Recept på succes - hjælp din nærmeste

Hvorfor så få åbner butikker: Allegorien om de lange skeer.

Bernie Planck

I min artikel Malvy - den 8. dødssynd  (ligger her på synopsis) forklarede jeg begrebet: “Når en person har noget af værdi for en anden person, men ikke selv ønsker det, giver det dog en stor glæde at nægte andre det.”

Vi har alle oplevet eksempler på dette i vor ungdom, når en flok bøller snupper en bold fra et stakkels barn og kaster den til hinanden så barnet ikke kan nå den. Bøllerne ønsker sådan set ikke spille bold, men opnår glæde ved at forhindre en anden i det.

Jeg mener det er Malvy der afholder sorte fra at være succesrige forretningsfolk. Jeg vil forklare om et øjeblik, men lad mig først sige, Jo, der er mange succesrige sorte i Amerika, men næsten dem alle er enkelt succeser inden for sport og underholdning - sådan set skrækkelige rollemodeller for unge sorte, fordi chancerne for succes er minimale. 

 

Photo Credit: Art in Progress

I min artikel Sorte er større racister end hvide, bemærkede jeg at succesrige sorte har opgivet de sorte i Amerika; for eksempel åbnede Oprah Winfrey en skole i Afrika, men ikke i Detroit.

Vi kan se andre immigrantgrupper der åbner donut butikker, delikatesser, 7-11 butikker, tankstationer, købmandsforretninger, take-aways mens det eneste de sorte gør er at plyndre disse immigranter.

Planck's Constant Blog, Marion Barry fortæller os hvordan sorte faktisk har det med asisater

Barry fortalte tilhængere i D.C.'s Ward 8: "Vi bliver nødt til at gøre noget ved disse asiater der kommer her og åbner virksomheder og beskidte butikker. De skal bare ud.” Når de først var ude så lovede Barry, at han ville erstatte de ‘fremmede’ med ‘afrikansk-amerikanske forretningsfolk.”

Lige præcis, hvor vil Barry dog finde “afrikansk-amerikanske forretningsfolk der kan få disse butikker op at stå?

Grunden til at immigranterne åbner nyt så mange steder er at de hjælper hinanden. En delikatesseejer fra Korea vil hjælpe en ny immigrant med at lave en ny butik. De fleste sorte hjælper bare ikke hinanden.

Som Armstrong Williams, en afrikansk-amerikansk politisk kommentator vurderer i noten herunder:

"I stedet for at bygge endnu et basketballcenter for at mennesker kan ‘lege’ de har gjort noget for at hjælpe de unge i indre by, så har vi brug at bygge centre der kan lære de unge om computere og det at drive en forretningn.”

Det de skal lære i disse centre? Hvad med allegorien om de lange skeer:

Rabbi Haim fra Romshishok var en opildnende prædikant. Han rejste fra by til by og gav prædikener der understregede vigtigheden af gensidig respekt. Han begyndte ofte sine taler med følgende historie:

“Engang kom jeg til himlene. Det første jeg så var Helvede og synet var rædselsvækkende. Række efter række af borde med en overflødighed af mad, dog sad menneskene rundt om bordene og var blege, livløse og klagede sig af sult. Da jeg kom nærmere forstod jeg deres udfordring.

Enhver af dem havde en ske med mad, men begge arme var forsynet med træstokke således at personen ikke kunne bøje albuerne for at bringe maden til munden. Jeg blev virkelig dybt berørt over de lidelseshyl disse stakkels mennesker udstødte mens de forsøgte at få bragt maden så nær munden som muligt, og dog ikke kunne indtage den.

Derpå kom jeg til Himlen. Jeg var overrasket over at se den samme opstilling som i Helvede - række efter række af fyldte borde med mad. Men i modsætning til Helvede sad disse mennesker i Himlen i samdrægtighed og samtalede med hinanden, tilsyneladende mætte af det overdådige måltid. Da jeg kom nærmere opdagede jeg til min forbavselse, at hver person havde træstokke bundet til armene så de ikke kunne bøje albuerne. Hvordan lykkedes det dem dog at spise?

Jeg så til, og en mand tog sin ske og fyldte den med føde fra tallerkenen foran ham. Derpå strakte han sig hen over bordet og gav maden til personen over for sig! Modtageren af denne venlighed, takkede ham, og gengældte handlingen ved at læne sig frem over bordet og give sin velgører mad.

Så forstod jeg med et det hele. Himlen og Helvede tilbyder de samme omstændigheder og forhold. Den helt store forskel er den måde, hvorpå mennesker behandler hinanden.

Jeg løb tilbage til Helvede for at dele denne løsning med staklerne der. Jeg hviskede det til en sultende herre, “Du behøver ikke sulte. Benyt din ske til at føde din nabo, og han vil helt sikkert gøre det samme for dig.”

“Forventer du at jeg skal give mad til den afskyelige person lige over for mig? sagde manden vredt. Jeg ville hellere sulte end lade ham få den glæde at spise!

Så forstod jeg Guds visdom ved at vise, hvem der er værdig til Helvede og hvem der fortjener at komme i Himlen.”

Intet illustrerer Malvy bedre end denne følelse: “Jeg vil heller sulte end lade ham få den glæde at spise!” Dette er den allerstørste udfordring for sorte hvis de vil have succes i dette land.

---

Kommentar til illustrationen: Dette er min ide om, hvordan de med lange skeer kunne se ud der i Himlen - næsten nøgne kvinder rundt om den varme gryde.

Noter:

Newsmax, 9 Sept 2013, Gang i sorte iværksættere

Der er mangel på rollemodeller i de sortes forretningssamfund. Når atleter, musikere og Oprah dominerer listen så repræsenterer de beskæftigelsesområder der sådan set ikke er ekstremt vanskelige at komme i gang med, men til gengæld er chancerne for succes meget ringe. Det svarer næsten til at vinde i Lotto, fordi der er ingen formel man kan følge for at blive en Michael Jordan - enten har du generne der sammen med hård flid gør at det lykkes - ellers ikke. For det andet - potentielle forretnings rollemodeller gør sig ikke synlige nok over for ungdommen for at vise en alternativ og levedygtig vej. Man ser Bill Gates og Warren Buffett i nyhederne hele tiden. Robert og Sheila Johnson dukker sjældent op i de førende medier for at fortælle om deres meninger og deres kampe.

Vi har brug at forretningsfolk bliver mere involveret i vore samfund udenfor skolesystemet. I stedet for at bygge endnu en basketballbane så man lader som om man hjælper de unge i byerne, så skal vi bygge centre der underviser børnene i computerbrug og i forretningsprincipper.

...

Mange af forretningerne i den indre by og i forstæderne er domineret af koreanere, asiater, kinesere og familier fra Caribien. Disse familier er sædvanligvis fasttømrede med to forældre, vægt på uddannelse, at teenagere bliver gravide sker sjældent, man går selvfølgelig i kirke, og de opmuntrer og betoner en kultur med iværksætteri i deres børn.