mandag den 3. januar 2011

Løgne føres videre om New Deal

En arv af løgne

Thomas Sowell

Gæt hvem der sagde følgende: "Vi har forsøgt at bruge penge. Vi har brugt flere end vi nogensinde har gjort før, og det virker bare ikke." Var det Sarah Palin?, Rush Limbaugh? Karl Rove?

Milevidt fra. Det var Henry Morgenthauer, Finansminister under Franklin D. Roosevelt, og en af FDR's nærmeste rådgivere. Han tilføjede, "efter 8 år med denne administration, har vi lige så megen arbejdsløshed som da vi begyndte...og en enorm gæld der vokser!"

Dette er blot en af de bemærkelsesværdige og øjeåbnende kendsgerninger i en bog der bør læses, "New Deal or Raw Deal?" af professor Burton W. Folsom Jr., fra Hillsdale College.

Sædvanligvis er det der skete i 1930'erne vel noget som overlades til historikerne at beskæftige og bekymre sig om. Men den selvsamme slags politik der blev forsøgt - og det mislykkedes - i løbet af 1930'erne er nu under udførelse i dagens Washington, med tilhængere af den politik der ofte påkalder FDR's New Deal som rollemodel.

Franklin D. Roosevelt kastede skylden for landets pinsler på det han arvede fra sin forgænger, ligesom Barack Obama gør i dag. Men arbejdsløsheden var 20% i foråret 1939, seks lange år efter Herbert Hoover havde forladt Det Hvide Hus.

Hele generationer er blevet "uddannet" til at tro at Roosevelt administrationen fik dette land ud af Den Store Depression. Historielærebøger af berømte lærde som Arthur Schlesinger Jr., fra Harvard og Henry Steele Commager fra Columbia har helgengjort FDR som en historisk Frelser af dette land, og mediernes manglende lys på sagen har været med til at sikre legenden.

Skønt professor Schlesinger indrømmede at økonomi kun interesserede ham meget lidt, fik det ham dog ikke til at holde inde med at komme med fejende flotte udtalelser om hvilken økonomisk gevinst New Deal var.

Professorerne Commager og Morris fra Columbia erklærede på lignende vis: "Karakteren ved det Republikanske overherredømme i tyverne har været vedvarende negativt; karakteren ved New Deal var i overvældende grad positivt." Enhver der er bekendt med historien fra den æra kunne vel aldrig have mistanke om, udfra sådanne udtalelser, at 1920'erne var et årti med hidtil uset velstand, og 1930'erne var et årti med den dybeste og længstvarende depression i amerikansk historie.

Men kendsgerningerne er blevet flyttet til bagsædet og retorik foran.

I de seneste år har der været både akademiske undersøgelser og populære bøger der afslører nogle af myterne om New Deal. Ikke desto mindre er professor Folsom's bog "New Deal or Raw Deal" en der sætter helt nye standarder. Skønt den er skrevet af en akademiker og med baggrund i årevis af veldokumenterede undersøgelser, er den så letlæst som en avis - og langt mere informativ end de fleste.

Der er få historiske begivenheder, hvis myter er mere overdrevent forskellig fra virkeligheden ,end den om New Deal administrationen hos Franklin D. Roosevelt. Og der er få mænd hvis billede af sig selv har skilt sig så radikalt ud fra selve manden.

Nogle af de mest ødelæggende ting der blev sagt om FDR blev ikke sagt at hans politiske fjender, men af folk der arbejdede tæt på ham i årevis - Finansminister Henry Morgenthauer er blot en af dem. Morgenthauer så ikke kun den store fiasko ved Roosevelt's politik, men også den personlige fiasko hos Roosevelt, der ikke vidste tilstrækkeligt om økonomi til at indse hvor lidt han vidste.

Så langt fra at trække landet ud af Den Store Depression ved at følge en Keynesiansk poltik, da skabte FDR en poltik der forlængede depressionen indtil den var mere end dobbelt så lang som nogen anden depression i amerikanske historie. Roosevelt's hovsa løsninger fulgte blot sammenhængen i keynesiansk økonomi. I den udstrækning at FDR fulgte en hvilken som helst økonoms tanker, så var det dog en obskur økonom fra University of Wisconsin, der blev undsagt af andre økonomer, og som selv John Maynard Keynes kun havde foragt tilovers for.

Præsident Roosevelt's stærke side var politik - ikke økonomi. Han spillede det politiske spil meget dygtigt og hensynsløst, herunder ved at benytte FBI og IRS (skatterevisorerne) til at genere og intimidere sine kritikere og modstandere.

Historien er ikke særlig pæn. Men vi har brug for at kende og forstå den hvis vi ønsker at undgå de ækle konsekvenser af nutidens politik der ligner den.

http://frontpagemag.com/2010/11/02/legacy-of-lies/

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails