Mullahernes Gulag for bøsser
I september 2007 stod den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad foran et publikum af studerende og fakultetet ved Columbia University og kom med den perverse påstand, at der ikke var nogen homoseksuelle i Iran. "I Iran har vi ikke dette fænomen, jeg ved ikke hvem der har fortalt jer vi har det," sagde han.
Ahmadinejads kommentarer kom et år, da Iran havde henrettet 200 mennesker, iblandt dem homoseksuelle, og det havde chokeret verden. Absurditeten i den offentlige benægtelse har måske også haft en utilsigtet hensigt, nemlig at der dermed kom spotlys på det forfærdelige åg som homoseksuelle i Den Islamiske Republik bærer på.
Der er en god grund til at Irans teokratiske diktatur benægter eksistensen af bøsser i landet. En ærlig anerkendelse af virkeligheden ville tvinge myndighderne til at anerkende, at iranske bøsser bliver rutinemæassigt marginaliseret, generet, tortureret og henrettet. Undertiden tvinges de til kønsskifteoperationer. Ahmadinejads påstand bragte også opmærksomhed på det internationale samfunds hykleri om emnet homoseksuelle rettigheder i Iran.
Ahmadinejads absurde påstand modtog overvældende mishag, men alligevel krænkes homoseksuelle i Iran og henrettes efter loven for deres seksualitet. Det internationale samfund og den "progressive" venstrefløj som hævder de kæmper for bøssers rettigheder er tavse som graven.
I den seneste tid har hundredtusind af amerikanere protesteret for at ændre Californiens Lovforslag 8, lovgivning introduceret ved det californiske valg i november 2008, der begrænser definitionen af et lovligt ægteskab og udelukker ægteskaber af samme køn. Det blev vedtaget og afstedkom protester og demonstrationer over hele Californien, og i resten af landet. Homoseksuelle par begyndte med stor ihærdighed at lægge sager an ved Californiens Højesteret. Før valgdagen skaffede modstanderne 43.3 millioner dollars til deres kampagne for at få loven ændret, og dermed var det den mest støttede kampagne i nogen stats afstemning. Det overgik enhver anden kampagne i lande, undtagen præsidentvalgkampen.
Som de progressives modstand mod Forslag 8 indikerer er bøssers rettigheder af stor betydning og et følsomt emne for amerikanerne, især de på venstrefløjen. Men trods de lidenskabelige udfald fra bøssesamfundet og andre har amerikanerne været ukarakterisk uinteresserede i den brutale behandling af homoseksuelle i Iran. Man går med ildhu ind for at homoseksuelle har ret til at gifte sig, at opdrage børn, og leve som alle andre, dog vender man det blinde øje til henrettelser af bøsser i Iran, blot på grund af deres seksuelle orientering.
Sådanne henrettelser er i praksis indskrevet i iransk lov, hvor homoseksualitet kan straffes med døden. Menneskerettighedsgrupper anslår at cirka 4000 bøsser er blevet henrettet siden 1979, da det Islamisk Regime greb magten. Bøsser bliver arresteret, gennembanket, tortureret og i de fleste tilfælde hængt eller endog stenet.
Sharia, eller islamisk lov, den lovkodeks der anvendes i Iran forbyder enhver form for seksuel aktivitet udover det heteroseksuelle ægteskab. Der skelnes ikke mellem forhold man er enige om eller ikke enige om, heller ikke mellem seksuelle aktiviteter der udføres i det private eller offentligt. Enhver seksuel handling udover det traditionelle ægteskab mellem en mand og kvinde - omtalt som sodomi eller utugt, som vi har set fornylig i sagen med Sakineh Mohammadi Ashtiani, kvinden der belv dømt til stening for angiveligt at have haft en udenomsaffære - straffes med døden.
Alle sekter i Islam forbyder homoseksualitet, og kalder det "en krænkelse af Guds suveræne vilje," men der er forskellige holdninger blandt de forskellige skoler af juridisk fortolkning om straffen og det krævede bevis. I tilfældet med homoseksuelle, straffes mænd langt hårdere når samleje er benyttet. Det at være lesbisk er også forbudt, men straffen er ikke så barsk.
I Koranen omtales homoseksuelle som qaum Lut, eller "Lots folk," hvilket henviser til den bibelske person Lot, der var notorisk ond, og forårsagede ødelæggelsen af de to byer Sodma og Gomorra. Muslimerne tror at Lot's depravitet stammede fra mord, tyveri og homoseksualitet.
Samtidig har det at ældre mænd eksperimenterer med unge mænd været en del af de islamiske samfund i århundreder som et metode til at lette den seksuelle fristelse i et skarpt adskilt samfund der fordømmer sex før ægteskabet. Hyldede iranske digtere har ofte skrevet om kærligheden mellem mænd og drenge i århundredgammel poesi.
ifølge 2010 International Lesbian Gay Association’s World Legal Survey. Under Taliban i , Afghanistan anvendte man også dødstraf, ligesom Saddams regime i Irak. Efter Taliban kollapsede begyndte Afghanistan at straffe homoseksualitet med bøder og fængsling. I Irak fulgte, Muqtada al-Sadr’s Mahdi Islamiske milits Talibans ledelse, angreb, torturerede og myrdede hundredevis af bøsser som "æresdrab."
Ahmadinejad i øm hilsen med anden mand, skal han så kønsskifteopereres eller henrettes?
Under den aføde Shahs, Mohammad Reza Pahlavi's styre var homoseksualitet accepteret i en sådan udstækning der at ofte var nyhedsdækning af ceremonier om bryllup mellem to af samme køn. Bøsserettigheder var et populært emne, og der var endog nogle natklubber der særligt henvendte sig til homoseksuelle. Ifølge Janet Afary, professor i global religion og modernitet ved University of California Santa Barbara, var et af kritikpunkterne ved Shahens regering, og som førte frem til Revolutionen i 1979, at den var altfor liberal i moralspørgsmål, såsom homoseksualitet.
I dag er den eneste måde homoseksuelle kan blive integreret i det iranske samfund at leve som transseksuelle. De er stadig marginaliseret og bliver generet, men ikke desto mindre kan de leve åbent i samfundet som kønsskiftede. Iranske bøsser opmuntres af regeringen til at få foretaget en kønsskifteoperation.
Kort efter den Islamiske Republik tog over blev der udstedt en fatwa, eller et lovdekret, af den nu afdøde Ayatollah Ruholla Khomeini, lederen af Revolutionen der fastslår at kønsskifte procedurerne var tilladt ifølge loven for diagnosen "transseksuelle." Homoseksuelle der bliver "diagnosticeret" bliver med loven tvunget til at få foretaget en operation for at kunne leve i det iranske samfund og langt alvorligere at undgå straf efter loven.
Nu for tiden har Iran et af de højeste antal kønsskifteoperationer, nummer to efter Thailand. Regeringen støtter disse indgreb og foretager de nødvendige justeringer for at gøre fødselsattesterne lovlige. Ifølge gejstlige i Iran, er denne praksis en "kur" mod homoseksualitet. Det officielle synspunkt er at disse indgreb forhindrer social uorden der følger med forhold mellem personer af samme køn.
Ligeså besværligt livet er for bøsser i Iran så har præsident Ahmadinejads berygtede udtalelse på Columbia University hjulpet Irans homoseksuelle til at opnå støtte i fremmede lande. Der har været et stigende antal homoseksuelle der flygter fra Iran og søger asyl i Vestens lande og visse statsoverhoveder er nu villige til at give de iranske bøsser asyl.
Arsham Parsi, en 29 årig flygtning fra Iran grundlagde Iranian Railroad for Queer Refugees (IRQR) i 2008, en ikke-profit gruppe der hjælper iranske bøsser til at opnå asyl i sikre lande. Han lever for tiden i Toronto, Canada og flygtede fra Iran i 2005 efter hans feltarbejde i forskning i homoseksualitet og rådgivning til de islamiske myndigheder. Nu fortiden hjælper IRQR mere end 200 iranske bøsser med deres asylstatussager.
Forholdene kan måske ændre sig, omend langsomt, i Iran. Ifølge Parsi har bøsser i Iran fået mere magt siden juni 2009 opstanden mod det svindelagtige præsidentvalg, og han forbliver fortrøstningsfuld for at yderligere fremskridt kan opnås. "Forandring vil ske i Iran, det ved jeg," siger han. "En skønne dag vil bøsser i Iran få deres menneskerettigheder respekteret. De vil være fri til at være hvem de er - elske hvem de elsker - og ikke være angste for gengældelse eller tortur eller henrettelse. Jeg håber at være en del af den forandring."
Med deres kampe for at opnå stigende international opmærksomhed kunne Iransk ebøsser virkelig få en forandring til at indtræffe - selv overfor et ondt tyranni der nægter at de eksisterer og en hensynsløs progressiv venstrefløj der giver magt igen til regimets brutale linje ved at være medvirkende tavse.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar