Burrnesha kvinder som mænd
I menneskehedens historie, på tværs af kulturer, blev kvinder ofte betragtet som andenrangs borgere, om ikke mænds ejendom. Historien er fuld af eksempler, et træder dog i særlig grad frem.
I det 15. århundrede nedskrev en prins fra Albanien ved navn Lek Dukagjini regionens gamle traditioner i et regelsæt der blev kaldt de traditioner Kanun.
Kanun - et verdslig regelsæt der gjaldt både kristne som muslimer (og andre) i regionen - fastlagde standarderne for handlemåder mellem personer i området. Under disse regler var samfundet med fokus på hjem under dominans af mænd, det være sig fædre eller ægtemænd.
Kvinderne i husholdningen blev i grove træk regnet som disse mænds ejendom. Døtre var “ejet” af deres fædre, indtil de blev gift (som befalet af deres fader). Efter brylluppet ville den unge kvinde skulle slutte sig til ægtemandens ‘hus’ - angiveligt som hans ejendom.
Dette var dog ikke noget enestående i Kanun eller Albanien. Det som dog gør Albanien til noget særligt er at Kanun anviser en udvej for kvinder. De kan blive burrnesha, eller edsvorne jomfruer. Undertiden er det ikke deres eget valg.
Muligheden for at blive en burrnesha er åben for alle kvinder i disse samfund, men ofte er beslutningen taget for dem (og det som ganske unge) af deres familier. Som Guardian fortalte så aflægger kvinden en ed, traditionelt ved en ceremoni foran et dusin af landsbyens (mandlige) ældste, og sværger at leve i cølibat resten af livet. Ved at gøre dette, bliver hun en mand i samfundets øjne og klæder som sig som en mand (som på billedet) og som åbenbart omfatter retten til at have et ur. Billedet er af ringe kvalitet og fra tidliget det 19. århundrede, og kvindens mandlige tøj er umoderne, men bemærk den hvide kasket der er et klædningsstykket der traditionelt er reserveret mænd.
Flere nyere eksempler kan ses i et fotogalleri her. Bemærk hovedbeklædningen på det sidste billede. Kvinder der aflagde eden kunne også eje ejendom, drikke, ryge, have et våben og være musiker. De andre mænd i samfundet accepterede ‘mændene’ og var gerne sammen med disse burrhneshas som var det netop rigtige mænd.
Typisk aflagde kvinderne ikke cølibat-eden blot fordi de ønskede at blive ligestillet med deres mandlige medborgere. Burrnesha kan være overhoved i en husholdning, hvilket igen tillod en kvinde ved navn Pashe Keqi at sørge for sin familie. Keqi der ifølge Sydney Morning Herald, aflagde eden som 20 årig, fordi hendes fire brødre var ofre for kommunisternes styre i Albanien på den tid (de blev alle dræbt eller fængslet), efterlod Keqi, hendes mor, fire svigerinder og deres børn uden indkomst. Denne ordning er i tilbagegang selv i de fleste traditionsfyldte områder i Albanien. Mere moderne samfundsordninger er kommet til regionen, og mænd-som-kvinder er blevet noget fra fortiden.
Bonus fakata: Som så mange andre nationer er Albanien officielt en verdslig nation uden nogen officiel religion. (Husk at Kanun var et sæt verdslige regler)
Men fra 1967 til 1991, dengang Albanien var under kommunistisk styre gik man endnu videre og forbød, på effektiv vis, at nogen religion blev praktiseret inden for landets grænser. Under den periode, stod der i Albaniens forfatning paragraf 37:
“Staten anerkender ingen religion og støtter ateistisk propaganda med det formål at indgyde folket det videnskabelige materialistiske verdenssyn.”
Som Wikipedia bemærker, "Myndighederne i Albanien begyndte en voldelig kampagne for at få elimineret det religiøse liv i Albanien. Trods klager, endog fra medlemmer af Parlamentet, blev alle religiøse institutioner enten lukket eller lavet om til varehuse, skoler, eller værksteder i 1967. Maj måned 1987 var de religiøse institutioner blevet tvunget til at forlade de 2169 kirker, moskeer, klostre hvoraf mange var blevet lavet om til kulturcentre for de unge.”
Albanien var således, i betragtelig grad (under den periode) verdens første officielle ateistiske nation.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar