torsdag den 30. juli 2009

Naiv, grådig, kujon - sådan er Vesten

Vestens naivitet, grådighed og kujoneri overfor islamisterne

Dr. Sami Alrabaa

Nogle i Vesten, især politikere, handler i god tro overfor islamisterne og de muslimske terrorister. Guantanomo vil blive lukket og dets indsatte skal rehabiliteres i USA og nogle europæiske lande - skønt alle ved, at disse mænd, ikke tilfældigvis tumlede rundt i Afghanistan som turister, men er kriminelle krigere der stod på Talibans side da de blev arresteret.

Sammen med Hamid Karzei, Afghanistans præsident, og Pakistans præsident Asif Ali Zardara, sagde udenrigsminister Hillary Clinton ved en pressekonference den 6. maj, 2009, at hun "inderligt beklager" at der døde civile afghanere i sammenstød med de Talibanske terrorister og lovede en tilbundsgående undersøgelse.

Clinton burde vide allerede nu, at terrroristerne, om de er Talibanere eller Hamas, ikke regner menneskelivet for noget som helst. De benytter civile som menneskeskjolde når de kæmper mod "de vantro." Dette er er gennemgående mønster i Afghanistan og Gaza. Udover det bærer disse terrorister ikke uniformer. Det er således vanskeligt at se forskel på om de er terrorister eller civile.

De fleste rapporter fra Afghanistan bekræfter den kendsgerning at Taliban med vilje lader børn og kvinder dræbe i sammenstød med vestlige tropper for at få indtrykket af disse tropper svinet til, og fremstille dem som agressorer.

Det er selvfølgeligt beklageligt når uskyldige civile dræbes ved uheld, men det er Taliban man kan give skylden og ingen andre. Meget ofte risikerer Vestens soldater deres eget liv for at undgå at komme til at dræbe civile.

Ban Ki Moon, FNs Generalsekretær beklager også de civile tab i Afghanistan og Gaza uden at nævne de rigtige skyldige. Efter de seneste angreb af de israelske styrker besøgte han Gaza og gav Israel skylden for ødelæggelsen.

Ban Ki Moon nævnte ikke en eneste gang, at Hamas terrroristerne benytter civile som menneskeskjolde og de selv er skyldige i at uskyldige civile dør.

På den anden side er nogle politikere i Vesten, og banker, grådige og sætter heller ikke pris på menneskelivet. De ville konvertere til Islam, hvis de kunne tjene penge med petrodollars. De støtter regimer som det i Saudiarabien, der finansierer fanatiske muslimer overalt på kloden.

Da Peter Steinbrück, den tyske finansminister beskyldte Schweitz, Østrig, Luxemburg og det fattige afrikanske land Burkina Faso for at give ly til skattespekulanter fra Tyskland og resten af verden (i en parlamentsdebat den 5.5.,2009) blev han kritiseret af andre politikere og de førende medier. Hvordan turde han dog det?!

Man må ikke berøre to problemer i Europa. Skattely og radikal islam. Disse områder er tabu.

Ved at inkludere Burkina Faso i listen sammen med de europæiske skattely udtrykte Luxemburgs premierminister Jean-Claude-Juncker utilfredshed og sagde: "Steinbrück er gået alt for langt."

Det gjorde Steinbrück faktisk ikke. I årtier har disse lande været sikre havne for skatteunddragere og bestikkelsespenge fra diktatorer fra udviklingslande.

Mens de havde magten har diktatorer fra Afrika, Asien, Latinamerika samlet millioner fra offentlige fonde på deres private konti i Schweitz, Luxemburg og Østrig, og ingen har turdet kræve, at pengene blev sendt tilbage til de lande, hvorfra de blev stjålet.

Oliesheiker fra Saudiarabien, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater har også overført milliarder af petrodollars til deres privat konti i europæiske banker og ingen tør kritisere det. Penge lugter ikke, men kritik gør.

Alle og enhver ved, at disse sheiker finansierer islamiske terrorister i Afghanistan, Pakistan og Gaza, men ingen tør sige det offentligt. Det ville nemlig, måske genere deres lukrative forretninger med disse sheiker.

Europæiske regeringer har dysset enhver kritik af disse bestikkelseskonti ned.

Ikke profit-organisationer som Transparency International (TI) vil ikke længere være med. TI har indledt en retssag mod korrupte afrikanske ledere i Frankrig. Omar Bongo fra Gabon, Denis Sassaou Nguesso fra Congo Brazzaville, og Teodore Obianf Nguema fra Ækvatorial Guinea er under anklage for korruption.

Jeg håber, at TI en dag også indleder en lignende sag mod oliesheikerne. Det ville måske kaste lys på, hvem de mange milliarddollarstilhører og, hvordan pengene bruges.

Folkedrab er forkasteligt, men det er korruption også. Millioner af uskyldige i Afrika, Asien og Latinamerika sulter ihjel fordi deres ledere udplyndrer statskassen- Såvel folkemord som sult fører til det samme resultat: Uskyldiges død. Det bør de ansvarlige retsforfølges og dømmes for.

"Pro-Köln" en offentlig bevægelse i Tyskland brændemærkes af visse tyske politikere og førende medier som "fascistisk" blot fordi denne bevægelse er imod radikal islam og opførelsen af en kæmpemoske i Köln. Det er det rene hykleri.

Paven prædikede fred og dialog mellem religioner under sit seneste besøg i Mellemøsten, men nævnede og fordømte ikke Hamas vederstyggeligheder og overgreb, som benægter eksistensen af Israel og har til formål at fjerne det fra landkortet. Se selv Hamas' charter her.

Hvis Paven og hans tilhængere dog blot ville lytte og omhyggeligt læse, hvad islamisterne siger om deres forståelse "af dialog mellem religioner" ville de blive chokerede og måske vågne.

Islamisterne insisterer på, at islam er den bedste religion på jorden skønt den er yderst intolerant, nedværdiger kvinder og opildner til vold og had. De prædiker at hvis man accepterer deres "religion," som er selve "Allahs ord," så kan man komme i dialog med dem.

Hvordan kan man komme i dialog med nogen som fornægter ens læresætninger og principperne om religiøs frihed og prædiker praksiser der er uciviliserede?

Kun når Vesten kalder en spade for en spade, vil en sådan dialog give mening- ellers er det ren propaganda og nytteløst.

Mange europæere, herunder nogle tyskere, er naive og tror alt islamisterne bilder dem ind. For eksempel fortæller islamister tyskerne, at de helt og fuldt accepterer" den tyske Forfatning og dens principper. Tyskerne tager det for gode varer. De ved ikke at det er løgn. Når ingen medier er i nærheden, da siger islamisterne af Sharia er den "bedste Forfatning." Ydermere ifølge Koranen og Hadith har muslimer lov til at bedrage de vantro hvis det kan hjælpe med til at fremme islam.

Uheldigvis hjælper nogle fra Vesten bevidst eller ubevidst islamisterne med at sprede den radikale islam-virus. Det skal standses og bekæmpes overalt.

Såvel radikal islam som Vestens tåber skal bekæmpes. De udgør en stor trussel mod verdensfreden og verdens civilisationen. De er blandt de vira der hærger Kloden.
Andre artikler af Sami Alraaba ved klik

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Sami Alrabaa, an ex-Muslim, is a professor of Sociology and an Arab-Muslim culture specialist. He has taught at Kuwait University, King Saud University, and Michigan State University. He also writes for theJerusalem Post.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails