Glædelig Jordens Dag.....og Lenins Dag
Miljøforkæmpere i verden. Foren Jer!
Spørgsmål: Hvad har Jordens Dag og Vladimir Lenins fødselsdag tilfælles? Svaret: De vender hvert år tilbage den 22. april. Et tilfælde?
Overvej
dette. Den første Jordens Dag fandt sted den 22. april 1970.
Hundredåret for Lenins fødsel fandt sted den 22. april 1970. Er der brug
for at sige at Lenins 100 år var et stor sag for kommunistbevægelsen,
der jo netop går i selvsving over datoer og mindehøjtideligheder for
deres ikoner?
Her
er flere slående ligheder: Vladimir Lenin og kommunist og
miljøbevægelserne er alle forenede om at afmontere kapitalismen,
profitter, store virksomheder, industri, det frie marked i Vesten.
Lidt
mere: Da den kommunistiske bevægelse imploderede sent i 1980’erne da
gik mange af deres disciple, sådan helt tilfælædigt over til,.... jeps
du gættede det: Miljøbevægelsen.
Lad os gå tilbage til begyndelsen.
Vladimir Lenin, en mand fuld af had, blev født den 22. april 1870, præcis 100 år før den første Jordens Dag.
Tallet “100” er lykkebringende for kommunistbevægelsen. Det afspejler
antallet af mennesker der blev udslettet af den marxistisk-leninistiske
ideologi i de sidste 100 år.
Ifølge Harvard University Press værket, ‘Kommunismens Sorte Bog’
slog kommunistiske regeringer over 100 millioner ihjel i sidste
århundrede. Dette er lavt sat. Det samlede antal døde er muligvis 140
millioner - mere end det dobbelte af de samlede døde i 1. og 2.
Verdenskrig.
Vore mere vidende venner på venstrefløjen vil skrige FUP! om min krasse forbindelse mellem Lenin og Jordens Dag. De kunne bemærke at Lenin
ikke var miljøforkæmper. Sandt, Lenin var en kollektivist. Han var også
en vred ateist, der afskyede mennesker og pløjede dem ned, fyldte dem i
jordhuller. Han var imidlertid stærkt optaget af central planlægning,
ledt an af miljøforkæmpere.
Og som miljøforkæmpere var flere mennesker for Lenin og hans håndlangere et problem. Både
miljøforkæmpere og Leninister betragter mennesker som nogen der gør
indhug i ressourcerne. For miljøforkæmperne forbruger alt for mange
mennesker for meget af Jordens (formodede) begrænsede ressoucer. For
Leninister forbruger for mange mennesker for meget af Statens begrænsede
ressourcer. Begge ser de masse-kollektivisme og omfordeling - for ikke
at nævne regeringskontrol og overtagelse af privat ejendom - som
løsninger på indbildte globale problemer.
Kollektivisme !!
Tilbage til min hovedpointe: Var det en tilfældighed at den første Jordens Dag fandt sted på Lenins 100 års fødselsdag?
Jovist, fortæller konventionel historie os at den første Jordens Dags
rødder var ganske så tilfældigt. En af dens oprettere var Wisconsin
senator Gaylord Nelson, en Demokrat og en miljøforkæmper. Han bliver
typisk krediteret som ophavsmanden til Jordens Dag. På den første Jordens Dag hyldede Country Club Republikanere som New Yorks guvernør Nelson Rockefeller den ved at oprette miljøafdelinger i deres stater -- det vil sige belastende regulerende bureauer som kommunister ville kunne beundre.
Men var det kun det? Var kommunistbevægelsen indblandet?
For fuldstændighedens skyld skal nævnes, at dette ikke var et spørgsmål der ikke var fokus på i 1970, både fra FBI, Time Magazine og New York Times. De to åbenbare parallelle datoer fik nogen til at rynke brynene.
Time artiklen der dækkede den første Jordens Dag, udgivet den 4. maj 1970, viser, hvordan vore førende medier og presse dengang var mere afbalancerede. Time
skrev om begivenheden: “Den har aspekter af en verdslig, næsten hedensk
helligdag - en opfattelse af behovet for forsoning mellem en jord der i
stadig større grad ikke vil være i stand til at tilgive, hvad mennesket
har påført den.”
Kan du forestillede dig den slags i Time i dag? Uheldigvis, leder 60’ernes radikale, der var optaget af den første Jordens Dag sådanne publikationer nu.
Time bemærkede at 100000 marcherede alene i New York for den første Jordens Dag. Ganske så bemærkelsesværdigt var det i New York at den kommunistiske tilstedeværelse var størts. Både Communist Party USA og Daily Worker havde hovedkvarter der, for ikke at nævne de utallige kommunistfrontgrupper.
Vietnamkrigen
kørte på sit højdepunkt og det gjorde krigsprotesterne også, mange af
dem ved fredselskende liberale der meget let lod sig dupere af
pro-Vietcong kommunistiske ringledere som Mark Rudd, Tom Hayden, Bill
Ayuers og Bernadine Dohrn (for blot at nævne få) - de i dag er
professorer og bogstavelige forkæmpere for Obama (jovist det er sandt).
Kommunisterne var specialister i agitation og propaganda. Der var en kampagne for alt.
De
havde især deres opmærksomhed rettet mod modtagelige
venstreorienterede/progressive naive, især unge, som vi henvendte sig
til på World Youth Festivals
og via andre ‘forførende’ aktiviteter. På dette tidspunkt, april 1970,
havde de stor succes med collegestuderende. Mange af de store anti-krigs
demonstrationer var fyldt med kommunisternes fingeraftryk.
Dokumenter er nu ikke længere fortrolige. (I min bog Dupes, er der adskillige kapitler om dette). Kongressen kendte til den kommunistiske indblanding og afholdt omfattende høringer.
New
York’s enorme kommunistsamfund havde en forbløffende evne til at være
en folkeskare, om det så var for at forhåne Eisenhower som fascist, for
at fordømme de ‘søde og uskyldige’ Rosenbergs eller til at lave en
ticker-tape parade for Fidel Castro. Det var ved sådan gennemført
falskhed at kommunisterne virkelig strålede.
Derfor
står spørgsmålet tilbage: Kom De Skabsrøde ud i det varme sollys den
22. april 1970, ved organiseringen af Amerikas første Jordens Dag på Lenin Dag?
Og udover amerikanske kommunister, hvad med Moskvas hånd? Spillede Sovjet en rolle, eller bekymrede de sig om miljøet?
Sovjet
var selvfølgelig bedøvende ligeglad med miljøet. Det eneste genbrug de
foretog sig var Lenins lig, der hele tiden har brug for ekstra
balsamering. Faktisk er Lenin en metafor for genbrug: Det koster kassen,
er svært og fungerer ikke særlig godt.
Hvis
du ønsker at se ægte forurening så har kommunistverden dette i
overflod. Den var forfærdelig - giftig. Hvis du ønsker at rydde op i
miljøet har du brug for kapitalismen, fordi velstående lande (der der er
firmarkedsbaserede) har råd til det. Når du er kommunist og ludfattig,
så bekymrer du dig kun om brød eller ris, ikke “papir eller plastic.”
Dog
blev miljøbevægelsen med tiden et fristed for gamle kommunister fra det
tidligere Sovjetunionen. En af dem dem, Mikhail Gorbachev proklamerede
stolt at han var en “Leninist” (se hans bog fra 1987 Perestroika) længe
før han stolt proklamerede sig som miljøforkæmper.
Da
Lenins imperium faldt sammen for Gorbachevs fødder, blev den tidligere
generalsekretær ‘grøn.’ Da han først var ude af Kreml skabte Gorbachev
en miljøorganisation med quasi-religiøse overtoner. Den blev kaldt ‘Det
Grønne Kors’ en omformulering af Røde Kors.
Det er en passende metafor for bevægelsen grønne ‘tilbedelse.’ Krist
Røde Kors blev et Gaias grønne kors. Det kan man se i Gorbachevs bog fra
2000, ‘Om Mit Land og Verden,’ hvor han går ind for “en ny
.....miljøbevidsthedsgørelse af samvittigheden.”
Mest
interessant så var Gorbachevs ord om Lenin i 1987 bogen Perestroika, de
var nemlig nærmest tilbedende præstelige. 15 år senere da Lenin og
Gorbachevs USSR var sendt på historiens askedynge af Ronald Reagan, så
genmanipulerede Gorbachev Lenin til - Gaia. Det var han langt fra alene
om.
Meget betegnende er også at Gorbachevs organisations fulde titel var Grønne Kors International.
Ligesom marxismen-leninismen, ligesom den kommunistiske bevægelse,
ønsker miljøbevægelse at være overalt i verden med krav om omfattende
regeringsindblanden overalt.
Miljøbevidste i Verden, Foren Jer!
Åh, ja. det kender vi alt for utroligt godt.
Jordens Dag og Lenins Dag, en sammenhæng?
Personligt
ville jeg være forbløffet om ikke kommunister var involveret i Jordens
Dag lige fra begyndelsen. De havde ikke brug for at finde på ideen eller
organisere det, men de ville have hjulpet og støttet og opmuntret på
alle mulige måder.
Hvis
du har information der kan hjælpe mig i denne søgen efter sandheden
ville jeg meget gerne vide det. De informerede læsere af denne
fremragende hjemmeside, der aldrig har været godtroende, naive om
kommunismen eller uvidende om venstrefløjens skumle gerninger, kunne
være til hjælp og lede mig i den rigtige retninge.
Vore venstreorienterede, liberale medier vil ikke gøre noget i denne sag.
Paul Kengor is professor of political science and executive director of The Center for Vision & Values at Grove City College. He is author of the new book The Communist: Frank Marshall Davis, The Untold Story of Barack Obama’s Mentor. His other books include The Crusader: Ronald Reagan and the Fall of Communism and Dupes: How America’s Adversaries Have Manipulated Progressives for a Century.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar