Fedmeoperation for regeringer

Regeringen har brug for fedmekirurgi

Barb Dwyer

Åh ja, æraen med en stor regering er forbi.

Den er blevet erstattet af en æra med en smældfed regering.

Forbundsregeringen har ignoreret sin egen Chefkirurgs advarsler om at fedme er farligt for sundheden og er vokset ganske gigantisk enormt.

Paradoksalt nok er omfattende vækst ved at finde sted selv i de regeringsprogrammer der advarer os med farerne ved at blive overvægtige, fede. Med adskillige kontorer der allerede fordøjer midler til "fedme opmærksomhed" og andre lignende uforlignelige services, er en underkomite af Repræsentanternes Hus' Landbrugskomite nu ved at udvide deres ressourcer gennem høringer for at bestemme, hvor meget regeringen skal forbruge for at knuse problemet med for meget forbrug.

I mellemtiden i en anden afdeling af Capitol Kuplen - som i mine øjne, i stedet for et symbol på skønheden ved selvbestemmelse, på det seneste er kommet til at repræsentere en umulig, uplejet enorm hvid vom - har Skatteministeren åbnet op for sin menu og placeret en ordre om flere offentlige midler med formålet af "begrænse" private foretagender. Hovedmålet er de som bliver karakteriseret som værende, med det nye modeudtryk en "for store til at falde" holdning.

Således mæsker forbundsbureaukraterne sig på frugten af vort arbejde for at beskytte os fra, blandt mange andre ting, at blive for store enten korporligt eller i vor forretning. I virkeligheden ser det ud til, at administrationen tror at kun regeringen kan være "for stor til af falde." Hvis nu fedme udgør en sundhedsfare på vore kroppe, hvor meget forstørre er risicis så ikke for, at et grotesk overvægtigt regeringsapparat vil kunne true med at flade hele befolkningen ud under sin tyngde.

De gode nyheder er at fedme kan kureres.

Lægelige eksperter bekræfter at en procedure kendt som gastrisk bypass kirurgi kan føre til dramatiske forbedringer i vægt og den almindelig sundhedstilstand. Ifølge Mayo Clinic, kan en patienten forvente at tabe 50- 60% af sin overskydende vægt.

National Institute of Health, et korpulent bureau i sig selv, advarer dog om, at operationen bør udføres udelukkende på "omhyggeligt udvalgte patienter med klinisk alvorlig fedme og kun når mindre invasive metoder til vægttab har fejlet og patienten er i høj risiko for at lide af fedmerelaterede alvorlige sygdomme og død."

Lever Regeringen så op til sine egne normer? At tilstanden er "klinisk alvorlig" er indskutabelt: Nye billliondollars forbrugsforslag fremkommes med næsten hver uge; øremærkede midler til at proppe i sådanne ildelugtende projekter som studiet af svinelort. Et forbundsbudget der nærmer sig hele 20% af Bruttonationalproduktet, "tvangsakkorder" og "tilbagebetalinger" tvinger og kræver deres vej længere og længere ind de privates beslutninger i enhver husholdning og forretning. Som opsummering, at nægte at se den dødelige fare for nationen i øjnene skjult under et dække af frihed vill være det samme som at nægte at se elefanten i dagligstuen.

Det eneste spørgsmål er således om, hvorvidt mindre påtrængende metoder er blevet udtømt. Blandt konservative bliver dette debatteret. På den ene side er moderate forslag som det treårige "forbrugsstop" foreslået fornylig af Senator Charles Grassley. På den anden side er der den mere drastiske bypass operation der beskrives nu.

I årevis er utallige mindre invasive metoder blevet afprøvet uden succes. Velfærdsreformer; regler om egenbetaling, reform af lobbyvirksomhed, halvhjertede forsøg på at gøre regeringen mere effektiv, listen kan blive ved og ved. Trods alle sådanne bestræbelser er regeringen blevet ved med at svulme op, indtil den nuværende æra med ekstrem forbrugsfedme er blevet eksponentielt større, og med en tilsvarende svirende mangel på tilbageholdenhed.

Selv skattenedsættelser har ikke formået at få regeringen på skrump, fordi som enhver ædedolk kan bevidne, selvom man reducerer kalorieindtagelsen i dagstimerne, så bliver denne reduktion ophævet ved nattebesøgene i køleskabet. Når skatter nedsættes, vil udplyndrere af den offentlige kasse finde nye metoder til at fylde sig med skattebegunstigede støtteordninger, herunder skatten på de fremtidige generationer gennem låneoptagelse og seddelpressen.

Bypass operationen eliminerer imidlertid behovet og kapaciteten for den omfattende skatteudskrivning. Mayo Clinic forklarer:

"kirurgen skaber en lille lomme i toppen af maven. Den lille tarm får derpå skåret et lille stykke af neden for maveporten og forbindes til den nye lomme. Føde og væske flyder direkt fra lommen ind i denne del af tarmen, og går udenom det meste af maven.....

Vægttab opnåes ved at begrænse mængden af føde som maven kan indeholde ....gennem en reduktion af antallet af kalorier der optages."

I tilfældet med regeringsfedme ville en politisk by-pass omdirigere de endeløse skattebetalinger der for tiden går til de overflødige forbundskontorer, hvor billioner af skattedollars nu for tiden opsuges og fordøjes i overdådige regeringsprogrammer. I stedet ville et nyt indsnit skulle foretages lige neden for skattespiserøret og indholdet skulle omdiriges kun til formål der er væsentlige - det som er til det fælles gode, til den overordnede velfærd og til at sikre goderne ved vor frihed og vor velstand.

Ifølge Mayo Clinic "afhænger succesen af kirurgien delvis på patientens egen ihærdighed med at følge de retningslinjer der gives om diæt og motion." I dette tilfælde vil det være en lavere skattediæt baseret enten på indkomst eller forbrug, efter den kirurgiske fjernelse af den kræftfyldte skattekode.

Prognosen der følger med kirurgien: Patientens helbred kan blive genskabt, med en begrænset regering med færre muskler og økonomien genoprettet med et nyt stofskifte.