torsdag den 22. september 2011

Hvor var muslimers sympatimarch 9/11 for friheden?

Hvor var “Muslimernes Million March” 9/11?


Barry Barber

Er du sikker på vi oplevede den samme 9/11?

Det er ikke sådan bogstaveligt sandsynligt da du muligvis ikke vågnede den morgen i Göteborg, Sverige, og fløj til UK  for at komme med et British Airways fly til New York JFK lufthavn, en flyvning der blev afbrudt midtvejs over havet af kaptajnen der i højtaleren sagde, “Vi har en yderst vigtig meddelelse til alle ombord. Vær så venlig at vække den sovende medrejsende både til høre og venstre. “ Ja, så kan man være sikker på at det ikke er et fodboldresultat han vil komme med. Flyet forekom at være uden problemer, der var ingen ild fra motorerne eller røg i kabinen. Mit gæt var, at de havde fundet en computerfejl i London, og at vi ikke havde tilstrækkeligt med brændstof og at vi derfor skulle nødlande midt på Atlanterhavet. Ville du kunne have fundet på noget bedre? Den vidunderlige britisk accent fortsatte.

“Vi skal ikke til JFK lufthavnen på grund af terroraktivitet i New York området. I stedet skal vi fortsætte til nærmeste canadiske lufthavn.”

“Terroraktivitet i New York området!” 

Jeg formodede det drejede sig om en bombetrussel i La Guardia, og de derfor tog deres forholdsregler. Kaptajnen fortalte os ikke om angrebet før end vi landede i Halifax, Nova Scotia, og stod helt stille på landingsbanen. Hvorfor mon ikke? Ganske simpelt. Over halvdelen af passagererne var sandsynligvis amerikanere på vej hjem. Han ønskede at undgå massehysteri blandt de pasagerer som måske havde slægtninge der arbejdede i Wolrd Trade Center. Over 50 kæmpejetfly landede helt uventet i Halifax, og som ‘flygtningeø i en kæmpe udstillingshal fik vi lejlighed til at høre, hvad andre piloter havde fortalt deres passagerer, da disse piloter fik deres “nye direktiver.”

Nogle lod som om et instrument i cockpittet ikke fungerede og skønt det ikke udgjorde en umiddelbar fare, krævede reglerne, at de landede med det samme. Andre opfandt “landingsbaneproblemer” ved JFK. Altsammen for at skabe ro i kabinen. 

Jeg har ikke hørt om ros for den måde canadierne behandlede vor vanskelighed og fik os ned på jorden. Vi tilbragte første nat i hallen, men den anden nat var der senge, for ikke at nævne gratis lægehjælp, massageterapeuter, malebøger og blyanter til børnene, gratis telefon til hele verden og konstant gratis mad og drikke ved behov.

Canadierne havde kun et ‘problem.’ De søgte efter frivillige over radioen og kunne ikke imødekomme de tusinder af canadierne der ønskede at hjælpe os. De var enestående!

Jeg forstår ikke de ‘kloge’ som planlagde Mindehøjtideligheden på 10 års dagen og som udelod det kirkelige, før jeg kommer til at forstå, hvorfor de overser canadierne.

Jeg kom først til New York om fredagen den 14. september. Jeg husker jeg i vred vantro lyttede til det som jeg kun kan kalde afskyelig beundring blandt nogle New Yorkere for jihadisterne og deres handlinger.

Jeg tror ikke polakkerne kom med begejstringsudbrud over Nazi bombemaskinerne der indledte 2. Verdenskrig med et angreb mod Warsawa. Jeg tror ikke grækerne ville sige, “Prøv at se de tyske Stuka Bomberne, hvor er de flotte! Det ser ud som om de styrter direkte mod jorden for derefter at slippe bomberne mod målet og så stige voldsomt. Nej hvor der det flot!”

Jeg hørte imidlertid amerikanere sige noget lignende, “Hvilken planlægning! Hvilken koordination! Og så havde de slet ikke nogen våben, kun små knive!” Sikken en holdning. Lyt dog til præsident George W. Bush. Han forstod det helt korrekt.

TV kommentatoren ærede de mange tusinde unge amerikanerne der sluttede sig til de væbnede styrker. Jovist, efter 10 år ser antallet ud til at være OK. Dagen efter japanernes angreb mod Pearl Harbor, forsøgte millioner af amerikanske mænd at komme i hæren. Efter 9/11, blev talen om at melde sig dæmpet. Det gjorde indmeldingerne dog ikke.

Det allermest nederdrægtige rygte var at alle jøderne der arbejdede i World Trade Center havde fået at vide at de ikke skulle gå på arbejde den dag. Jeg er lamslået over antallet af de som tror på et sådan vanvittigt og meget let tilbagevist rygte. Jeg mistede kantoren fra min synagoge den 9/11. Jeg begynder ikke straks at anklage jøderne eller endog præsident Bush for at have planlagt angrebet, fordi sådanne ting ikke er ligeså langt ude som “det er jøderne der har skylden.”

Endeligt må godhjertede, velmenende mennesker som jeg selv må dog indrømme at vi tog fejl om noget meget vigtigt. Jeg var ude med “jihadisterne ikke repræsenterer muslimernes holdning og vi skal tage hensyn til de moderate muslimer”” straks efter 9/11. Og videre, “Vi har kæmpet og mistet folk i de seneste år på at redde muslimer i Bosnien, Kosovo, Kuwait, Afghanistan, Irak......” Ja, du kender rumlen.

Jeg kan bare ikke forestille mig at være en loyal amerikansk muslim og så ikke kræve at vi laver en “Million Muslimers March” på Washington Mall på 10 årsdagen for 9/11 for at råbe højt og tydeligt, at vi elsker og er taknemmelige for Amerika, og vi har  afsky for jihad,

Den skingrende, råbende fravær af blot nogen form for en sådan bevægelse, er med til at kaste smuds på de som ikke vil stille sig frem.

Han var stærk, men han tog fejl. Jeg mener den muslimske-fødte proamerikaner der advarede os.
“Jovist er der moderate muslimer. Det er dem som ønsker at hænge Jer fra den nærmeste lygtepæl!”
 Barry Barber

Read more:Where was the 'Million Muslim March'?http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=344837#ixzz1XuKoOWob

Tillad mig af henvise til denne side hvor muslimer planlægger en One Million Muslim March - den 4. juli af alle dage. http://atlasshrugs2000.typepad.com/atlas_shrugs/2011/02/july-4th-million-man-muslim-march-on-dc-to-unite-the-ummah.html   grum læsning og udstilling af løgn og hykleri.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails