Først og fremmest egeninteresse!
Vi mennesker er som de fleste arter på jorden drevet af egeninteresse. Egeninteresse kommer i første række. Det er en af de mest vitale instinkter, sammen med grådighed og egoisme, der dominerer den menneskelige opførsel og hjælper os til at overleve blandt vore medmennesker: Darwinisme. Om vi går ligeud, opad, nedad, til højre eller venstre så gør vi det hovedsageligt gennem vor interesse i os selv.
Egeninteresse kan betragtes hos alle mennesker. I teorien kan det forklares. Ifølge udviklingsteorien, er de arter der er programmeret til at overleve de som hjælper sig selv, og beskytter deres nære slægtninge. Egeninteresse er et overlevelsesinstinkt. På en måde er det en rationel væremåde, men instinktiv.
Meget ofte kommer moral og de rigtige principper i anden række. Flertallet af os forsøger først og fremmest at tilfredsstille vore egne interesser.Vi elsker og hader, hjælper eller forlader, altsammen drevet af egeninteresse, bevidst eller ubevidst. Egeninteresse er et instinkt, blandt mange andre, der stædigt styrer vor måde at være på.
De som er forældre ville sige, "Jeg ville gøre alt for mine børn!" Vore børn er en del af vort personlige instinkt. Men hvad så med vore børn, behandler de deres forældre på lignende vis? Selvfølgelig ikke. Deres væremåde er også drevet af egeninteresse. Når de vokser op og selv får børn, gentager de deres forældres væremåde. De ville også gå i døden for deres børn. Det er en genetisk nedarvet instinkt.
Lad mig benytte et enkelt eksempel, min 14-årige søn, Simon, som jeg tror undertiden hader mig, sådan føler jeg det, fordi jeg ofte beder ham læse lektier og forberede sig på sin næste eksamen. Han vil meget hellere chatte på nettet og møde sine venner som de fleste andre unge. Han forsøger at undgå mig hele tiden.
Til gengæld elsker han sine bedsteforældre fordi de oversvømmer ham med lommepenge, chokolade og giver ham lov til at se TV så længe han vil. Det gør jeg ikke.
Masser af voksne vil fortælle dig de hadede deres forældre, fordi de stille strenge krav til dem, i det mindste her i Tyskland. De var krævende. I tilfælde af skilsmisse, foretrak børnene at blive hos den af forældrene der var mindst krævende.
Modstridende egeninteresser er også en del af ligningen. Egeninteresse bakket op af styrke vinder til sidst. Her er endnu et eksempel. Hvis du dogmatisk holder dig til principper, for eksempel, at være retfærdig, der kolliderer med din chefs egeninteresse vil du komme til at tabe.
Jeg erindrer da jeg underviste i Kuwait på et privat universitet og min chef afskedigede mig af en simpel grund. Jeg irettesatte en elev der virkelig fortjente en bundkarakter. Jeg ofrede min egeninteresse af hensynet til den globale fairness. Min chefs egeninteresse var en helt anden. Det er et privat universitet, og de studerende betaler kæmpegebyrer, og uanset hvordan de præsterer så "fortjener" de at bestå. Min chefs ligning var ganske enkel: "Hvis vi dumper de svage elever, så går de blot et andet sted hen. Det ville betyde færre penge til det private universitet. Min chef forsvarede dermed sin egeninteresse og jeg gemte mig bag et almindeligt princip. Der var i det tilfælde modsatrettede interesser.
Senere fortrød jeg min beslutning. Jeg tror jeg var idealist og stupid på samme tid. Nuvel, som ung lærer er man entusiastisk og ønsker at forandre verden i løbet af en nat. Dette er jo hvad bøgerne fortæller os, men virkeligheden lærer os en helt anden lektion.
Jeg husker til gengæld også at den ægyptiske professor ved College of Higher Education (Kullat Al Dirasat Al Ulia) var villig til at slikke "overalt på dekanen." Han plejede entusiastisk at anbefale hende ved hver en lejlighed. Han forslog endog at indstille hende til en NobelPris. Og for hvad dog? Hun udagav aldrig noget, på grnd af mangel på tid! Hvorfor mon han gjorde dette? Ja ved Kuwait University tjente vor professorven så mange penge, som han aldrig ville kunne i Ægypten.
Med andre ord, hvis du ønsker at beholde dit arbejde eller et godt forhold, da må du undertiden ofre principper og korrekt opførsel.
Det samme gør sig gældende med politik og større menneskelige problemer. Vi mennesker byder principper og moral velkommen, så længe de ikke kolliderer med vor egeninteresser.
For eksempel håner Vesten de dystre menneskerettigheder i Kina, men gør ikke det samme med de arabiske lande, og især Saudiarabien, Qatar, Forende Arabiske Emirater, Ægypten og Jordan. Hvorfor? Jo Vesten har brug for det arabiske marked og den arabiske olie. Det er en kendsgerning at Vesten hykler. Men Vesten kritiserer de kinesiske menneskerettigheder investerer man massivt i Kina og holder fast i udmærkede handelsforbindelser med det kommunistiske imperium. At tale om menneskerettigheder og løfte banneret er kun tomme ord for at forlige sig med menneskerettighedsorganisationerne. Når resultatet gøres op, er det egeninteressen der driver værket.
Her er endnu et eksempel. USA, ja for den sags skyld hele Vesten er efter Iran og Burma for deres dystre menneskerettigheder. Jeg er ganske så sikker på, at hvis disse lande en dag beslutter at oprette gode økonomiske forbindelser med Vesten, da vil Vesten helt sikkert vende det blinde øje til menneskerettighederne i disse lande som man gør med så mange andre "venligsindede" stater over hele kloden. Mottoer er: Egeninteressen først. Menneskerettigheder? Tja, vi vil jo ikke blande os i andre nationers interne problemer.
Men hvorfor råber Vesten så vagt i gevær en gang i mellem om menneskerettigheder og mangel på demokrati, især i 'uvenlige' lande? Svaret er ret så enkelt. Vesten ønsker at vise verden at man er førende i alt også i forosvar af menneskerettighederne og demokratiet.
Mange mistænker Vesten for at (mis)bruge menneskerettighederne og demokrativærdierne som en propagandaværktøj som man gjorde det under Den Kolde Krig. Man vil gerne udbrede det indtryk at Vesten er en "kustode" for disse værdier i den globale civilisation.
Men mennesker er ikke dumme, især ikke de som lever i Vesten. De ved at meget ofte krænker statsmyndighederne i Vesten også menneskerettighederne: Store politiske partier er styret af en klike af forbundne mennesker iog de førende medier er kontrolleret af velhavende matadorer som Murdoch.
Såvel enkeltindivider som stater følger egeninteresse instinktet. Hvis vi fortsætter med det da vil fremskridt for humanismen være sløv. Forretning fremfor alt vil være behersket af egeninteresse, uanset om vi kan lide det eller ej. Så vær forsigtig, sig altid "JA" til din chef eller din organisation, hvis du ønsker at overleve, eller vil du komme til at tilhøre taberens hær.
Hvis du ønsker at overleve eller blot skabe dig velstand i den verden vi lever i, da må også du forfølge din egeninteresse, selvom du af og til må handle mod de så flotte principper eller de hyldede moralnormer. Det var således Charles Darwin levede, og således vil det fortsætte med at være i de næste tusinder af år. Tag dig sammen, vær realistisk!
Jeg ønsker Jer alle et Godt Nyt År og megen succes med at fremme din egeninteresse i 2011 og fremover.
http://www.familysecuritymatters.org/publications/id.8404/pub_detail.asp
FamilySecurityMatters.org Contributing EditorDr. Sami Alrabaa, an ex-Muslim, is a professor of Sociology and an Arab-Muslim specialist. He has taught at Kuwait University, King Saud University, and Michigan State University. He also writes for theJerusalem Post.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar