fredag den 14. januar 2011

Politisk vold i 60'erne, og nu

60'erne var voldelige -

Hey, hey , LBJ…
Hvor mange børn har du dræbt i dag?

Nogen der kan huske de sætninger? Jeg kan helt sikkert fordi jeg som ung venstreorienteret råbte det ved mange demonstrationer. Jeg råbte også "Ned med svinene!," i det mindste på lang afstand der i "Day of Rage" som beskrevet af John Jacobs fra Weatherman fraktionen af Studenter for et Demokratisk Samfund: Kan du huske denne?

Weatherman ville proppe krigen ned i deres stupide fascistiske halse og vise dem, nu når vi var i gang, hvor meget bedre vi var end dem, både taktisk og strategisk og som mennesker betragtet. I en Borgerkrig om Vietnam og anden fascistisk U.S. Imperialisme, ville vi lade krigen udkæmpe her. "Lave den imperialistiske krig om til en Borgerkrig," med Lenins ord. Vi ville virkelig være på mærkerne og gøre en forskel.

Som sagt, så gjort. De smed Molotov cocktails, lod dødsensfarlige bomber sprænge og skød mod politiet. Jovist, det var 60'erne og tidligt i 70'erne og det var det vi gjorde og sagde dengang. Spørg blot Bill Ayers og andre fra den tid som stadig ikke angrer. Jeg er ikke en af dem. Jeg mente det var for langt ude, for skørt.

Nu bringer jeg det hele på banen igen af en særlig grund - for at påpege at vi nu for tiden er ved at gennemgå en lignende formodet periode med ekstrem retorik der beklages af så mange punditter og politikere, men denne tid er blot et Bib på radaren sammenlignet med dengang.

Nogle af disse pundits og politikere er gamle nok til at kunne huske det. Tilsyneladende har de valgt ikke at gøre det. Men lige for at minde dem om at vi er i en æra med ægte politisk mordforsøg -RFK, MLK - dog ikke falske politiske mord (men faktisk den formålsløse tilfældige handling af en paranoid skizofrenisk patient) Men som jeg husker det var der kun få der bad os skrue ned for retorikken. Anti-regerings styrkerne havde massevis af støtter i medierne, tavse partnere der jublede i deres stille sind over alt, undtagen de mest voldelige handlinger (og hvem kender dem egentlig). Norman Mailer, blandt mange andre, skabte sig sit ry og livsudkomme således der på "Pentagons trappetrin." Hey, hey, LBJ.

På en meget reel facon var medierne de underforståede medløbere hos den radikale venstrefløj. Som ungt medlem af medierne og skribent kendte jeg godt til dette. De mest radikale af os udlevede vore hemmelige drømme for de andre. Vi fordømte undertiden ganske rituelt, men sjældent ondsindet. Weather Underground og selv det senere gennemført afskyelige Symbiones Liberation Army blev i pressen aldrig behandlet med den samme grundighed som de fortjente og som tea party er udsat for. Som Baudelaire udtrykte det, "Mon semblable, mon frère." De værste eksemplarer på den radikale venstrefløj var ligesom vi andre, men dog noget værre.

Som vi nu alle ved er det hele vendt på hovedet. Højrefløjen formodes at være kilden til al vold og voldelig retorik. Selvfølgelig ved vi, at det ikke er sandt og selvfølgelig har der været ægte højrefløjsvold, der ikke har haft tilknytning til tea party bevægelsen. Det hele er et spil om ord.

Men venstrefløjen bliver ved med at tro det. Nuvel, ikke fuldstændigt. Nogle følger Alinsky vejen med bedrag. Men en stor procentdel - som de seneste dage har vist som aldrig før - er helt og aldeles overbevist om at de er omringet af en blodtørstig pøbelhob af halvstuderede bondeknolde der vil polarisere landet.

Dette er et at de allertydeligste eksempler på masseindbildning jeg har set i min livstid.

Den venstreorienterede intelligentsia i vort samfund er måske ikke så syg som Jared Loughner - det ville dog være særdeles svært - men de udstiller en neurose så dyb at det grænser til en kollektiv personlighedsbrist. Og, for nu at lege psykoanalytiker, så tror jeg at denne uorden peger direkte tilbage til de uløste problemer der har relation til erfaringerne fra 60- og 70'erne som omtalt tidligere. Venstrefløjens forvirrede og ambivalente holdning til vold er aldrig forsvundet og bliver nu projekteret på deres modstandere.

Overdrivelse af situationen -- og den øgede vrede på venstrefløjen -- ved deres seneste nederlag i et valg og fiaskoen ved den Keynesianske økonomi der skulle klare den finansielle krise. Deres ideologi er i opløsning i deres midte. Forsøgene på at lægge skylden, for en klinisk paranoid skizofrenikers handlinger, over på ordene af en højrefløjspolitiker og lærde er handlinger hos desperate mennesker.

Denne venstreorienterede intelligentsia med alle dens uløste problemer griber en tragisk begivenhed for at sætte en ny dagsorden og aflede landet fra løsningen af landets problmer, der er virkeligt alvorlige for os alle (endog dem). Det bør vi ikke lade dem slippe af sted med.

http://pajamasmedia.com/rogerlsimon/2011/01/11/the-sixties-were-violent-not-today/?singlepage=true

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails