Pyongyang’s Troldmanden fra Oz i en Potemkin Village
LT. COLONEL JAMES G. ZUMWALT, USMC (RET)
Samtidig med at historikerne stadig debatter det historiske grundlag fortælles der om de handlinger der blev gjort af den russiske minister Gregory Potemkin i 1787 før Kejserinde Katharina II kom for at besøge landområder på Krim, der var blevet vundet under den Russisk-Tyrkiske Krig. Potemkin var ivrig efter den nye erobring skulle gøre indtryk på Kejserinden, og man formoder han gav ordrer til at opbygge nogle ‘kulisser af landsbyer på den anden side af Dniepr Floden, som ville kunne ses af optoget der befandt sig på modsatte bred. Ved at bygge en “Potemkin landsby” håbede han at styrke sin position i Katarinas øjne ved at narre hende til tro at landet var mere udviklet end øde.
Uanset om den er korrekt eller ej, så har historien om Potemkin Landsbyen bestået tidens prøve. Under Den Kolde Krig blev det et udtryk der blev anvendt om Sovjets bestræbelser for at narre udenlandske besøgende, der var sympatisk indstillede overfor kommunismen, ved at man førte dem til særlige “udstillings” lokationer for at lade dem få det indtryk at sådanne steder var ganske almindelig Sovjet levevis.
I 1948 blev Den Koreanske Halvø delt i Nord og Syd efter USA og Sovjetunionen ikke magtede at indføre et fælles formynderi. I Nord placerede Sovjet deres håndplukkede leder Kim il Sung som leder. Sovjet anvendte hurtigt to “marketings” strategier for at “sælge” den nordkoreanske leder til det koreanske folk.
Den første målgruppe var nordkoreanerne. Den omfattede progandamidler for at udvikle en personkult, hvormed Kim il Sung ville blive opfattet af folket som en Frelser. En Sovjet embedsmand skrev senere, at han “sådan set blev skabt af intet.” Sovjet fremstillede ham som en krigshelt fra 2. Verdenskrigen “Rambo II”, der havde sluttet sig til den koreanske modstand mod Japan som knægt, fik skabt en kampklar hær som 19 årig, og alene gik i færd med at drive japanerne ud. Nordkoreanerne døbte med tiden Kim il Sung som deres “Store Leder.” Hans statuer og billeder der kan findes overalt forstærkede det indtryk. Selv efter hans død i 1994, blev image yderligere forstærket ved at give ham titlen “Den Evige Leder.”
Kim il sung mausolæet
Den anden målgruppe var rettet mod sydkoreanerne. Den omfattede at man havde en Potemkin landsby tilgang for at fortrylle de som levede syd for Den Demilitariserede Zone til at hoppe af til den falske utopi i Nord. I et typisk handlemønster, der krævede enorme summer af penge, i stedet for at bruge dem på mad til folket, byggede Pyongyang en strålende by (efter Nordkorea standarder) der i 1950’erne for at indfange sydkoreanere, der ikke klarede sig så meget bedre end deres brødre i nord på den tid, til at hoppe af. Byen, der ingen indbyggere havde, blev besat af soldater der indtog et omfattende netværk af forsvarsstillinger.
Begge strageier er levende i dag og har det godt i Nordkorea.
Under Koreakrigen blev Pyongyang i praksis smadret. Fra askedynkerne indledte man en gigantisk bestræbelse på at bygge en by af cement med høje bygninger og kontorhuse. Kæmpemæssige avenuer blev bygget så store brede og lange, at fly kunne lande på dem. Mens de faktiske bygninger og veje ikke var det rene bedrag, er det hvad de skjuler der er bedraget.
På nattebilleder fra satellitter af Pyongyang’s skyline kan man ikke lade være med at bemærke en forbløffende fravær af aktivitet i disse højhuse. Der er spredt belysning i nogle lejligheder, men cirka 95% synes bygningerne at være tomme. Da Nordkorea har oplevet adskillige hungersnød er mennesker blevet ført ud af byen for at hjælpe med rishøsten. Og skønt Pyonyangs indbyggere får langt bedre mad end de på landet, så kræver manglen på føde sin høst også her. På vejene er manglen på aktivitet også slående. Avenuer der er i stand til at transportere tusinder af køretøjer - og der er blot så at sige ingen andre end regeringsejede biler.
Ved fejringen af Kim il Sungs’ 100 års dag greb missileksperterne til endnu en Potemkin Landsby snydeproces. Den valutamangende nation sparede ingen udgift til hyldesten som man anslår kostede mere end 1 milliard dollars og omfattede en militærparade. Blandt de missiler der var med så man aldrig tidligere observerede interkontinantale raketter. Ved en nærmere fotoundersøgelse afsløres det at de var elendige snyderaketter.
Tyske eksperter kunne rapportere at de var et miskmask af flydende brændstof og fast brændstof komponenter der aldrig ville kunne være i stand til at flyve sammen. Oveni var de benyttede hylstre lavet af metal altfor tyndt til at kunne modstå kræfterne ved afsendelse. Mest overbevisende var at missilerne endog ikke passede på affyringsramperne. Den ualmindelig ringe ‘kvalitet’ af snyederaketterne sammen med den mislykkede affyring den 13. april der brød sammen blot 90 sekunder efter affyring lader formode at Pyongyang har lang vej endnu før de har perfektioneret en interkontinental raket, om den så er fup eller ægte.
Nordkoreas 64 årige tilværelse har set to forvandlinger af magten under Kim Dynastiet; den første skete efter 46 år med Kim il Sungs brutale styre; den andet efter 17 år med et ligeså brutalt styre af hans søn Kim Jong-Il, der blev erstattet af førstnævntes barnebarn, Kim Jon Eun. Kim Il Sung var 36 da han fik magten; Kim Jong Il var 53; Kim Jon Eun mener man er 28. Som den yngste Kim til at arve magten og med en 64 årig historie med Kim brutalitet, kan man regne med at Kim Jong Eun vil fortsætte med mere af det samme - blot i endnu længere tid. Uden tvivl vil han benytte de samme effektive marketings strategier for at gøre det.
Ligesom Dorothy i Troldmanden fra Oz blev snydt, er det nordkoreanske folk blevet forledt til at tro at Kim Jong Eun er den almægtide “Great Oz.” Men der et frø, nu plantet ved hans overdragelse af magten, der kan finde rod og give ham problemer senere.
Hans bedstefars 100 års fødselsdagsfejring havde to formål: At ære den “Evige Leder” og markere daggryet for en ny æra af velstand for Nordkorea. Når den velstand ikke magter at manifestere sig vil det blive interessant at se om hans folk vil lade tæppet falde og udstille den “Great Oz” som det han virkelig er.
Lt. Colonel James G. Zumwalt, USMC (Ret.), is a retired Marine infantry officer who served in the Vietnam war, the US invasion of Panama and the first Gulf war. He is the author of "Bare Feet, Iron Will--Stories from the Other Side of Vietnam's Battlefields" and the e-book "Living the Juche Lie: North Korea's Kim Dynasty." He frequently writes on foreign policy and defense issues.
Read more: Family Security Matters http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/pyongyangs-wizard-of-oz-in-a-potemkin-village?f=must_reads#ixzz1ur6ynzq8
Ingen kommentarer:
Send en kommentar