Obama’s Cuba kaution

Obama’s Cuba kaution

Humberto Fontova

I en tale i sidste måned indrømmede Raul Castro at "den cubanske revolutions eksistens er på vippen. Vi retter til eller vi går ned."

"Cuba vil gå fallit i 2011," tilføjede en Wikileaks afsløring der citerede den italienske ambassadør på Cuba.

Sidste fredag kastede præsident Obama så en redningskrans til det desperate Castroregime. Han underskrev en forordning om yderligere lettelser for rejser og pengeoverførsler fra U.S. til Cuba. Bemærk at præsidenten ventede til efter novembervalget (et sådant Demokratisk initiativ ville ikke have hjulpet Demokraternes kandidater i den afgørende stat Florida), med at underskrive præsident forordningen. Bemærk også, at han meddelte det en fredag eftermiddag, den tid på ugen der er mest afdæmpet nyhedsformidlingsmæssigt.

Som det blev præsenteret i medierne da lyder forordningen ret så uskadelig - nærmest faktisk helt fornuftig. Trods alt er formålet jo blot at gøre "kontakten mellem mennesker" yderligere bedre, mellem amerikanere og cubanere.

De som holder øje med Cuba lod sig dog ikke narre og "Amerikas Tea Party Kandidat," Marco Rubio reagerede omgående:

"Jeg er stærkt imod enhver ny ændring der svækker U.S. politiken vedrørende Cuba," sagde han fredag eftermiddag. "Jeg var imod ændringerne der allerede er blevet indført af denne administration og jeg er imod disse nye ændringer...Det er da utænkeligt at administrationen ville være i stand til at berige et cubansk regime der rutinemæssigt krænker de grundlæggende menneskerettigheder og dets folks værdighed."

Bemærk at jeg skrev "yderligere bedre" foroven. Og senator Rubio nævner "ændringer der allerede er blevet indført af denne administration." Ved hele tiden at høre udtrykket i medierne da tror de fleste amerikanere muligvis at U.S faktisk har "embargo" mod Cuba. Men kendsgerningerne er:

U.S. har gennemført for mere end 2 milliarder dollars forretninger med Castros Cuba i det seneste årti. Indtil sidste år, var U.S. Cubas største leverandør af fødevarer og den 5. største importpartner. Ydermere har U.S. været den strøste donor i humanitær hjælp, herunder medicin og lægeudstyr i årtier. Sidste år afslørede en afhopper fra Cuba regimet, at med baggrund i Obamas tidligere lempelse af pengeoverførsler til Cuba da blev næsten 2 milliarder dollars overført på et år, og som dermed kom Castro regimets slunke pengekasse til undsætning. Dette fører U.S. lige ind imellem Røde Kina og Hugo Chavez' Venezuela som Castros livliner. Med det tempo der er på nu, vil vi snart være nummer et. Hvilken "embargo."

Sidst år modtog Cuba også 200000 besøgende fra U.S. - helt lovligt. Global Travel Industry news rapporterer at endnu 20000 amerikanere besøgte Cuba ulovligt. Hver euro, peso, lira, pund, dollar mv. der bruges på Cuba ender ultimativt i regimets lommer.

Anti -"embargo" mantraet understreger at en støm af rige tursiter fra Vesten på magisk vis vil blødgøre Cubas stalinisme, hvorved ønationen hurtig vil mutere til en større (og mere historisk og farverig) Cozumel. Denne måde at ræsonnere på synes at være som følger: Beløn og berig de KGB trænede og svært bevæbnede vogtere af Cubas stalinistiske status quo, og det vil på magisk vis forvandle dem til øjeblikkelige modstandere af den selvsamme stalinistiske status quo.

Cozumel - Mexicos turistparadisø

Som to årtier med en sådan turisme har vist til overmål, da vil enhver fremmed valuta der når frem til stalinist regimets undersåtter (hovedsageligt gennem prostitution) være som småpenge mod de millioner (2,4 milliard dollars sidste år for eksempel) der blev overført til regimets militær og hemmelige politiskattekister.

I en præsentation den 18. november 2010, ved en høring i Husets komite for udenrigsforhold der debatterede rejser til Cuba af U.S. borger forklarede oberst Christopher Simmons, en netop pensioneret efterretningsofficer med Cuba som speciale, problemet i detaljer. Han påviste, hvordan Raul Castro's militær i praksis ejer ethvert selskab der er i Cubas turistindustri, det som tjener allerflest penge til regimet.

Nu om stunder medfører den såkaldte U.S. embargo blot at Castro regimet betaler kontant gennem en tredjeparts bank for alle U.S. landbrugsprodukter: ingen Eksport-Import Bank (U.S. skatteyderpenge) finansierer sådanne salg. Indført af Bushholdet i 2001, har denne kontant betaling skånet U.S. skatteyderen, som nogle af de få i verden, fra at blive snydt og bedraget af Fidel Castro. Men hvor meget længere mon det vil holde? (se denne artikel på synopsis om lande der er blevet snydt)

Præsidents Obamas forordning vil også give et skub til de kulturelle, videnskabelige, religiøse og uddannelsesmæssige rejser til Cuba. Clinton administrationen gjorde det også til en fetisch at fremme sådant rejseri - med katastrofale resultater.

Den mest dybtgående og mest skadelige indtrængning i U.S. Forsvarsministeriet af en fremmed agent var netop resultatet af "kultur udveksling" hos Clinton holdet med det stalinistiske Cuba.

Under Clintron administrationen, blev Ana Belen Montes, en forkæmper for kulturel og uddannelsesmæssig udveksling med Cuba (som hun deltog helhjertet til overmål med) forfremmet som chef for Efterretningsvæsenets afdeling for Cuba. Hun blev også belønnet med "Certificate of Distinction," den tredjehøjeste æresbevisning hos en afdeling af U.S. efterretningsvæsenet.

Således beæret under Clinton afsoner Montes nu en 25 års fængselsdom for "sammensværgelse for at spionere for en fremmed magt." Den 20. september 2001 (under Bush) blev Montes arresteret af FBI som værende en Castro spion og anklaget for den samme forbrydelse som Ethel og Julius Rosenberg. Efter domfældelsen var det kun en juridisk studehandel der tillod Clinton administrationens "Cuba Ekspert" og ypperste fortaler "for mellemfolkelige kontakter" at undgå den skæbne der blev Rosenbergerne til del (dødsdom). Montes sagen anses vidt og bredt som værende den mest skadelige spionsag siden "afslutningen af" Den Kolde Krig.

Disse Clinton-æraens "mellemfolkelige" udvekslinger med Cuba nåede et punkt, hvor, i midt 90'erne, Mobile, Alabama og Havana blev officielle "venskabsbyer." Derpå i 2003 blev Castro's "Kulturambassadør" i Mobile, Oscar Redondo pågrebet af FBI som værende en Castro spion, og udvist af U.S. I årevis havde han arbejdet dygtigt som en af Ana Montes' topløjtnanter.

I maj 2003 blev yderligere 14 cubanske spioner afsløret og udvist fra U.S. De fleste havde arbejdet som diplomater mens de glædestrålende "kulturudvekslede" med deres amerikanske værter.

http://frontpagemag.com/2011/01/18/obamas-cuban-bailout/
Humberto Fontova