Obama er svag og mullaherne ved det
Irans mullaher lader som om de er de gode politibetjente. Moderate - og også dårlige betjente. De står stejlt over for den nuværende amerikanske administration, og uheldigvis er præsident Obama så ivrig efter at bevise sin forfejlede udtalelse for seks år siden, hvor han tilbød forhandlinger uden forbehold med Iran, at han meget vel kan falde i mullahernes fælde. Virkeligheden er at der er ingen moderate i Irans regime. Khomeini fastlagde loven om “Forenede vi står under det absolutte styre,” der gør al afvigelse til forræderi, der straffes med døden.
Mullaher er snedige som slanger, taler med to tunger og er bedrageriske. Ahmadinejad var ikke mullah - han var en nyttig idiot for den ‘kære’ øverste leder Ali Khamenei. Han brugte store ord, men havde ingen magt - det gjorde ham mindre truende end Rouhani.
Spørg enhver iraner ind til den sande natur af en Shia mullah. Du vil få at vide er der er ingen så snedige, bedragerisk, upålidelige og i stand til at lyve som de. Khomeini løj over for Irans folk og for verden, og hans efterfølgere har fortsat samme politik der kaldes taqqiya. Formålet med taqqiya er at en muslim kan lyve, snyde og begå mord for at hjælpe Islam.
Jeg var i Iran i 1978-79, og jeg hørte Khomeini, de islamiske gejstlige og deres marchtropper, hvis slogan var “DØD OVER AMERIKA!” Deres revolutionspropaganda var udelukkende rettet mod Amerika og Shahen blev fordømt som værende det Imperialistiske Amerikas lakaj.
Det islamistiske regime pralede med at smide Amerika ud af Iran, og har gjort det til deres Toppolitik af holde USA ude. Dette er blevet serveret til deres 6%’s vælgerkorps ved hver eneste fredagsprædiken der slutter: “Død over Amerika” i de sidste 35 år.
De iranske mullahers historie har vist at uanset, hvad de siger, så vil de aldrig holde deres løfter og vil ikke respektere deres underskrift på nogen kontrakt. Det er derfor iranerne aldrig har stolet på eller respekteret mullaherne. Hafiz e Shirazi, en berømt 14. tal poet og filosof sagde om mullaherne: “Stol ikke på mullaher, de vil sige et på prædikestolen og handle modsat privat.”
Da han blev spurgt af en amerikansk journalist om hans følelser ved at vende tilbage til Iran sagde Khomeini “har ingen.” I et andet interview sagde han: “Iran er blot en platform for spredningen af islamisk styre i verden.”
I løbet af de sidste 35 år, har Irans mullaher bevist at de er i stand til at begå alle mulige forbrydelser mod menneskeheden for at holde fast på deres magt. De benytter Iran som platform for at sprede deres ideologi ved at bruge iransk velstand til at fremme international terrorisme gennem Hamas, Hezbollah, Sudan, Bolivia og så videre mens Irans børn sulter.
Præsident Obama fortsætter med at gentage at vi skal række hånden frem, vi skal forhandle og benytte diplomati over for præsident Rouhani -- der forresten repræsenterer Ayatollah Khamenei og ikke Irans folk.
Europæerne ved Jack Straw fra Storbritannien, Dominique de Villepin fra Frankrig og Joschka Fischer fra Tyskland forsøgte med forhandlinger i fem år med den såkaldte moderate reformist mullah Præsident Khatami, repræsenteret af ingen anden end Hasan Rouhani. Det endte i en katastrofe, med EU der erkendte fiaskoen. Præsident Regan forsøgte sig også. Han sendte en kage og en Koran til Khomeini, men Khomeini gav kagen til hunde, og ignorerede helt bevidst Præsident Reagans venneanmodning. Præsident Clinton arbejde ihærdigt med forhandlinger i 8 år.
Som jeg skrev for 5 år siden da har siden 1979 hver eneste præsident i USA forsøgt det samme som alle de andre. To udenrigsministre, Warren Christopher og Madeleine Albright, mislykkedes det for under den samme mullah præsident, Khatami. Det var Warren Christopher der kaldte regimet i Iran “ondt,” efter i over tre år at have haft forhandlinger uden succes. Fru Albright undskyldte endog offentligt overfor Irans mullaher for Amerikas synder. Hun løftede handelssanktionerne på tre områder som en gestus om god vilje og tilbød løsninger på Irans indefrosne tilgodehavender, men hver eneste gang fandt mullaherne på uværdig vis på undskyldninger og afviste de gode viljer og nægtede at give sig.
Den vigtigste kendsgerning der bør huskes er at mens forhandlingerne foregik mellem Clinton administrationen og Irans mullaher, så fortsatte de deres videreudvikling af det skjulte kerneprogram.
Bush administrationen forsøgte også, direkte og indirekte, bag lukkede døre og offentligt. Hvis Mullaherne i Iran ønskede at forhandle så var der April 2006 Oplægget godkendt af de europæiske allierede og Rusland og godkendt at USA, og med god vilje og mange gode hensigter. Helt typisk og uforklarligt forblev Iran uforsonlig og forkastede den. Af alle ovennævnte grunde mener vi, iranerne, amerikanerne, at Præsident Obama kun bør stole på Irans folk og ikke dets diktatorer.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar