Islams kidnapning af George Orwell
Islam er en Fredens Religion. Det er lige så sikkert som de tre slogans fra Sandhedsministeriet: Krig er Fred, Frihed er Slaveri og Uvidenhed er Styrke.
Disse tre slogans fra Partiet i George Orwells 1984, er især anvendelig overfor Islam; en krigsreligion der hævder at være en fredelig religion, hvis politiske partier (såsom Det Muslimske Broderskabs Friheds- og Retfærdighedsparti) benytter “Frihed” i deres stand, men er for slaveri og uvidenhed som deres sande natur skaber en illusion hos industrialiserede nationer der forestiller sig de blot bekæpmer en lille håndfuld af ekstremister.
Orwells verden finder sit naturlige udtryk i vor verden af unævnelige krige mod unævnelige fjender der så ‘fredeligt’ er i krig mod os i religionens navn - som vore ledere forsikrer os om er en fuldstændig fredelig religion, og ikke bør identificeres med de mennesker der dræber os i religionens navn. Der er tilstrækkelig indesluttet argumentation i en enkelt pressekonference, efter en hvilken som helst muslimsk terrorhandling, til at forsyne Orwell med materiale til yderligere 3 bind.
Men i en verden hvor der tænkes ‘omvendt’ hvor alt betyder det modsatte af hvad det i sandhed er, så er selv Orwell ikke immun over for forvandling. I stedet for at censurere ham så har Dobbelttænkerne på Sandhedsministeriets vegne omskrevet ham.
Dubai en by i en totalitær stat der praktiserer censur og fylder fængsler med politiske fanger, vil være vært for deres Ærværdige George Orwell lektor under dække af Hans Højhed Sheik Mohammed Bin Rashid Al Maktoum; en mlliardærhersker med flere hustruer og lystyachts end menneskerettighederne.
Når man overvejer Dubais internationale rygte som en glimmer by for de velstående bygget på ryggen af slavearbejdere, og en partyby hvor kvinder har færre rettigheder end kidnappede børne kameljockey; så er der altså rigeligt med materieale for en Orwell bog.
Dubai, som Islam, er slaveri i forklædning af frihed.
Men Hans Højhed Sheikh Mohammed Bin Rashid Al Maktoum vil så absolut ikke være sponsor for en bog der er kritisk over for hans glimmertyranni. Ikke i et diktatur hvor sønnen af De Forenede Arabiske Emirater og bror til dens kronprins blev filmet benyttende el-kvægdrivstave, lightervæske og søm til at torturere en forretningsmand. I en yderst passende Orwellsk udtalelse sagde Indenrigsministeriet, hvis betjente var med i torturen at “alle regler, politik og procedurer blev fulgt fuldt korrekt af Politiet.”
Orwellske tyrannier som De Forenede Arabiske Emirater tillader ikke undervisning i Orwell medmindre det er blevet godkendt af Indenrigsministeriet, der følger procedruer til punkt og prikke som når de stikker et kvægdriver stav ind i endetarmen af en afghansk forretningsmand. Sandhedsministeriet og deres nyttige idioter fra Vesten, udfører al Dobbeltænkningen på bekostning af deres landsmænd.
Således vil Gavin Esler, en BBC TV-vært, hvilket altså vil sige ansat i et stort mediebureaukrati som enhver skal støtte gennem lov og licensbetaling, påstå af 1984 var en advarsel til England om truslen ved X-Factor TV sang konkurrencen, og Wayne Rooney den engelske fodboldspiller.
Dommerne i talentkonkurrencer sender ikke de medvirkende til genopdragelseslejre. Det er mere noget der ligger til venstrefløjens intellektuelle. Og tabloidaviserne sender ikke folk ud for at de kan sprænge sig selv i luften i Londons Metro, for at styrke islamisk lov i United Kingdom.
Orwellske forelæsninger synes at være på mode ved Orwell Trust. Den årlige Orwell forelæsning er allerede blevet leveret af Det Muslimske Broderskabs yndling og steningsfortaler Tariq Ramadan.
Temaet for Ramadans forelæsning var “Demokratisering af Mellemøsten. En ny rolle for Vesten.”
For Det Muslimske Broderskab er demokratisering det samme som det en flybillet betyder for deres al Queda terrorgruppe. En Muslimsk Broderskabs Øverste Vejleder blev engang citeret for at sige, “Demokrati er som et par hjemmesko som vi bruger til vi er på badeværelset, så tager vi dem af.”
Broderskabet blev sparket bort fra magten, fordi det besluttede at Egypten allerede var på toilettet og at det kunne fjerne demokratihjemmeskoene - lidt for tidligt.
Demokrati, efter Friheds og Retfærdigheds Partiet ved Det Muslimske Broderskabs opfattelse tilbød hverken retfærdighed eller frihed, men var blot et andet ord for tyranni. Det fik titlen på Tariq Ramadans tale til at være den faktiske fudbyrdelse af Partiet tre slogans i bogen 1984.
Tariq Ramadan har beskrevet Det Muslimske Broderskab som en “lovlig, anti-kolonialistisk og ikke-voldelig bevægelse der krævede lovliggørelse af væbnet modstand i Palæstina mod Zionisternes ekspansionisme i perioden før 2. Verdenskrig.” Det er en noget omvendt måde at sige at det var en anti-vesten totalitær bevægelse der fik støtte fra Nazityskland på grund af deres fælles mål med at udslette jøderne.
“Al-Banna’s målsætning var at grundlægge en ‘Islamisk stat’, baseret på gradvis reform, begyndende med almindelig uddannelse og større sociale programmer,” skriver Ramadan. Han undlader at nævne at Hassan al Banna var hans bedstefar og at hans islamiske stat ville “regulere ethvert område i livet,” udføre “overvågning af teatre og biografer,” konfiskere “provokerende historier og bøger der planter skepticismens frø,” kriminalisere det at mænd og kvinder er sammen, og at indføre Kalifatet.
Hvis dette lyder som et Islamisk Oceania, så lyder det så meget mere oprørende at hans barnebarn med gennemført uærlige termer, skulle fremme skabelsen af dette Kalifat, hvor mænd og kvinder vil blive pisket, bøger brændt og Friheds og Retfærdigheds Partiet vil holde øje med enhver og det hele tiden, og så ved en mindeforelæsning for forfatteren der advarede om at Oceania var på vej.
Det var fremkomsten af dette lurende Kalifat i Egypten der fik de protesterende på Tahrir Pladsen til at vende sig mod Broderskabets styre. Ligesom det provokerende til de ungdommelige optøjer i Tyrkiet og Iran. Men ifølge Ramadan var det at Broderskabet blev styrtet, pøblen i gaderne der sang at Morsi skulle være med Mubarak, en zionistisk konspiration.
Det var aldrig meningen at George Orwell ville støtte totalitarisme blot fordi han skrev om det. Men Orwell Trust har på pervers vis omfavnet totalitarismen han skildrede i 1984; at sproget laves om, at slaveriet fremmes, krig og uvidenhed under dække af frihed, fred og retfærdighed.
Tænk lidt over Orwell prisdommere som Arifa Akbar, der har brugt en del tid på at påstå at UK ikke er offer for muslimsk terrorisme, men at det er muslimerne der er ofre for UK’s modterror foranstaltninger, og en passende forvrængning af sandheden der er Sandhedsministeriet værdig, og vindere som Raja Shehadeh for Palestinian Walks; den tidligere direktør for en gruppe der støtter terrorisme.
The Orwell Trust’s overgang til samarbejde med totalitære stater og ideologier er den selvsamme handlemåde Orwell havde skrevet om.
George Orwell kæmpede en hård kamp for at få udgivet Animal Farm, fordi ingen ønskede at høre noget negativt om Sovjetunionen. I dag har Islam og Kalifatet overtaget kommunismen og det Sovjetunionen stod for.
Dobbelttænkerne på venstrefløjen har trukket George Orwell ind i deres Sandhedsministerium som hævder at Islam er Fredens Religion, at Friheds og Retfærdgheds Partiet ved Det Muslimske Broderskab ikke står for slaveholdelse af halvdelen af befolkningen og at uvidenhed om disse ting ikke er en svaghed, men en styrke.
Don’t miss Jamie Glazov’s video interview with Daniel Greenfield about Obama’s Destructive Agenda, his Muslim Brotherhood Romance, the Anthony Weiner-Huma Abedin saga, and much, much more:
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar