Patrice Lewis
Der er to slags "grønne" mennesker.
Den første type lever grønt, fordi det er billigere end alternativet. Hvis de ikke har råd til benzin eller en bil, så har de en cykel. Hvis de ikke har råd til at købe mad, så dyrker de deres egne grønsager. Hvis de ikke har råd til elektricitet, så lever de uden, eller med alternativ opvarmning.
Den anden type lever grønt udelukkende, fordi de er bekymrede for miljøet. Især tror de, at mennesket er skyldig i global opvarmning, og at mennesker skal skære ned på deres livsstil og ressource forbrug og leve bæredygtigt her på Moder Jord.
Den største forskel mellem de to "grønne" grupper er, at den første gruppe ikke er interesseret i at tvinge dig til at leve som de gør. De gør blot det som er nødvendigt for dem for at klare sig.
Den anden gruppe ville bare elske at tvinge dig til at leve efter deres overbevisning. Med intet andet, end en slags religiøs ihærdighed forsøger de at få dig omvendt gennem en medie og offentlig uddannelsesdagsorden; og hvis det så fejler, vil de tvinge dig gennem regeringsstøttede reguleringer.
Kort sagt kan vi beskrive den første gruppe som skånsomme, og den anden som bøller.
Husk på dette når jeg nu introducerer dig til Norfolk Island, en lille plet (befolkning på cirka 1800) midt i det enorme ocean mellem Australien og New Zealand. Engang tilbage i tiden var det et barsk sted, en del af Australiens straffekoloni system, men i dag er det en smuk lille juvel i midt i havet.
Jeg fandt stedet en aften da jeg 'rejst ' rundt på Google Earth efter isolerede øer, da min mand og jeg havde moret over at flytte når forholdene i U.S. blev for socialistiske. Da jeg nævnte det i en klumme sidste år modtog jeg en charmerede email fra en kvinde ved navn Coral der inviterede mig på besøg. (Coral, hvis du læser dette, for mine emails til dig ryger hele tiden retur, da kontakt mig venligst) Det indtryk jeg fik er at Norfolk Island er et sted jeg meget gerne vil besøge.
Med det vil jeg ikke længere. Stakkels lille Norfolk Island ser ud til nemlig at gennemgå et eksperiment i en slags fascisme ånd ...(host) undskyld, jeg mener miljøaktivistisk ånd.
"Warmierne" (som de australske miljøfolk kaldes)med den entusiastiske deltagelse af den australske regering har udarbejdet en plan, hvorved indbyggerne på Norfolk Island vil få udstedt et co2-kreditkort der har et forudbestemt antal co2 kreditter der kan benyttes i løbet af året. Hver gang øboen køber benzin, køber noget "fedt" i importeret mad, eller flyver til hovedlandet for at besøge slægtninge, bliver der trukket på kortet. Når året er omme, vil de som har overskud på kortet kunne sælge dem eller få kontanter for dem, mens de som har opbrugt deres co2-kredit for hurtigt, kommer til at betale.
Under år 2 med eksperimentet, vil antallet af co2-kreditter blive reduceret. Således også det tredje og sidste år med eksperimentet. Målet er angiveligt at få øboerne "trimmet, oplært og gjort meget moralsk bevidste." Men selvfølgelig ved du og jeg godt ,hvad målet er: At tvinge øboerne til at leve som gode globale borger ifølge de strenge og nådesløse kriterier fra "Warmierne."
Journalisterne der skriver om dette eksperiment var meget omhyggelige med kun at vælge ovenud glade mennesker der var med på ideen til interview om deres tanker. Gary Egger, livsstilsmedicinprofessor ved Southern Cross University påpegede meget hurtigt at hans plan skal være frivillig, og kunne tilbyde øboerne kontanter for uforbrugt co2-kreditter. "Vi forsøger ikke at påtvinge noget af os selv på nogen derude," sagde han.
Men i en anden artikel afslører hr. Egger sin ægte dagsroden:
"Hvis (Norrfolk indbyggerne) går ind for det så vil det kunne retfærdiggøres at indføre det i en stor skala på landsplan og ultimativt på verdensplan."
Andrew Bolt en klummeskribent ved Herald Sun i Sydney påpeger, hvordan denne form for socialt eksperiment blev foreslået i Storbritannien i 2006. Ideen blev støttet og dens fortalere
"inisterede på at Regeringen skulle se bort fra protestråbene fra almindelige vælgere."
Hr Bolt citerer også medlemmer af Parlamentet der siger,
"Udbredt offentlig accept, skønt det er ønskværdigt, bør ikke være en forudsætning for en plan for et personligt co2 skema; behovet for at reducere udledninger er ganske enkelt for presserende."
Dette blev sagt, tilsyneladende helt åbenlyst, før medlemmerne af Parlamentet blev "kørt afsted til middag."
Kandidat for Australiens 'Grønne' Clive Hamilton tror at
"klimaforandring i den nære fremtid vil være så skrækindjagende at vi (skal) se på ethvert muligt scenario for at undgå det, herunder målrette "nødværge" foranstaltninger ved at suspendere de demokratiske processer."
Med andre ord tror disse miljøfascister på at den mytiske globale opvarmning er så vigtig at det dermed udgør en vidunderlig undskyldning for at "frelse planeten" gennem slaveri.
Eksperimentet med Norfolk Island demonstrerer at miljøaktivister i bund og grund er bøller. De vil have du skal opføre dig på den måde de dikterer ellers (dyster musik i baggrunden).
Naturligvis ser fortalerne for denne store plan ikke behovet for at begrænse deres egne co2 udledninger. Al Gore kan da ikke bekymre sig om at slukke for motoren på sit køretøj, mens han giver en timelang tale i Sverige sidste måned. Og de australske tossehjerner bag dette co2 kredit eksperiment føler sig frie til at benytte ubegrænset co2 ved at flyve til og fra øen, ligesom de rejser til steder så langt borte som Mexiko for at deltage i FN's konference om global opvarmning, hvorfor det at tale varmt for at begrænse flyvningerne for Norfolk øboerne altså er en særdeles fremragende ide. Hvilken klogskab?
Min første tanke da jeg læste om denne øvelse er at Norfolk Øboerne afgiver deres frihed til miljøslaveriet. Det drejer sig om at blive en straffekoloni for progresssivismen, et eksperiment i grønne lænker som de fascistiske overmestre håber vil kunne spredes. I dag denne ø. I morgen Verden!
Den gamle talemåde "intet menneske er en ø" er helt sikkert undervurderet. Som indbyggerne på Norfolk Island skal til at erfare da er selv friheden, der midt i det store øde, nu ved at være slut.
http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=227485
Patrice Lewis is a freelance writer and the author of "The Home Craft Business: How to Make it Survive and Thrive." She is co-founder (with her husband) of a home woodcraft business. The Lewises live on 40 acres in north Idaho with their two homeschooled children, assorted livestock, and a shop that overflows into the house with depressing regularity. Visit her blog at http://www.patricelewis.blogspot.com/.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar