torsdag den 30. juli 2009

Fransk slattenhed og mangel på courage

Frankrigs slatne holdning til Ahmadinejad

Amil Imani

"Jeg ved ikke, hvorfor folk er overrasket over at Frankrig ikke hjalp os med at slippe af med Saddam i Irak. Trods alt var det jo Frankrig der ikke ville hjælpe med til at få tyskerne ud af Frankrig!" --Jay Leno

Når man nævner Frankrig er det der først dukker op i erindringen landets fantastiske vine, deres oste og deres fornemmelse for romantik. Det er dog ikke alt landet kendes for. Frankrig er også kendt for at kapitulere overfor fjender i krisetider. Frankrig har aldrig været en pålidelig partner, den slags land i Vesten man kan regne med i nødens stund. Selvom Frankrig har været med i NATO har landet skilt sig ud fra pagten ved adskillige lejligheder.

I 1. Verdenskrig, 1914-1918 hamrede den tyske hær løs på på franskmændene. Uden redningsmissionen fra Onkel Sam, ville det franske folk tale tysk nu. Den krænkede-'vinder' indførte en meget barsk "Versailles Traktaten " for at 'straffe' tyskerne, hvilket kun resulterede i at en ukendt østrigs slyngel kunne træde frem, Hitler.

I 2. Verdenskrig tvang Tyskland Frankrig til at lade dem tage en del af deres terrotorium - Frankrig kæmpede knap nok. De antog en politik med omfattende 'forsoning.' I 1940 overgav Frankrig sig til Tyskland. Det krævede at De Allierede styrker igen befriede Frankrig fra nazisternes besættelse.

Frankrig har gjort det til en vane at være uforudsigelig, upålidelig og til tider meget uetisk. Frankrig lider af narcissisme og forfængelighed. En af Mason Cooleys aforismer er "Forfængelighed er gavnligt. At være sygelig forfængelig er ynkeligt. Frankrigs forfængelighed er ynkelig."

Tidligere præsident for Frankrig, Jacques Chirac var en nær ven med Saddam Hussein i 30 år eller mere. Chirac tillod salg af kernekraftsfaciliteter til Irak der blev ødelagt i tide af Israel før Saddam kunne benytte dem mod iranerne eller israelerne. Han solgte de fly til Irak der blev benyttet til at gasse tusinderaf kurdere og iranske soldater.

Frankrigs ry som anti-semitisk er ingen hemmelighed. Selv under Sarkozys regering har de franske jøder ingen fornemmelse af fysisk sikkerhed. Jøderne bliver stadig set ned på blot fordi de er jøder. Næsten ingen regner med dem. Jøderne er ikke de eneste ofre ved Frankrigs syn på radikal islam. I mange franske byer med en voksende radikal islamisk befolkning kan ingen teenage pige gå ud om aftenen, i det mindste ikke uden en islamisk hijab. Hvis hun gør det alligevel er det det samme som at erklære: "Hun er til afbenyttelse for alle."

Der er omkring syv millioner muslimer i Frankrig, mindst 15% af dem er radikale islamister klar til at begå vold. Disse radikale muslimer har allierede på både venstre- som højrefløjen. Frankrig bør ikke betragtes som et Vestligt land længere, det er nu lederen af den arabisk-muslimske verden. Frankrig er et islamistisk land, uanset om man er enig eller ej, landets handlinger taler deres tydelige sprog.

Frankrig var imod USA og de andre allierede og protesterede mod befrielsen af Irak fra en af det tyvende århundredes mest blodtørstige diktatorer, Saddam Hussein. Det er især ironisk for et land der er blevet befriet to gange af amerikanerne; man skulle tro de ville kunne forstå værdien af frihed. At stille sig på Saddams side var samvittighedsløst.

Hilmi Dawood, en kurdisk journalist, fransktalende og frankofil er samtidig en barsk kritiker.

"Jeg var yderst chokeret over Frankrigs modstand mod krigen fordi, selvom man ikke kan lide Bush, hverken i Europa eller Irak, da er det vigtigste at befri os fra Saddam," sagde hun. "Jeg kunne ikke forstå Frankrigs holdning. For ikke at nævne eftervirkningerne af krigen når irakerne har brug for hjælp i sikkerhedsspørgsmål og i elendigheden, og Frankrig var slet ikke på stedet."

Nu ved alle i verden at Irans præsidentvalg i sidste måned var fup og svindel. (Husk lige at Iran ikke har frie valg.) Imidlertid efter en intens månedslang kampagne og med hidtil uset lidenskab og spændinger, massedemonstrationer, politiske slogans, benyttelse af internettets muligheder og debatter sendt i TV til hele verden, der afslørede omfattende korruption, uduelighed og ulovlig og kriminel aktiviteter hos alle fire kandidater, gik 45 millioner iranere alligevel til valg den 12. juni 2009, og udfordrede ikke alene den siddende præsident Ahmadinejad, men hele det islamisk regime. Hr. Mousavi vandt klart valget, men den øverste leder Ali Khamenei erklærede, sin yndling, Ahmadinajad som vinder.

Millioner af iranere (både gennem deres stemmeafgivning og på gaderne) erklærede højt og tydeligt at den islamiske Republik er ulovlig. Som svar sagde den selvbestaltede øverste leder og repræsentant for "Allah" på jorden, Ali Khamenei, at han ville knuse enhver der var imod hans udvalgte kandidat, den psykopatiske morder Mahmoud Ahmadinejad, også kendt som "Aben" blandt iranerne.

Livet som Gud giver skal ingen mand udslette. Den ulovlige "regering ved Allah" der for tiden hersker over Iran, krænker usmageligt denne hellige pagt og har skudt på et stort antal fredelige demonstrerende der blot kræver at få deres Gudgivne ret til frihed og søgen efter lykke. .
Mennesker der ønskede at få deres sønner og døtres lig udleveret observerede hundredevis af lig af demonstrenede i et lighus (de havde været savnet i 30 dage) i den sydlige del af Teheran. Mindst 6000 protesterende er blevet såret. Mullaherne og deres lejesvende spilder værdifulde menneskeliv for at holde sig selv ved magten gennem terror mod befolkningen.

Millioner af iranere har advaret verden om at anerkende den ulovlige håndplukkede marionetdukke Mahmoud Ahmadinejad som Irans præsident. De har bedt om, at verdens frie regeringer, sammen med alle andre forretningsforetagender, organisationer og enkelt individer skriver sig på en ikke voldskampagne liste for at afslutte terrorherredømmet hos det krigeriske gejstlige regime i Iran. De ønsker at verden skal erklære, og behandle regimet som værende ulovligt. Læg mærke til at revolutionen ikke er standset i Iran. Den har nu varet igang i 35 dage og den vil ikke stoppe før der er et frit valg. er

Endnu engang har den stedse eftergivende franske regering idag meddelt, at den godkender regeringen.

Det iranske folk fordømmer på det kraftigste Frankrigs holdning til overgivelsen til islamofascisterne der holder fredelige iranere som gidsler. Dette er klart imod alle normer for menneskelig værdig optræden. Frankrig er nu en hjælper til forbrydelser der begåes af morderiske mullaher i Iran. De vil stå overfor total boycot af franske produkter af iranerene inden og udenfor landet og forhåbentligt af alle anstændige mennesker, hvis hjerter er sønderbrudte over mordet på Neda på foranledning af den øverste leder Ali Khamenei.

Andre artikler af Amil Imani ved klik

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails