Sankt Kapitalisme
Gaver til hele menneskeheden ikke kun til Jul.
Vi burde kalde det den “Store Kendsgerning” argumenterer University of Illinois ved Chicago økonomen Deirdre McCloskey. “Det” er Den Industrielle Revolution” der indledte det, den begyndte i Storbritannien sent i 18. tallet, producerede en 16 fold udvidelse i den personlige velstand over hele verden. Med en sådan eksplosion i velstand kom der længere livsforløb, bedre sundhed, og så den allerstørste forbedring i menneskelig velbefindende verden nogensinde har oplevet.
Denne eksplosion var ikke forårsaget af regeringsplaner eller ved kirkelederes mellemkomst. Den var et resultat af en kraft der siden er blevet forhånet af de som hævder at bekymre sig om fremskridt -- den frie foretagsomheds kapitalisme. Vi burde reflektere over de store gaver til menneskeheden.
Journalist Matt Ridley’s seneste mesterværk, The Rational Optimist: How Prosperity Evolves (2010), genfortæller på en engagerende og forfriskende måde historien:
Den frivillige udveksling af ideer der har karakteriseret menneskeheden siden dens tidligste tid nåede et vigtig højdepunkt tidligt i det 19. århundrede, muliggjort af en sjælden kombination af omstændigheder - “kapital, frihed, uddannelse, kultur og mulighed,” som Ridley beskriver det - blev gjort muligt ved eksistensen af den frie foretagsomheds kapitalisme.
Goderne viste sig hurtigt og blev stadig flere. Som Ridley bemærker, lagde en historiker så tidligt som 1835 mærke til “bomuldvarers vidunderlige billige pris (som nu var til gavn) for folkemængden ... et landsbyfest i det nittende århundrede kan måske udvise lige så meget sofistikeret tøj som et gæsteværelse i det attende.”
Der gik ikke lang tid før velstanden førte til forbedringer i sundhedstilstanden. Livslængden øgedes, børnedødeligheden faldt, og lægevidenskabens fremskridt eksploderede - og fortsætter helt op til denne dag.
Intet af dette ville have været muligt, uden kapitalismen fremkomst i det 18. århundrede. Som McCloskey har dokumenteret så man i det århundrede fremkomsten af det hun kalder “bourgeois etikker og dyd.” I alle de foregående tider, og i det meste af verden selv i det århundrede blev handel -- den frivillige udveksling af varer og ideer - betragtet som ufint, en beskæftigelse for de på de laveste trin i samfundet.
Fremkomsten af en bourgeois etiknorm ændrede alt det. Ved at anerkende værdierne af dyder som håb og mod i foretagsomheden førte frem til anerkendelsen af den vitale rolle som individer spiller i alle samfunds goder.
Således gik købmænd fra at være en foragtet klasse, ofte af en suspekt etnisk oprindelse og skyldige i synder som grådighed, til at blive selve kernen i et respektabelt samfund. Handel blev set som sjælsophøjende og fundamentalt set dydigt.
Faktisk er det ingen tilfældighed at McCloskey - som min organisation, the Competitive Enterprise Institute, tildelte sin 2013 Julian L. Simon Memorial Award — nævnte to af hendes mest indflydelsesrige bøger The Bourgeois Virtues (2007) and Bourgeois Dignity (2011).
Det er den værdighed der gav den unikke kombination af omstændigheder Ridley sådan hylder. Amerikas historie er en parallel til den udvikling og nationen har aldrig kendt en æra hvor handel blev nedgjort - i det mindste til nu.
I dag trods de massive og bevislige goder kapitalismen har givet Vesten, og nu bringer ud til de helt store masser er den frie foretagsomhed imidlertid under angreb. Vi så det tydeligt i reaktionen mod den finansielle krise, da især finanssystemet, og kapitalismen mere generelt, fik skylden for problemer forårsaget af fejlvurderinger og nogle få elendige aktører, og det kortsigtede udsyn fra regeringsregulatorer. Den populære udgave lød på at bankerne bragte økonomien i knæ for at tilfredsstille deres grådighed uden at bekymre sig om konsekvenserne.
Ved disse formodede synder, fulgte mea culpas - og det fra de som intet havde at undskylde. Kun få stod op for kapitalismen i den politiske verden og i forretningsverden. Dette var måske uundgåeligt, da vejen mod korporatisme i Clinton/Bush årene kan have eroderet det som var tilbage af bourgeois dyd forretningsverden. Vennetjenesternes tillokning er virkelig fristende. Og kun få politikere har alligevel aldrig nogensinde begrebet hvad kapitalisme er.
Det er dog ikke for sent at standse råddenskaben. Ægte kapitalister - de entreprenører der er villige til at tage risici, der begynder nye virksomheder og i de som investerer i deres ideer - har brug for at stille sig op og forsvare alt de foretager sig. De har brug for at fortælle verden hvor stolte de er over det de laver hver dag, og hvor meget fattigere verden ville være uden dem. Hvis de skulle have brug for et Nytårsfortsæt - så værsågod.
De skal eksemplificere bourgeois dyderne - håb, mod, kærlighed, tro, flid, klogskab, tålmodighed og retfærdighed - i alt de gør.
De har ikke brug for at undskylde eller bøje sig for deres kritikere. At forsøge at indynde sig hos miljøgrupper og andre anti-kapitalistiske ideologier er lige så nytteløst som det i Middelalderen var at købe aflad for sine synder.
I stedet burde de pege på overflødighedshornet af goder som de bringer til Amerika og verden - ikke mindst arbejdspladser.
Kapitalismen har en lang og stolt historie. Den bør have en ligeledes lang og stolt fremtid.
About the Author
Iain Murray heads the Center for Economic Freedom at the Competitive Enterprise Institute and is the author of Stealing You Blind: How Government Fatcats Are Getting Rich Off of You.
http://spectator.org/articles/57216/santa-capitalism
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar