Theodore Dalrymple
Det er et interessant fænomen, skønt måske ikke muligt at forklare, hvor meget usandhed man kan man ind i på tre stavelser, (og derfor)((på engelsk kun een stavelse i ordet 'so'))enten tydeligt eller underforstået? Imidlertid faldt jeg over et meget fint eksempel på en sådan sammentrængning i den britiske venstreorienterede avis, The Guardian, her forleden dag.
Jeg er kommen i den alder, at jeg først bladrer hen til dødsannoncerne og mindeordene, hvor jeg engang (og hvor er det dog lang tid siden, og hvor det mig ubegribeligt i dag) jeg først ville komme hen til sportsiderne. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på, hvorfor mindeordene fascinerer mig, eller forekommer at være vigtige; det er i hvertfald ikke i fordi jeg havde samkvem med den afdøde, for kendte og berømte har aldrig været i min bekendskabskreds, og jeg ikke i deres.
Mindeordssektionen i Guardian har her fornylig indført noget nyt ved navn 'De andres Liv,' det vil sige korte mindeord om mennesker, hvem redaktionen mener er værdige til en offentlig erindring, men som ellers på anden måde er ukendte. Således den 17. april, var der mindeord om en mand ved navn Ron Bellamy, skrevet af hans hustru.
Nekrologen begynder således:
Min ægtemand Ron Bellamy, der døde som 92 årig, var en engageret lærer, en marxistisk økonom og kommunist hele livet.
Så fortsættes der straks:
Det er ordet 'derfor' i ovennævnte sætning der er så fascinerende. Så lille et ord med så mange betydninger; så megen suggestio falsi(undertrykkelse af sandhed gennem løgne); så megen suppresio veri (undertrykt sandhed). Hvor er menneskets sprog dog et forfinet instrument.
Lad os formode at afdøde Ron havde været fascist i stedet for kommunist, -- da ville det ikke være særligt sandsynligt - at The Guardian i samme målestok havde givet plads til mindeord. Men ville det da ikke have været muligt at skrive følgende?
Ligesom så mange andre af hans generation var han dybt berørt af massearbejdsløsheden,
fattigdommen og truslen fra kommunismen og af krig, derfor gik han ind Det Britiske Fascistparti.
På det tidspunkt han tilsluttede sig Kommunistpartiet ville ovenstående sætning have givet meget mere mening end den første (dog ikke helt). Mindeordet angiver ikke en dato for hvornår Ron blev kommunist, men da han var født i 1916 eller 1917 (fødselsdatoen er ikke opgivet) forekommer det sandsynligt, at han blev medlem på et eller andet tidspunkt mellem 1936 - 1938. På det tidspunkt havde kommunismen i Rusland medført to omfattende hungersnøde og millioner var døde af sult, man foretog rutinemæssigt flere henrettelser på een dag, end Zaren udførte på et århundrede (og det fra allerførste dag med Bolschevikisk magt), oprettelsen af tvungen arbejdslejre i hvilke hundredetusindvis allerede var døde, og dertil decimeringen af det intellektuelle liv. Det er en myte at intet af dette var kendt eller muligt at få at vide på den tid: snarere tværtimod, var det ganske velkendt, men blev dog udbredt ignoreret.
Som modsætning havde nazismen 'kun' netop vedtaget sine Nürnberg race love, mens dødstallet for nazismen - da afdøde Ron blev medlem af Partiet - skulle tælles i hundredevis fremfor millioner. De fleste af partiets onde handlinger ville finde sted i fremtiden. Selvfølgelig, havde det også undertrykt den intellektuelle frihed og oprettet koncentrationslejre for 'modstanderne,' men det system havde afdøde Ron åbenbart ikke noget imod, hvis det blot var i den gode sags tjeneste. Nazismen mente den havde en god sag ved at man fjernede arbejdsløsheden, uden første at måtte gå igennem to omfattende hungersnøde, og levestandarden i Nazityskland var uden sammenligning højere end i Sovjetrusland, også for arbejderne.
Jeg er kommen i den alder, at jeg først bladrer hen til dødsannoncerne og mindeordene, hvor jeg engang (og hvor er det dog lang tid siden, og hvor det mig ubegribeligt i dag) jeg først ville komme hen til sportsiderne. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på, hvorfor mindeordene fascinerer mig, eller forekommer at være vigtige; det er i hvertfald ikke i fordi jeg havde samkvem med den afdøde, for kendte og berømte har aldrig været i min bekendskabskreds, og jeg ikke i deres.
Mindeordssektionen i Guardian har her fornylig indført noget nyt ved navn 'De andres Liv,' det vil sige korte mindeord om mennesker, hvem redaktionen mener er værdige til en offentlig erindring, men som ellers på anden måde er ukendte. Således den 17. april, var der mindeord om en mand ved navn Ron Bellamy, skrevet af hans hustru.
Nekrologen begynder således:
Min ægtemand Ron Bellamy, der døde som 92 årig, var en engageret lærer, en marxistisk økonom og kommunist hele livet.
Så fortsættes der straks:
Ligesom så mange andre af hans generation var han dybt berørt af massearbejdsløsheden, fattigdommen og truslen fra fascismen og af krig, derfor gik han ind i Kommunistpartiet.
Det er ordet 'derfor' i ovennævnte sætning der er så fascinerende. Så lille et ord med så mange betydninger; så megen suggestio falsi(undertrykkelse af sandhed gennem løgne); så megen suppresio veri (undertrykt sandhed). Hvor er menneskets sprog dog et forfinet instrument.
Lad os formode at afdøde Ron havde været fascist i stedet for kommunist, -- da ville det ikke være særligt sandsynligt - at The Guardian i samme målestok havde givet plads til mindeord. Men ville det da ikke have været muligt at skrive følgende?
Ligesom så mange andre af hans generation var han dybt berørt af massearbejdsløsheden,
fattigdommen og truslen fra kommunismen og af krig, derfor gik han ind Det Britiske Fascistparti.
På det tidspunkt han tilsluttede sig Kommunistpartiet ville ovenstående sætning have givet meget mere mening end den første (dog ikke helt). Mindeordet angiver ikke en dato for hvornår Ron blev kommunist, men da han var født i 1916 eller 1917 (fødselsdatoen er ikke opgivet) forekommer det sandsynligt, at han blev medlem på et eller andet tidspunkt mellem 1936 - 1938. På det tidspunkt havde kommunismen i Rusland medført to omfattende hungersnøde og millioner var døde af sult, man foretog rutinemæssigt flere henrettelser på een dag, end Zaren udførte på et århundrede (og det fra allerførste dag med Bolschevikisk magt), oprettelsen af tvungen arbejdslejre i hvilke hundredetusindvis allerede var døde, og dertil decimeringen af det intellektuelle liv. Det er en myte at intet af dette var kendt eller muligt at få at vide på den tid: snarere tværtimod, var det ganske velkendt, men blev dog udbredt ignoreret.
Som modsætning havde nazismen 'kun' netop vedtaget sine Nürnberg race love, mens dødstallet for nazismen - da afdøde Ron blev medlem af Partiet - skulle tælles i hundredevis fremfor millioner. De fleste af partiets onde handlinger ville finde sted i fremtiden. Selvfølgelig, havde det også undertrykt den intellektuelle frihed og oprettet koncentrationslejre for 'modstanderne,' men det system havde afdøde Ron åbenbart ikke noget imod, hvis det blot var i den gode sags tjeneste. Nazismen mente den havde en god sag ved at man fjernede arbejdsløsheden, uden første at måtte gå igennem to omfattende hungersnøde, og levestandarden i Nazityskland var uden sammenligning højere end i Sovjetrusland, også for arbejderne.
Derfor ville det på det tidspunkt have været mere forståeligt om Ron blev fascist fremfor kommunist; 'derfor' ville således have været langt mere forståeligt, skønt forklaringen på hans beslutning stadig langt ville være fyædestgørende. Det er egentligt usandsynligt, at en mand går ind for en totalitær doktrin med bevidst og indiskutabel ondskab og vold udfra en kærlighed til fred og afsky ved fattigdom. Skønt skribenten til mindeordet selv er kommunist, og faktisk mødte sin mand gennem Kommunistpartiet i 1953, er det dette ord 'derfor' som er faldet mig for brystet, en retfærdiggørende betydning som om det skrives for at fjerne kritikken fra anti-kommunister. Jo, man antyder, du må gerne kritisere Ron for at være kommmunist; men det du skal tage i betragning er den økonomiske og politiske kontekst der var dengang han tilsluttede sig. I den kontekst ville enhver omgængelig, taknemmelig og godhjertet mand der er bekymret for verdens skæbne måske have truffet samme beslutning. Men dette, hvis det er det der menes, er utroværdigt. Den afdøde Ron var medlem af Kommunistpartiet i mere end 40 år. I 1961 tilbragte han et år i Sovjetunionen, beskæftiget med 'undersøgelser.' Det må betyde at han slugte mange ting uden at nogen af dem gjorde indtryk på ham i mindste grad: ikke kun hungersnødene, også skueprocesserne, også Gulag, også terroren, også Ribbentrop-Molotov-Pagten, også den gudeagtige tilbedelse af Stalin, også fjernelsen af hele befolkningsgrupper, også de lægemedicinske planer, også skueprocesserne i Tjekkoslovakiet, Rumænien og overalt i Østeuropa, opstandene i Berlin og Unggarn for blot at nævne nogle få.
'Derfor' - hvis jeg stadig må bruge dette ord - er det ganske enkelt ikke sandt at det var sammenfaldet af omstændigheder der bestemte afdøde Ron's politiske valg til fordel for Kommunismen, hverken i begyndelsen og heller ikke ved hans livs afslutning. Hvis det var sandt da ville Ron nemlig ikke være forblevet i Kommunistpartiet i 40 år. Det er faktisk mere sandsynligt, at han var tiltrukket af de sider af Kommunismen der ville frastøde anstændige mennesker; volden og hensynsløsheden; dens undertrykkelse af synspunkter der var den imod; den brutale gennemgribende omstrukturering af samfundet i overensstemmelse med de rå og kuppelskøre arrogante ideer der var skabt af gennemført middelmådige, men magtsyge intellektuelle.
Afdøde Rons personlige beskedenhed skal jeg ikke betvivle - jeg ser ingen grund til at være mistroisk overfor hustruens vurdering af, at han var venlig og imødekommende, nøjagtig ligesom Stalin, Onkel Josef, ofte blev beskrevet som at være - hvad han drømte om var massemord, deportationer, undertrykkelse af mennesker der ikke var som ham, og en komplet kontrol over alles liv og gøren. Mange mennsker drømmer om disse ting: De fleste af dem er utoper, det er de virkelig.
Afdøde Ron var dog, i politiske spørgsmål en moralsk idiot. 'Derfor' benyttes ordet 'derfor' på en forfinet måde for at skjule den kendsgerning.
'Derfor' - hvis jeg stadig må bruge dette ord - er det ganske enkelt ikke sandt at det var sammenfaldet af omstændigheder der bestemte afdøde Ron's politiske valg til fordel for Kommunismen, hverken i begyndelsen og heller ikke ved hans livs afslutning. Hvis det var sandt da ville Ron nemlig ikke være forblevet i Kommunistpartiet i 40 år. Det er faktisk mere sandsynligt, at han var tiltrukket af de sider af Kommunismen der ville frastøde anstændige mennesker; volden og hensynsløsheden; dens undertrykkelse af synspunkter der var den imod; den brutale gennemgribende omstrukturering af samfundet i overensstemmelse med de rå og kuppelskøre arrogante ideer der var skabt af gennemført middelmådige, men magtsyge intellektuelle.
Afdøde Rons personlige beskedenhed skal jeg ikke betvivle - jeg ser ingen grund til at være mistroisk overfor hustruens vurdering af, at han var venlig og imødekommende, nøjagtig ligesom Stalin, Onkel Josef, ofte blev beskrevet som at være - hvad han drømte om var massemord, deportationer, undertrykkelse af mennesker der ikke var som ham, og en komplet kontrol over alles liv og gøren. Mange mennsker drømmer om disse ting: De fleste af dem er utoper, det er de virkelig.
Afdøde Ron var dog, i politiske spørgsmål en moralsk idiot. 'Derfor' benyttes ordet 'derfor' på en forfinet måde for at skjule den kendsgerning.
Theodore Dalrymple, a physician, is a contributing editor of City Journal and the Dietrich Weismann Fellow at the Manhattan Institute.
Andre artikler af Theodor Dalrymple ved klik
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar