Hippie skaden skal genoprettes

Hippie skaden skal repareres

Samuel Pennell

Vi har betragtet den skade som hippiebevægelsen medførte og vi hader den. Det konservative Amerika har været vidne til skaden på kulturen, og det forfald som er blevet påført af venstrefløjen siden 1960'erne.

Vi har stået dér og måbet over de frygtelige tegn på, at den amerikanske familiestruktur opløses, og over det eksploderende brug af stoffer, mens de venstreorienterede nikker godkendende og kalder det "fremskridt." Hvor er det dog forbavsende.

Hvis man ikke går nærmere i dybden med deres motiver kunne man tro, at de blot forsøgte at smadre vor kultur, fordi de har en hadefuld natur. Det giver ingen mening. Hvem, med deres sunde sind i behold, ville kunne anse stigende stofmisbrug og overdoser som "fremskridt"? Hvem med deres sunde sind i behold ville betragte en epidemi af opløste hjem som et "fremskridt"? Hvilken kvinde ville betragte den overdrevne seksualisering af kvinder som noget positivt?

Ligesom alle de tidligere venstrefløjsbevægelser i fortiden, forsøger den amerikanske venstrefløj at gennemtvinge unaturlige forehavender på mennesker med den forestilling at de "skaber et nyt menneske."

De tror det blot er et spørgsmål om tid før de små børn vænner sig til ideen om opløste hjem. Et hjem hvor der ikke findes en "ægte far." Et hjem, hvor fraværet af deres ægte far (eller mor) er en påmindelse om den kendsgerning, at deres egne manglende forældre ikke bekymrede sig tilstrækkeligt til at holde ud og blive. De mener det blot er et spørgsmål om tid, før vi har vænnet os til at være "åben" for stofmisbrug. Pyt være med at overdoser af stoffer nærmest eksploderer som en epedimi, og at folks holdninger til stoffer bliver stadig mere blødsødent og liberaliseret.

Hvis det venstreorienterede Amerika er en bygningshåndværker, dukker den op ved arbejdspladsen og smadrer tommelfingrene ved hvert sving med hammeren og så alligevel kalder man det fremskridt. Deres opsvulmede tommelfingre er blot den øgede smerte med "social retfærdighed" og "lighed."

Uheldigvis er deres filosofi ikke nær så fornuftig som de ønsker vi skal opfatte den, og ikke nær så fornuftig som det liberale akademi synes vi skal tro. De venstreorienterede gør det de 'føler' ødelægger vor kultur, og akademiet træder til for at bortforklare det. Læg mærke til at akademiske studier legitimerer ægteskaber mellem samme køn og lovliggørelsen af stoffer.

For nylig talte jeg med en ung kvinde på 22 år, og jeg var nysgerrig efter at kende hendes synspunkter vedrørende 'udstillingen' af kvinder i medierne. Jeg spekulerede på, om hun mon følte sig generet af den kendsgerning, at det er blevet langt mere almindeligt i de sidste 10 til 20 år, alt mens vi er blevet mere liberale. Jeg var af den overbevisning: "Hun er yngre end jeg, sådan cirka 10 år, og har vel vænnet sig til denne nye venstreorienterede åbenhed om sex i medierne. Jeg er en gammel dinosaur, og mine holdninger om beskedenhed er helt og aldeles umoderne. Disse er de unge mennesker der er med på noderne, og jeg vil blive blæst omkuld af deres åbne attituder."

Jeg kunne umuligt være længere borte fra sandheden. Hun gik hurtigt i gang med en nærmest dommedagsprædiken om, hvordan hun afskyede "at kvinder blev tvunget til at udstille deres kroppe." Mens vi talte, indså jeg at intet var forandret, havde rokket sig, eller flyttet sig en tomme siden jeg var en knægt i 1980'erne. Det lød angiveligt som en konservativ dommetale som en bibliotekar ville have kunnet givet i 1985; hun forekom at være traumatiseret ved det. Jeg var helt enig med hende.

Ved en anden lejlighed talte jeg med endnu en ung, en mand der også var først i 20'erne. Emnet var nu om TV, og han lod mig vide at han på en måde var traumatiseret af TV's udstilling, fremvisning af voldsom vold. Heller ingen ændring i attitude her.

Dette er ikke for at hævde at der ikke har været sex og vold i medierne i meget lang tid, men ingen bør dog nægte at der har været en eksplosion af det siden 1960'erne, og at det er blevet ekspotentielt forøget i de sidste 10 år, under dække af "ytringsfrihed." Med billeder på TV der er ultra-negative og kyniske overfor familien, såsom "Family Guy" og "American Dad," overrasker det mig ikke at folk også nærmest har glemt betydningen af familien.

Jeg tror ikke det kan benægtes at familierne holdt mere sammen, meget mere, da vi på TV så "The Brady Bunch," og "Leave It to Beaver." Er venstreorienterede ligeglade med de ofre de efterlader i deres malstrøm? Er det virkelig sådanne mennesker der alvorligt lader som om de "hjælper den lille mand"? Hvis de var de sociale kritikere af Amerika dengang da landet var konservativt, vil de så med åbent ærligt ansigt kunne sige at der ikke er nogle ofre for deres sociale livsopfattelser?

Eller vil de insistere på, at de ikke har flere værdier og normer - at de ikke dømmer nogen, og har helt åbne holdninger overfor alt? Hvis det er det de hævder, så forsøg at foreslå at krigen mod stoffer har være en gennemført succes, eller det er helt igennem forkert at få børn uden for ægteskabet, og se så deres ansigter blive blodrøde af vrede. De er snæversynede vedrørende krigen mod stoffer og ved en familievenlig kultur. Spørg dem hvad "blev der af al din tolerance? Hvor er al medfølelsen og forståelsen for at man kan have forskellige verdensopfattelser? Hvor er al den åbenhed dog blevet af."

Jeg spørger mine medkonservative: Er dette det vi virkeligt ønskede for Amerika? At hele vor nation forvandles til en slags gadehjørne i San Francisco, med tilfældig sex og åbenlys stofmisbrug? At mennesker mangler viljestyrken til at få deres liv på plads, og at de er 100% udsvævende og umoralske? Og når de handler umoralsk og udisciplineret er de gennemført uproduktive, kan ikke fastholde et arbejde og får derfor brug for velfærdshjælp fra de produktive arbejdere?

Jeg kender til det som en kendsgerning ved de marxistiske misforståede forsøg på at hjælpe fattige, ja så produceres blot endnu flere fattige. Den konservative radiovært Michael Savage henviser ofte til socialismen som "fattigdommens forstærker" og han har helt ret.

Kan resten af Amerika ikke indse dette? Det plejede at være en grundregel, at de ultra-venstreorienterede, umoralske byer på en måde var onde og snavsede steder, hvor ingen ville kunne have ønske om at opfostre et barn. Det kan forekomme at denne trend har bredt sig ud over hele landet, og nået ind i selv vore små byer og i vore dagligstuer.

Som konservativ kan jeg sige, med 100% sikkerhed, at dette ikke er hvad jeg ønsker Amerika skal være. Det er derfor jeg kæmper til fordel for en konservativ revolution i 2011, og jeg er overbevist om, at den vil indtræffe. Jeg har brug for at konservative råber op, og vi hjælper hinanden sammen, i stedet for hver for sig at sige fra så højt man kan i offentlighed og på internettet. Vore stemmer skal forenes, og vil vil råbe så højt at alle vil høre os, politikerne, pressen, akademiet - ja alle og enhver. Vi vil være så højlydte at det ikke er muligt at ignorere os, og så vil dette land igen blive vores.

Dette er jo stadig vort hjem, dette er stadig vort land, og vi kan stadig forme det som vi gerne vil have det. Gud velsigne Amerika. Gud velsigne et 2011 Ronald Reagan år.

http://www.americanthinker.com/2011/01/roll_back_the_hippie_damage.html

Samuel Pennell is the creator of the FaceBook page, The Reagan Files, and his e-mail address is: samspennell@yahoo.com