Hvordan Politisk Korrekthed ødelægger hjernen
Politisk korrekthed bliver ofte betragtet som blot en gene når det drejer sig om at benytte ord, eller når der fortælles "fornærmende" vittigheder. Helt forkert. Det er en mental tilstand der svækker vor genetiske evne til at forsvare os. Som en forsker der har undersøgt denne brist i lang tid, da lad mig forklare dens karakter, hvordan den gør os forsvarsløse og give forslag til, hvordan man kan bekæmpe den.
Politik Korrekthed (PK) er en underkastelse af sandheden, ofte gennem tvang, til en politisk ideologi. PK forandrer ihærdigt "burde" til "skal" selvom næsten alle ved at "burde" ikke er "skal." Som Larry Summers erfarede, hvis den feministiske doktrin insisterer på at kvinder og mænd har samme lige matematiske talenter, ja så er dette en "videnskabelig kendsgerning" trods alle de objektive beviser derimod. PK gør løgn til sandhed, for eksempel bliver overtræderen ofret for at fremme en ideologi eller en religiøs doktrin.
PK kan opsummeres ved dens Fem Bud:
Det første. Du skal ikke krænke. Dette er den altoverskyggende vurdering, selvom menneskeliv står på spil. Hvis en besøgende ven ønsker at besøge et sort kvarter med en skyhøj kriminalitetsrate da giver du ham ingen advarsel da det at signalere "sort kriminalitet" krænker sorte, selv hvis der ingen sorte er tilstede.
For det andet. Du skal bare ikke have nogen krænkende tanker. Blot det at beskæftige sig med "slemme" tanker, selv ubevidst, er utilladeligt. I PK verdenen fører "slemme tanker" nemlig uundgåeligt til "slem opførsel" og selv uudtrykte tanker kan gøre skade f.eks. kan en mandlig matematiklærer helt utilsigtet komme til at ignorere de kvindelige studerende på grund af ubevidste forestillinger om deres tal-ufølsomhed, og således gøre dem mismodige i deres stræben efter at opnå en Ph.d. i matematik.
For det tredje. Du skal rense Samfundet for Onde Tanker. Udrensningen skal være 100%. PK afspejler epidemilogi - blot et tilfælde af kopper kan sprede sig og dræbe alle og enhver, derfor er en hadforbrydelse i et ellers fredeligt samfund noget der kræver øjeblikkelig indsats.
For det fjerde. Du skal være din egen censor. Utopia er her når krænkende tanker aldrig kommer ind i hjernen, og dette kræver altså en konstant selvpåført ihærdighed. I mellemtide kræver det at udstøde "farlige tanker" at man optrænes i følsomhed og at man censurerer de materialer der ellers ville kunne fremme dårlig tankegang. Eller sagt på anden måde - blind med vilje!
For det femte. Du skal belønne de krænkede ved at tage fra overtræderne. Dagens politiske landskab oversvømmes med hyperfølsomme grupper med særinteresser. At krænke dem, uanset hvor sand den 'krænkende' bemærkning kunne være vil medføre øjeblikkelig krav om genoprettelse. På universiteterne, for eksempel, da vil det at fremføre en had-kendsgerning være noget der skal blødgøres med flere jobs og programmer for den 'krænkede gruppe (det kaldes ofte "retfærdighed").
PK er helt klart mod menneskets natur. Homo Sapiens har overlevet i mere end 180000 år kun ved at stille sig op mod den barske virkelighed. PK slukker for vor indbyggede tilegnede radar. Hulemændene sendte ikke hulekvinderne i kamp, fordi de indså, at at den mandlige overlegenhed i kamp kunne krænke de følsomme kvinder. Hvis de gjorde det da ville stammen meget hurtigt være ude af den genetiske pulje. Det samme gælder forfædrene hvis de bød voldelige fremmede indenfor for at fremme diversiteten - meget få af deres efterkommere ville overleve for at kunne fortælle beretningen videre. Overlevelsesinstinktet er ofte forvekslet med hykleri - hvide venstreorienterede vil altid være PK om race indtil deres børn bliver forulempet i den måske overvejende sorte skole, så overføres junior til en privat, og næste udelukkende hvid skole.
Endnu værre det at stræbe efter hjerner der ikke "krænker" vil uundgåeligt føre til totalitarisme da milde hjælpemidler såsom træning i følsomhed vil blive erstattet med mere drakonisk hjernevask a la kommunismen. Under alle omstændigheder da er PK antietisk mod Amerika som vi kender det.
Endnu værre det at stræbe efter hjerner der ikke "krænker" vil uundgåeligt føre til totalitarisme da milde hjælpemidler såsom træning i følsomhed vil blive erstattet med mere drakonisk hjernevask a la kommunismen. Under alle omstændigheder da er PK antietisk mod Amerika som vi kender det.
