Amerikas Socialistiske Fortid
Ryan SiefertDer synes at være et behov i det amerikanske samfund for igen at lære, og igen ved barske lektioner, uanset om resultaterne kan ses på den anden side af planeten, eller ud fra de lidelser vort eget folk har gennemgået.
Vi lever i et land der valgte en præsident der tror på omfordeling af velstanden. Han har selv sagt det ved "Joe the Plumber" hændelsen som kommentar til hans kritik af borgerretighedsbevægelsens fejlskøn. Uanset om du kalder det socialisme, kommunisme, marxisme eller ved det mere enkle navn, Tyveri, så er de alle en del af det samme økonomiske system der ødelægger den private ejendomsret og lader alt komme under en central statskontrol.
Lektionen, som vi og resten af verden tilsyneladende ikke ønsker at lære er, hvor socialt og økonomisk destruktiv dette politiske system er. Problemet er at man ikke har behov for at være uddannet i historie om fremmede fjerntliggende lande, for vi har utallige eksempler på kollektivistiske/socialistiske eksperimenter herhjemme.
Jamestown var ingen velfærdsstat. Den skulle have været en handelskoloni. Alt for mange af de oprindelige indbyggere var eventyrere eller mennesker der søgte at opnå velstand gennem eksport af ting de kunne finde i den nye verden. Opslugt af deres egne ideer om rigdom blev de klar over, at i det vilde landskab i Nordamerika var deres vane med at undgå fysisk arbejde blevet til et spørgsmål om livet eller døden. Det var her John Smith udtalte, "Den som ikke vil arbejde skal heller ikke spise." Det virkede på en måde. Selvom succes stadig ikke var kommet til kolonien gik dødelighedsraten ned fra 60 til 15%.
Forestil dig en politiker uanset stilling udtale Smiths ord idag. Byer ville blive brændt ned. Da Sir Thomas Dale ankom i 1611 så han selvfølgelig "hvor de fleste opholdt sig, og de daglige og almindelige arbejdere der gik rundt i gaderne." Tilsyneladende havde Smiths proklamation kun motiveret folket lige akkurat nok til at udføre det absolut nødvendige. Sir Dale måtte motivere folket til at reparere deres huse, så korn og sikre forsvaret af fortet.
Lord De La Warr, den første officielle guvernør i Jamestown fortsatte praksisen med et fælles varehus. Dette betød, at uanset hvor hårdt man arbejdede; så havde alle ret til mad, så ingen kunne i teorien sulte. Det forlængede blot besværlighederne og de hårde tider. For at finde en udvej begyndte administratorerne at give tilskyndelse til, (i modsætning til Smiths barske holdning) og gav lov til at private kunne eje land. Tobakken, der var ved at være på markedet i Europa, og som var et af initiativerne til privat ejendomsret, sammen med øvrig handel var medvirkende til, at Jamestown endelig kunne komme ud af dødvandet og få velstand.
Pilgrimmene søgte at få et liv i et samfund der gik ind for "retfærdige og lige love." Deres første år betød døden for halvdelen af befolkningen på grund af sygdomme, sult og dårlig ernæring (igen takket været det fælles landbrug). I en beretning der kommer mere i cirkulation på internettet nu om stunder (takket været Rushs udlægning af historien om Thanksgiving), erfarer vi at det først var da William Bradford tillod privat ejendomsret at mennesker begyndte at arbejde hårdere og var mere foretagsomme. Selv kvinder og børn var ude i markerne med deres ægtemænd, hvilket igen betød at afgrøderne blev sået og så derpå høstet, Dette førte til mere handel med de lokale stammer, hurtigere tilbagebetaling til de engelske sponsorer og en velstand til alle i kolonien. (se også denne artikel på synopsis, og denne)
Det er l. januar 1816, en mand ved navn Robert Owen foreslog en ny samfundsmodel. I hans planer, skulle hver af disse samfund på 2500 individer være "selvstyrende og ejendommen skulle være fælles." Så populær var Owen, at da han kom til Amerika fra England, udstillede præsident John Quincy Adams en af Owens arkitektoniske modeller for sit ideal samfund. Han oprettede sit samfund i Indiana, døbte det New Haven i 1825. I New Haven "var ikke kun arbejdet men også fritiden og eftertænksomhed fælles og regelbestemt." Alt var kollektiviseret herunder "madlavning, børnepasning og andet husligt arbejde." Ironisk nok, efter nutidens 'liberal' standarder var det kvinder der blev betroet disse opgaver. Samfundet holdt ud i to år.
Udtrykket "socialisme" var faktisk en kliche fra Owens efterfølgere ved det tidspunkt New Haven gik ned.
Atten andre samfund blev oprettet efter Owens kollektiviserings model i USA. Moderne Tider, navnet på samfundet der blev etableret på Long Island var det sidste der gik ned. Det skete i 1863.
Charles Fourier, en fransk socialistisk teoretiker fandt løsningen på problemerne i forbindelse med kollektiv samfundene. De skulle være mindre. Han regnede med at 1620 var det idelle befolkningstal og at de skulle bo på 6000 acres. Disse blev kaldt falankser. I 1840'erne besluttede en mand ved navn Charles Brisbane at gå igang med ideen, og oprettede 28 sådanne samfund. Efter 12 år var det slut.
I 1804 kom George Rapp og sekshundrede af hans tilhængere til Amerika. De oprettede et samfund i Pennsylvania ved navn Harmony, hvor kommunalt landbrug blev praktiseret, men de var i forventning om Kristi andet komme og drog afsted til Indiana i 1814 før man kunne sige om deres forsøg var en succes eller fiasko. Mens de var i Indiana oprettede de igen et samfund ved navn Harmony, men solgte det ti år senere til Robert Owen (der så kaldte det New Harmony) og flyttede tilbage til Pennsylvania. Disse mennesker påbegyndte petroleumsindustrien i Pennsylvania (et skridt mod kapitalismen), men samfundet uddøde grundet ders cølibatløfte og mangel på arbejdskraft.
I 1841 påbegyndte Humphrey Noyes "Perfektionisterne" og skrev en bog om sine teorier med titlen "Bibel Kommunisme" i 1848. Noyes bragte kollektivismen et skridt videre; ikke kun var al ejendom fælles, det var alle hustruer også. Udtrykket for dette var "kompleks ægteskab" og i praksis betød det, "alle mænd i Perfektionisternes samfund var ægtemænd til alle kvinderne og hver kvinde hustru for enhver mand." Før fødsel og selv svangerskab, skulle mennesker have tilladelse, der skulle gives af hele samfundet. Økonomisk og med et strejf af ironi klarede de sig ved at bygge og sælge fælder til dyr. Imidlertid sluttede dette særegne kommunistiske eksperiment da de oprettet et fælles aktieselskab nev navn Oneida Community Ltd.
For at vise hvilken storslået social og økonomisk model Kommunismen er, sammenlignede Harrison Berry det med slaveri ved at fastslå at "En farm i Syden er det ideelle ideal for Kommunismen; det er et fælles foretagende hvor slaven spiser og konsumerer mere end hans herre... og er langt lykkeligere, fordi, selvom de gode tider svigter vil han altid være sikker på støtte."
George Fitzhugh, som havde indflydelse på Berry, argumenterede faktisk for, at slavearbejde var at foretrække fordi slaverne var frie. Det var ejendomsbesidderne og de frie arbejdere der var slaver. Han var talsmand for, at ved at fjerne beslutningsprocessen fra individet var den afrikanske slave bedre i stand til at klare sig, end den frie hvide, og påstod at ikke kun alle sorte, men også de fleste hvide, burde være slaver. Hans teori blev endegyldigt smadret med hjælp af den 13. og 14. Amendment, som ikke kun frigjorde slaverne, men også fastslog deres Forfatningsmæssige ret til at være ejendomsbesiddere.
Disse få eksempler, og der er mange flere derude, viser hvordan amerikansk kultur selv før Civil War (eller Krigen om Nordens Agression, det er hvordan man ser på det i det område man bor) forsøgte at leve i fællesskab og med centralt styrede økonomiske modeller. Trods de gode hensigter hos menneskene der var med, mislykkedes det altid på grund af de nedarvede fejl i socialismen. Uheldigvis ser det ud til, med baggrund i forbundsregeringens og den løbende større indflydelse til den lovgivningsmæssige og udøvende magt, at vi skal lære lektien på den hårde måde. Igen.
Indlagte links af synopsis-olsen
2 kommentarer:
Yderst interessant. Problemet med dine udvalgte artikler er, at der er så meget at sætte sig ind i, især hvis man følger henvisninger.
Ja, og hvor mennesker dog har forsøgt og eksperimenteret sig langt bort fra det 'naturlige.'
Hilsen
Anonym
Takker for kommentaren. Men hvad er så det naturlige? Jeg tror jeg ved hvad du mener, men faren er at man bliver stemplet som dybt gammeldags og reaktionær, hvis man holder fast ved det.
Send en kommentar