hvilket burde gøre os noget bekymrede. Men så bliver vi forsikret om at han har en Ph.D- som ingeniør fra et amerikansk universitet -- USA.

Irans præsident Mahmud Ahmadinejad har også en iransk Ph.D. som ingeniør. Syriens diktator har en doktorgrad i øjensygdomme fra England. Vi kan finde ledere over hele udviklingsverdenen med sådanne titler. Hvor “uddannede er de?

 

To belæste herrer - deres gerninger vidner om det, ikke sandt?

FNs tal for analfabetisme for sådanne lande kommer tilsyneladende fra disse lande selv (ligesom befolkningstallene). Hvem dobbelttjekker sådanne tal? Taler vi om voksne der kan læse - og omfatter de voksne så også kvinder? Hvilke standard bruger vi når vi siger et land har en stor procentdel belæste? Hvad er det de kan læse og forstå? Taler vi om et minimum af læsefærdighed, hvordan man skriver sit eget navn?  

Skønt jeg angriber de tvivlsomme tal vi får fra udviklingslandene så er der problemer med vore egne angivelser af belæsthed. Hvad forventer vi at vort offentlige uddannelsessystem? Vort eget land, trods vor tradition for at kunne læse, uddanner og giver eksamen til tusinder af unge mennesker fra gymnasier og universiteter, der ikke har nogen fælles intellektuel arv. Vi er i risiko for at blive en slags Babelstårn, der ikke deler den grundlæggende viden om, hvem eller hvad vi er. Men vi kan ændre på dette om vi vil; det kan andre kulturer ikke, eller vil ikke.

I Renæssancens Europa, den periode der fulgtes op med den største indsats på læsefærdigheden siden Romerriget var der standarder der var fælles. Den uddannede elite (universitets eksamener) var få i antal, men alle havde de været under uddannelse efter samme standard, der tillod dem alle at kunne kommunikere med hinanden uanset hvor i Europa de boede. Det forventedes at de var flydende i Latin og Græsk (og snart efter hebraisk), de sprog der formede selve basis for Vestens Civilisation.

Det forventedes at de alle forstod datidens videnskaber, og de bedst uddannede blandt dem (ofte kongerne selv) kunne læse og konversere på fransk, engelsk, spansk og italiensk. Den Videnskabelige Revolution blev født og gav genlyd i lynspring over det uddannede Europa.

Med bogtrykkerpressen kom så den største udvidelse af læsefærdighederne, dog herunder (i det mindste i England) landsbyskolerne for hver dreng overalt i landet, hvoraf de klogeste ville fortsætte deres uddannelser betalt af kronen. Disse unge mænd forventedes det også af at de forstod Latin og Græsk, oldtidens historie, og den kristne historie, og de havde kundskab om videnskaberne og matematik på den tid.

 

Læringsmetoden i Vesten er afhængig af, at kunne ræsonnere, evnen til at debattere og stille spørgsmål, og benytte Skorates metoden (at spørge, “hvordan ved du det?” Dette tillod endog religiøs ortodoksi at blive betvivlet (Katolicismen blev åbenlyst udfordret på de steder uden nogen Inkvisition) og Protestantismen blev født, og medførte forandringer der ikke er blevet set nogen andre steder med store civilisationer (Kina, Indien, Islam).

Derfor burde der hejses ‘det røde flag’ når en person fra en anden civilisation går i skole og “bliver uddannet” selv på et universitet i Vesten. Mange får ingeniøruddannelser og mange andre lægeuddannelser. En berømt faktor i Mellemøsten er at mange læger aldrig driver praksis, de foretrækker at gå den politiske eller ofte den religiøse radikalismes vej. De praktiske videnskaber, ligeså vidunderlige de er, kræver ikke strengheden ved kritisk tænkning som historikerne og de mere avancerede videnskaber står overfor.

Selv med troværdige opgørelser over analfabetisme fra et land som Egypten så ved vi at en enorm andel af kvinderne ikke kan læse (selvom de stemte ved valget). Høst sandsynligt gælder det samme flertallet af mænd. Vi ved at i undersøgelser fra hele verden om læsevaner da læser amerikanerne i gennemsnit 12 bøger om året, mens egypterne der engang var den intellektuelle centrum i den arabiske verden i gennemsnit læser et sølle afsnit om året.

Og hvad mon det afsnit fortæller dem?

   

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That? You may contact her at Lfarhat102@aol.com or www.globalthink.net.
                       

http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/what-does-educated-mean#ixzz269TZDJVL