PK er blevet det udvalgte våben hos guldmedalje vinderne i nutidens Olympiske Lege i det at være et offer. Det er bare så let og PK angrebet - dine ord gør skade, er ufølsomme, du er en hykler - kan effektivt slå enhver overbringer af dårlige nyheder ihjel og dække over anklagerens egen ondskab. Det kan også betale sig i allerhøjeste grad. Som efter Det Femte Bud, lad en FBI agent kritisere en bevisligt muslimsk gruppes forbindelser til terror, og den forudsigelige vrede dukker straks op med "Dette er farlig tale om had, så lad os derfor indføre godt betalte seminarer for FBI agenterne for at forhindre fremtidige "hadefulde" udbrud (og som det ikke siges, lad os kende FBI agenternes identicitet).
PK svarer intellektuelt så nogenlunde til AIDS. Den trænger ind i hjernen, æder vort naturlige immunsystem mod legitime trusler og det hjælpeløse offer bukker under. Hele tiden mens ofret har det fint med at være påpasselig, tolerant og dydig. På nationalt niveau, er dette et smertefrit selvmord. Det er svært at forestille sig et mere potent våben til at besejre sine fjender.
PK kan ikke besejres ved at fremføre sunde beviser, uanset hvor påtrængende de kunne være. Glem alt om "dialog" selvom den giver "mening." PK flokken er mestre i tvetydig afvisning - modstanderens kendsgerninger er jo "blot" farlige holdninger, for et eller andet sted i universet eksisterer der en modsatrettet kendsgerning, den objektive kendsgerning er usikker (udtrykket "kontroversiel" er ofte indbefattet i et sådant svar), og for dem med akademiske tilbøjeligheder, da er al sandhed konstrueret, derfor er min "sandhed" ligeså gyldig som din. Særlig populært er, at samtidig med at man indrømmer at din kendsgerning teknisk set kunne være sand, da vil det at udtrykke den skabe en frygtelig skade, endog vold, og derfor er det bedst ikke at komme med den. For den som er PK inficeret, hvad opnås der dog ved at offentliggøre statistikker om Intelligenkvotient for indvandrergrupper eller fordelingen hos drenge og piger, der opnår mere end 750 i matematikstatistikken?
Den eneste løsning er en ligefrem offentlig forpligtelse til at fortælle sandheden uden hensyn til det medførende ubehag. Modellen med besøg hos lægen er den passende tilgang - lad ikke ordene blive pakket ind når du forklarer, hvorfra du fik det der væmmelige udslet. Hvide løgne er kun til venner. Indrømmet, det er vanskeligt da oprigtighed ofte er i risiko for at blive ugleset, at få fjendtlige blikke og belæringer om at det er "skadeligt" og "ufølsomt." Men når emnet er vigtigt, da betragt blot denne "du krænker jo" belæring som et tegn på at klageren er mentalt forstyrret. Den halvspiste hjerne gør dem ude at stand til at kunne genkende sandheden. PK er en hallucinatorisk forstyrrelse, et tilbageblik på 1960'erne da mennesker stegte deres hjerner med LSD.
Det at give udtryk for en forbudt, men dog udbredt sandhed vil opildne de som er af samme overbevisning. PK kan få succes når kætterne føler sig isolerede. Hvis en anden person stemmer i, vil andre slutte sig til, og der vil snart være et helt kor. Se blot på den "uventede" modstand mod Ground Zero Moskeen -- det krævede blot nogle få til at skabe en omfattende vrede. Det at være den første kræver dog, det skal indrømmes, ægte mod, men på plussiden da bringer det at stå frem ofte lovprisninger. Ofte har jeg fået at vide, "Inderlig tak fordi du siger sandheden, nu kan vi alle sige det, do, for at være på den sikre side vil vi dog nøjes med at citere fra dig."
Husk dog på, at der ingen grund er til at krænke nogen uden grund, men vi har overlevet både som enkeltindivider og som en nation ved at stille op op imod de barske realiteter. Enhver nulevende person havde forfædre der afskyede PK. Lad os håbe at de 180000 år med menneskets overlevelsesevner ikke forsvinder. Når tiderne er vanskelige da stol på dit instinkt om de slemme fyre.
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Robert Weissberg is emeritus professor of political science, University of Illinois-Urbana and currently an adjunct instructor at New York University Department of Politics (graduate). He has written many books, the most recent being “Bad Students, Not Bad Schools: How both the Right and the Left have American education wrong.” Besides writing for professional journals, he has also written for magazines like the Weekly Standard and currently contributes to various blogs.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar