Islam var ikke noget for mig
Mit
brud med Islam begyndte så langt tilbage som da jeg begyndte at kunne
skelne ting fra hinanden. Mere præcist så har jeg aldrig ‘omfavnet’
Islam, skønt jeg er født og vokset op i en muslimsk familie.
For
det første havde jeg det meget svært i en període med at følge en
såkaldt religion, hvis grundlægger og efterfølgere havde slagtet mine
forfædre, voldtaget og solgt vore kvinder, brændt vore biblioteker og
smadret vor strålende kultur. Islam blev proppet ned i halsen på iranerne for enden af Allahs sværd. I mit hjerte har jeg aldrig anset mig selv som muslim. Jeg åbenbarede imidlertid ikke dette før senere i livet af frygt for gengældelse fra radikale muslimer.
Sharia
lov påbyder, at enhver muslim der vender ryggen til Islam skal have en
chance for at vende tilbage til troen. For en ikke angrende mandlig
frafalden er døden den foreskrevne straf, og livstidsfængsel for den
kvindelige frafaldne.
“Slå enhver der skifter religion ihjel” -
Sahih al-Bukhari 9:84:57
Islam
betragter en frafalden som en person der ensidigt bryder pagten han har
indgået med troen. En frafalden er dømt skyldig for at have vendt
ryggen til Allahs ubrydelige evige religion.
Jeg
kom til den erkendelse, at hovedårsagen til mit folks lidelse og nedtur
var Islam. Det var en påtvunget tro på et ellers oplyst og frit folk
for enden af sværdet der førtes af vilde,der igen kom fra Den Arabiske
Havø, i det 7. århundrede med løfter om plyndring og kvinder i denne
verden, og en skønne sensuelle belønninger i Allahs lovede paradis i den
næste verden. For
hver dag der går, glæder jeg mig mere og mere over mit held; for min
evne til at undgå det islamiske slaveris åg, og dets skodder der
fængsler 1,5 milliard mennesker gennem overtro, had til andre og fejring
af døden.
Islam
faldt bare ikke i god jord hos mig, den stødte ofte hovedkulds sammen
med, hvad jeg værdsatte og elskede. Det som appellerede til mig og endog
fortryllede mig var oftere, end ikke tabu, i Islam eller i modsætning
til troen. Jeg elsker livet, skønhed i alle dens former, posi, gammel
iransk kultur og traditioner. Jeg elsker latter, at nyde at fejre ting
som fødselsdage; vor årlige fest Nowruz, der varer 13 dage. Nowruz,
denne oldgamle festival, er blevet holdt i årtusinder af mit folk; det
er en forårsbebuder, nyt liv bydes velkomment, den udtrykker optimisme
for året foran os om velsignelse i form af et godt helbred, rigeligt med
føde, familieliv og med venner for et civiliseret og frit folk.
Jeg
har altid troet, at man ikke kan være perser, og så holde fast ved de
ophøjede læresætninger i den oldgamle iranske Zoroastriske triade af - gode
tanker, gode ord, gode gerninger og så forblive muslim. På samme vis,
kan man ikke hylde de amerikanske værdier, Bill of Rights og United
States Forfatningen og så være en sand muslim. De er så helt og aldeles
uforenelige med Sharia Lov.
Cylinder of Cyrus the Great.
Iranske
muslimer er ofre for Islams virus der i dem har ødelagt deres
traditionelle respekt for diversitet. Det er den oldgamle iranske
fundamentale overbevisning på gyldigheden af og værdien af diversitet
der er indholdet i Kyros Den Stores Cylinder, den uforbeholdne respekt
for alle mennesker om verdens rettigheder (som en modsætning til
islamisternes tro) der har holdt nationen sammen i årtusinder. Skønt
Islam blev påtvunget for cirka 1400 år siden, så værdsætter iranerne
virkelig værdien i deres oldgamle ikke-arabiske baggrund og har aldrig
helt overgivet sig til den arabiske kultur.
http://www.youtube.com/watch?v=YebB4nVw_Mg
Nu
for tiden er et stort antal iranere bare ved at kaste op over Islam og
de ønsker at forlade dette dogme af had og vold. Faktisk så har mange
allerede gjort det, men de er bare ikke i stand til at stille sig frem
og meddele det, af soleklare grunde.
En sådan dobbeltsidighed eksisterer i den iranske kultur. Oprindeligt
blev iranerne tvunget til at acceptere Islam for at redde livet fra de
arabiske invasionstropper, men dybt i hjerterne på hver eneste nulevende
iraner, eksisterer en brændende foragt for den arabisk/islamiske
invasion af deres fædreland og kultur. Det er ganske ironisk at mange iranere måske faktisk bekender sig til at være muslimer; alligevel har det helt store flertal af iranerne aldrig læst Koranen eller forstår den sprog.
Historiens begivenheder har gjort nutidens iranere hårdføre. De er
blevet de helt store forstillere. Men samlet set må de 1400 år med
islamisk barbari og vildskab afsluttes. Vi har ikke længere brug for at
lade som om vi er praktiserende muslimer, når vi i virkeligheden ikke er
det.
Helt
realistisk er der måske 10-15% af befolkninger der fortsætter med at
støtte det gejstlige system på forskellig vis og entusiasme. Mange i
denne grupper er ansatte i regeringen. Mullaher og betalte slyngler
såsom Basiji. Dog spænder fremmedgørelsen fra regimet og Islam sig over
hele spektret af det iranske samfund med intelligentsiaen og
universitetsstuderende som førende an i oppositionen for at få afsluttet
det islamiske styre.
Store
antal af iranerne er så gennemført fremmedgjorte over for et korrupt og
undertrykkende islamisk styre. Styret i Den Islamiske Republik (IRI)
smuldrer. Den tidligere så solide bygning, eller i det mindste sådan så
det ud, viser nu endelig mange revner der bliver større og alvorligere.
Der er også alt for mange bygningsfejl til at give en liste her.
Mine
verdslige iranske kolleger og jeg selv har virkelig gjort, og
fortsætter med at gøre, hvad vi kan for at hjælpe vore medpatrioter i
Iran, der står forrest i kampen mod Islam og det islamiske regime.
Protesterne
i 2009 var lige så meget rettet mod den Islamiske Republik som det var
om Shia Islam. Faktisk var det meste af dem mod selve Islam. Folket har
erfaret, hvad et primitivt og fejlfyldt trossystem som Islam handler om,
og folkets mål er at forlade det for bestandigt. Mange vil stadig holde
fast ved det i en vis udstrækning i et stykke tid. Dog vil virkelig
mange blot forlade Islam og endog være aktivt imod Islam.
Der
er dog stadigt mange som tåbeligt hævder at Muhammad var en budbringer
fra Gud, og Koranen er en guddommeligt åbenbaret bog. Mit forslag er, at
de benytter deres intellekt og læser
hele Koranen selv uden den formodning at bogen er det bogstavelige Guds
ord, og at Muhammad var dens overbringer. Uden denne formodning som
udgangspunkt så vil de finde mere at 90% af bogen er om vold, trusler om
helvede, udstødelse af mennesker og des lignende. Hvilken bog ville dog
diktere sådant som man finder i Koranen? Det tog Muhammad 20 år at
åbenbare dette sammensurium af en bog der mere kan læses som udtryk for
et bedragerisk individ med mange personlighedsforstyrrelser.
Jeg beklager virkelig mit hjemlands åg og folket der har lidt og fortsætter med at lide under Islam. Uden Islam ville der ikke være nogen muslimer der kan hæve hadets og voldens banner mod ikke-muslimer. Nogle
få hævder at Islam har gjort noget godt i fortiden. Nuvel det kan
debatteres. Der er de som er lige så overbevist om at Islam har medført
en hel del lidelse på andre lige fra dens oprettelse og til i dag. Det
vi alle skal være enig om er, at Islam og dens sharia love, i det mindste, ikke passer til nutidens verden.
Islam
er en tro for et uvidende folk i en primitiv og barbarisk tidsalder.
Den er som fastlåst tid og sted; den har som ambition, hensigt at føre
det 21. århundrede 14 århundreder tilbage og styre verden med sit dogme
om vold, intolerance, uretfærdighed og død.
Dog er Islam ikke kun en ubrugelighed fra en æra der er ‘død’ fortid, men i sig selv en grænseløs fejlfyldt
tro der knap kan holde orden i eget hus. De utallige islamiske sekter
flår i hinandens struber; undersekter og skoler foragter hinanden ligeså
meget som de hader ikke-muslimer. Had, ikke kærlighed styrer Islam.
Jeg
har intet imod muslimer. Jeg fordømmer Islam i alle dens afskygninger
og de som støtter og fremmer den. Muslimer er patienterne, og Islam er
en sygdom.
Man ønsker at hjælpe patienterne til at slippe fri af en virus. Man
ønsker at udslette en rædselsvækkende fælles sygdom. Skønt mange
foretrækker at behandle den militante version af Islam “islamismen” med
alle dens hensigter og formål, så er der ingen tydelig demarkation
mellem islamister, jihadister og islamismen. De er hver for sig afkom af
selve Islam. Nogen forskelle mellem de tre er kun af gradsforskelle og
ikke af oprindelse. Når man omtaler islamismen og jihadismen omtaler man
også kilden.
Meget
beklageligt kan Islam ikke reformeres. Husk på at Islam hævder at være
den fuldkomne evigt tro for menneskeheden. Splittelser er forekommet og
vil fortsætte i Islam. Dog er der ingen reformation indtruffet i næsten
1400 år og det vil ikke ske. Islam er som i granit, som den er. Ingen
forandring. Allahs bog er forseglet.
I
den monumentale opgave at behandle Islam og dens varianter skal ethvert
individ, gruppe og regering kombinere deres ressourcer og energier for
at vinde. Vi må opfordre alle mennesker til at modstå Islam omklamring,
og ikke lade os blive bedraget af dens ‘rensede’ version som den
præsentere i ikke-islamiske lande.
Vor
civilisations skæbne afgøres i den balancegang. At slække på dette
ansvar vil være en utilgivelig handling g hos ethvert oplyst mennesker
og organisation der værdsætter menneskets frihed og værdighed.
Amil Imani
is an Iranian-American writer, poet, satirist, novelist, essayist,
literary translator, public speaker and political analyst who has been
writing and speaking out about the danger of radical Islam both in
America and internationally. He has become a formidable voice in the
United States against the danger of global jihad and Islamization of
America. He maintains a website at www.amilimani.com. Imani is the author of the riveting book Obama Meets Ahmadinejad and the thriller Operation Persian Gulf.
http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/islam-was-not-for-me
Ingen kommentarer:
Send en kommentar