Privatskoler og politikere
‘Hvad får jeg ud af det!’ anvendes i vor økonomi og i det politiske liv. Det betyder at man får mere ud af en ting ved at man opgiver noget andet. Lad os betragte nogle eksempler.
Sorte kongresmedlemmer og sorte offentlige embedsmænd, herunder Barack Obama, stiller sig sædvanligvis side om side med lærernes fagfroeninger i deres modstand med uddannelsestipendier, studielån, charter skoler og andre metoder der ville kunne tillade sorte forældre at få deres børn ud af de fejlslagne offentlige skoler. De fleste sorte politikere og mange sorte stiller sig på Rev. Jesse Jackson side, der som bekendt siger, “Vi burde ikke forlade de offentlige skoler.”
En sådan politisk holdning er ganske forståelig når man tager i betragtning at sorte kongresmedlemmer og andre valgte sorte embedsmænd er del af en koalition. Som sådan forventes det de stemmer for ting som sorte politikere ønsker. Der kan ikke være tvivl om at disse sorte offentlige embedsmænd får noget til gengæld for deres støtte til lærernes fagforeninger og andre der får udbytte af den nuværende uddannelsesmæssige status quo.
Det spørgsmål som sorte ikke tager hensyn til er om det de sorte politikere modtager for deres støtte til et forfejlet uddannelsessystem er ofret værd, ved at en hele generationer af sorte unge, bliver uddannelsesmæssig handicappet og som sådan bliver ubrugelige i det 21. århundredes high-tech verden.
Skønt mange sorte politikere ytrer at vi burde gøre det bedre, og ikke forlade de offentlige skoler så er det lige netop det de selv gør. De anser deres egne børn som for værdifulde til at blive ofre i den offentlige uddannelses navn. Da han boede i Chicago sendte Barack Obama sine døtre til den prestigefyldte University of Chicago Laboratory Schools. Da han flyttede til Washington lod præsident Obama sine døtre indskrive på den prestigefyldte Sidwell Friends School. Ifølge en rapport fra The Heritage Foundation, “har præcis 52% af Congressional Black Caucus medlemmerne og 38% af Congressional Hispanic Caucus medlemmerne sendt mindst et af deres børn på privatskoler.” Overordnet set er det blot 6% af alle sorte der går i privatskole.
Det er ikke kun sorte politikere der kæmper med næb og kløer mod det valg de som forældre har, men sender deres børn på privatskoler. Da præsident Obamas stabschef i Det Hvide Hus Rahm Emanuel trak sig og blev borgmester i Chicago lod han ikke sine børn indskrive i Windy Citys iffentlige skoler. Han lod sin søn og to døtre indskrive på University of Chicago Lab Schools. Og medlemmer af Kongressen, uanset race, sender i forholdet tre til fire gange hyppigere end offentligheden deres børn på privatskoler.
Ifølge en Thomas B. Fordham Institute undersøgelse fra 2004, så sender flere end 1 ud af 5 lærere fra offentlige skoler deres børn på privatskoler. I nogle byer er tallet meget højere. I Philadelphia, gik 44% af lærernes børn i privatskoler; i Cincinnati er det 41%, og Chicago 39% og Rochester New York 38%.
I San Francisco-Oakland området lader 34% af lærerne fra de offentlige skoler deres børn indskrive på privatskoler, og i New York er det 33%.
Blot 11% af alle forældre sender deres børn på privatskoler. Kendsgerningen at så mange lærere i offentlige skoler lader deres børn indskrive på privatskoler burde give anledning til spørgsmål.
Hvad ville du sige til, efter at have accepteret en middagsinvitation, du så erfarede at værten, kokken, tjenerne og afrydderne på restauranten du var kommet til ikke selv spiste der? Det lader formode at de har en viden som du altså ikke får gavn af.
Jeg tror ikke på noget af det de sorte politikere fremfører (mange selv lærere) om at de er interesseret i det forfejlede uddannelsessystem når de lader hele generationer af unge sorte få en middelmådig uddannelse.
Walter E. Williams is a professor of economics at George Mason University.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar