Frontpage Interview’s gæst idag er Pamela Geller, grundlægger, redaktør og udgiver af den populære og prisvindende weblog Atlas Shrugs.com. Hun har fået ros for sine interviews med internationalt verenommerede personer, herunder John Bolton, Geert Wilders, Bat Y'eor, Natan Sharansky og mang andre og har lanceret utallige vigtige historier --den mest kendt om de tvivlsomme kilder til finacieringen af Obamas kampagne. Hendes redaktørkommentarer er blevet udgivet The Washington Times, The American Thinker, Israel National News, Front Page Magazine, World Net Daily, og New Media Journal, blandt mange andre publikationer.
FP: Pamela Geller, velkommen til Frontpage Interview.
Geller: Tak for invitationen .
FP: Du har fulgt retssagen om mordet og torturen på en ung jødisk mand, Ilan Halimi, i Paris. Fortæl os sagen og retssagen.
Geller: Ilan Halimis død kan kun beskrives som en forfærdende rædsel, og dog er den typisk for det voksende islamiske jødehad og vold mod jøderne. En gruppe der kalder sig de Muslimske Barbarer har jødiske mænd som mål for tortur og mord. Deres første forsøg på at bortføre en jøde lykkedes ikke, trods det de benyttede en smuk pige som lokkedue. Ilan Halimi var ikke så heldig. Han undslap ikke fra den hjemmelavede islamiske konentrationslejr som de Muslimske Barbarer havde stillet op.
Ondskabens rod boede i en boligblok. Lejlighedens beboere, alle muslimer, hørte Ilans skrig under torturen, over en periode af tre uger, og alligevel tilkaldte de ikke politiet. Skrigene må have været meget høje fordi torturen var i særlig grad uspekuleret. Slynglerne skar stykker af kød af den unge mand. De skar hans fingre og ører af. De ætsede ham med syre. De hældte brandbare væsker på ham og satte ild til ham. Ikke alene gik beboerne i ejendommen ikke til politiet - de gjorde absolut intet. Værre endnu, mange deltog i torturen.
Så systematisk er jødehadet i Frankrig at det forhindrede at Ilan kunne blive reddet eller sikre at han blev frigivet. Halimis familes sagde at under hele Ilans fangenskab nægtede det franske politi at reagere på noget bevis på, at der lå et antisemitisk motiv bag. I stedet gennemførte politiet en rutine undersøgelse som man gør ved bortførelser (som næsten altid indbefatter løsepenge, ikke død). Politiet gik ikke ind i beviser på antisemitisme hos kidnapperne til trods for den kendsgerning, ifølge avishistorier, de "i deres emails og telefonkommunikation med Ilans familie hele tiden henviste til hans judæiske baggrund, og ved mindst en lejlighed reciterede vers fra Koranen mens Ilan skreg i smerte i baggrunden."
Familien bønfaldt politiet om at lytte til telefonopringningerne med torturskrigene fra kidnapperne og anerkende at Ilan var blevet bortført, fordi han var jøde. Det er helt klart, at hvis politiet havde handlet, og ikke vist jødefobisk adfærd, da ville de have indset at Ilans liv var i overhængende fare og straks være gået i aktion. Men den udøvende myndighed var ikke den eneste skyldige. Regeringen nægtede at anerkende de antisemitiske motiver bag torturen og drabet i en hel uge efter man fandt Halimi, lemlæstet og død.
Dette er ikke noget nyt, selvfølgelig. I 2003, var Sebastian Sellam, en populær disc jockey i en smart parisisk natklub ved navn Queen også kendst som DJ Lam (et omvendt ordspil med hans efternavn) på vej på arbejde da en muslimsk nabo to gange skar halsen over på ham. Hans ansigt blev fuldstændigtig lemlæstet med en stegegaffel. Selv hans øjne blev prikket ud.
Det har taget tre år at få denne sag til Retten og selv nu forsøger de at skjule deres små beskidte hemmeligheder bag de lukkede døre.
FP: Hvordan kan det være at denne retssag ikke har fået større opmærksomhed eller dækning?
Geller: Franskmændene vil gerne have at denne beskidte affære skal forsvinde af sig selv. Ligesom Al Dura. Ligesom deres pinlige nationale opførsel da nazisterne besatte Frankrig.
Det seneste oprørende i den lukkede (retteligt skjulte) retssag mod de "Muslimske Barbarers" leder Fofana og hans 26 medanklagede (det var højst sandsynligt 50) i den brutale tortur og mordet på Ilan Halimi er, at sagen udsættes uden nogen indikation af, hvornår den vil begynde. Hvorfor befinder Youssouf Fofana sig ikke i et glasbur som Eichmann i Nürnberg, lænket som det vilde dyr han er?
Det er en chokerende udstilling af stolt islamisk jødehad (svarende til de mest hellige tekster i Koranen), at sagen om det brutale Halimi mord blev suspenderet efter at forsvareren udspredte onde skældsord og smed sine "arabiske sko" igennem retslokalet foran juryen. At kaste med sko mod nogen er en alvorlig fornærmelse i den arabiske verden.
Ifølge anklageren, skete skosmideriet under Fofana's sag under fremlæggelsen af beviser fra lægerne der undersøgte Halimis lig.
Det er ikke helt klart hvornår høringen genoptages. Retssagen skal føres bag lukkede døre, uden presse eller offentlighed tilstede på krav af to af de anklagede der var mindreårige på mordstidspunktet. Rettssagen holdes lukket på krav fra barbarerne så onde, så brutale at det overgår al forstand. Og dog tilpassede vichy Frankrig sig de muslimske nazister og skjuler deres patetiske foragt for retfærdighed bag de lukkede døre.
Tavsheden i medierne og over hele verden er en forbrydelse mod menneskeheden. Forestil dig, om du vil, det utænkelige, det umulige - om Ilan havde været muslim og hans angribere havde været jøder. Hold blot op med at le - jeg ved det er umuligt, men det er også min pointe. Dette er et forbandet bevis på, at jødehadet er gået amok over hele verden. Israel slukker nogle lys i Gaza og verden vil forhåne landet. Forestil dig om Ilan havde været sort og hans angribere hvide. Ja, tænk blot efter.
FP: Så lad og gå lidt dybere: Hvorfor vendte politiet det blinde øje til de beviser der antydede at det var islamisk antisemtisme der lå bag bortførelsen? Hvorfor er den franske regerings, den udøvende myndighed og medierne nu igang med at dække over, at denne afskyelige forbrydelse er blevet begået? Er det bedre at lade en jøde blive tortureret og dræbt, end at påpege sandheden om, hvad Islam lærer og hvad mange muslimer tror og er klar til at handle efter, er det derfor? Dette er jødehad og en overgivelse til islam på samme tid ikke sandt?
Geller: Ja lige præcis. Dette er den snert af antisemitisme der aldrig er blevet udryddet i Europa. Der er aldrig nogen diskussion om islamisk antisemitisme, og at det er fundamentet i islamiske lærdomme. Denne benægtelse ved at anerkende det åbenbare giver underforstået godkendelse af opildnelsen til vold. Det er usikkert at gå rundt i mange europæiske byer med noget der kan føres hen til jødisk fremtoning eller udstyr. Er det er hvad Europa har lært af 2. Verdenskrig? Er det den lektion som Europa kunne uddrage af Holocaust?
Lektionen som Europa har valgt at skåne sig selv for i eftermælet efter Auschwitz var ikke, at det onde er ondt, og at de havde opført sig som uhyrer, men snarere at alt skyldtes nationalismen - og derfor er det som de bør gøre lave en Europæisk Union der kunne fjerne deres behov for nationalismen, så de kunne blive til et transnationalt sammenkog. De ville alle stå sammen og derfor ville der ikke blive endnu et Auschwitz.
Men lektionen burde have været at der var ondskab, og at de måtte være gode. Og det er den lektion man har brug for at lære. Man skal være i stand til, og villig til at tage moralske beslutninger og skelne og stå op for den gode og bekæmpe det onde, og det er noget som europæerne nægter at gøre.
De har hele tiden mindehøjtideligheder for døde jøder, mens de fordømmer Israel for enhver selvforsvarshandling, uanset hvor berettiget den er i forsvaret af uskyldige jødiske borgere.
Ilan Halimis sagen demonstrerer på bedste vis rædslen i denne mangel på menneskelighed. Men helt sikkert er demonstrationerne med "Død over Jøderne" over hele Europa (og større amerikanske byer) under Gaza indsatsen i januar virkelig en stor fremvisning af denne ondskab.
FP: Hvilke personlige tanker har du i denne sag?
Geller: Det er en ubeskrivelig rædsel. Ikke til at forestille sig. Det demonstrerer det spillerum jødehadet får. Det var ikke blot muslimerne der deltog i torturen af denne unge jødiske mand; det var den udøvende myndigheds svar (eller mangel på samme), og den cirkusagtige atmosfære i retssalen. Det er en forbløffende karakteristik af det franske samfund. Glødende og usminket had.
FP: Hvad kan almindelige borgere gøre som et forsøg på at bringe noget retfærdighed ind i denne afskyelige forbrydelse og afsløre den skamløse, hadefulde og kujonagtige opførsel hos de franske myndigheder og hos medierne mv.?
Geller: Råb op! Skriv, ring, email, fax til medierne og udvalgte embedsmænd. Burke havde ret da han sagde at det der skal til for at det onde vinder er at gode mænd intet gør. Snak om det! Ondskab er mulig ved den sanktion du giver den.
FP: Hvad kan vi få ud af denne virkelighed som i dette tilfælde, som du henviser til, i en boligblok med myriader af beboere, alle muslimer der hørte Ilans skrig af smerte under torturen og intet gjorde eller endog deltog? Dette var jo ikke en hemmelighed blandt blot tre personer. Dusinvis af dusinvis af mennesker kendte til dette, og støttede og deltog i det. Hvad fortæller det os?
Kunne det muligvis have noget at gøre med den islamiske teologi om vigtigheden af at hade og dræbe jøder, men også at en muslim kommer i Paradis hvis han dræber en jøde?
De venstreorenterede og liberale miljøer kan ikke acceptere hvad det fortæller os, men de ved godt den omvendte situation aldrig ville kunne finde sted (dvs. en boligblok fyldt med jøder der hører en muslim skrige under tortur og som støtter og deltager i den osv.) Og hvis dette ikke sker, hvilket den ikke ville kunne, så forstil dig medierne være fuldstændig tavse om det.
Geller: Dette er den forfærdelige sandhed om Islam som er godt dokumneteret i Dr. Andrew Bostoms bog The Legacy of islamic Antisemitism. Den islamiske umenneskeliggørelse af jøder afspejler hvad nazisterne gjorde under Holocaust. Jeg synes det er bekymrende i al min research og personlige erfaringer at det er så svært at finde hengivne muslimer (enhver muslim der ikke er frafalden) og som ikke er fjendtlig overfor Israel. Det taler for sig selv. Og selvfølgelig ville intet af dette være muligt om ikke venstrefløjen havde samme indstilling som politisk islam. Men det svarer jo til venstrefløjens opus operandi. Historisk stiller de sig på samme side som dagen tatolitære ideologi.
FP: Pamela Geller, tak for din deltagelse i Frontpage Interview.
Jamie Glazov is Frontpage Magazine's editor. He holds a Ph.D. in History with a specialty in Russian, U.S. and Canadian foreign policy. He is the author of Canadian Policy Toward Khrushchev’s Soviet Union and is the co-editor (with David Horowitz) of The Hate America Left. He edited and wrote the introduction to David Horowitz’sLeft Illusions. His new book is United in Hate: The Left's Romance with Tyranny and Terror. To see his previous symposiums, interviews and articles Click Here. Email him at jglazov@rogers.com.
Andre interviewartikler med Jamie Glazov ved klik
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar