Uheldssvangre Paralleller
Walter E. Williams
Roosevelt havde andre forslag til økonomien, herunder National Recovery Act (Den Nationale Genopretningslov). Dr. Reed siger:
Især sorte blev hårdt ramt af NRA. Talsmænd for de sorte og de sortes presse henviste ofte til NRA som “Negro Run Around” (Neger Løb Rundt), “Neger Tillades Sjældent” (Negroes Rarely Allowed), “Negre Igen Ruineret” (Negroes Ruined Again) “Ingen Roosevelt Igen (No Roosevelt Again, og “Lov til Fjernelse af Negeren” (Negro Removal Act. Heldigvis bedømte domstolene NRA som forfatningsstridig. Resultatet blev, at arbejdsløsheden faldt til 14% i 1936 og lavere i 1937.
Roosevelt havde flere planer for økonomien, nemlig National Labor Relations Act (national lov vedrørende arbejdsforhold) kendt som “Wagner Act.”
Dette var en tilbagebetaling til arbejderfagforeninger og med disse nye kræfter, gik arbejderfagforeningerne videre med en militant organiseret hetz der omfattede trusler, boycotts, strejker, overtagelse af fabrikker, udbredt vold og andre handlinger der fik produktiviteten til at falde drastisk og arbejdsløsheden til at stige dramatisk.
I 1938 skabte Roosevelt’s New Deal nationens første depression i depressionen. Børsmarkedet faldt sammen igen, og mistede næsten 50% af sin værdi mellem august 1937 og marts 1938, og arbejdsløsheden steg igen til 20%.
Klummeskribenten Walter Lippman skrev i marts 1938, at “næsten uden nogen vigtig undtagelse har ethvert virkemiddel (Roosevelt) har været interesseret i gennem de sidste fem måneder været at reducere eller gøre velstandsproduktionen vanskeligere.”
Roosevelt dagsorden var ikke uden sine internationale beundrede. Den førende Nazi avis, Volkischer Beobachter, hyldede igen og igen “Roosevelts antagelse af National Socialistiske virkemidler med tanke på hans økonomiske politik og socialpolitik” og “udviklingen hen mod en autoritær stat.” baseret på “kravet om at det fælles gode skal sættes før selvets interesse.”
Roosevelt selv kaldte Mussolini “beundringsværdig,” og erkendte at han var “yderst interesseret i hvad han havde opnået.”
FDR’s egen Skatteminister Henry Morgenthau så det kaos New Deal medførte og skriver:
“Vi har forsøgt at bruge penge. Vi bruger mere end vi nogensinde har gjort før, og det hjælper ikke.... Vi har aldrig indfriet vore løfter. ...Jeg siger, efter otte år med denne Administration, at vi har ligeså megen arbejdsløshed som da vi begyndte .... og en enorm gæld der skal betales!"
Konklusionen er at Roosevelts New Deal Politik i stedet for at være en tre eller fire års nedtur, blev til en en affære der varede 16 år.
Depressionen i 1930’erne var forårsaget og forstærket af regeringshandlinger, og således også det nuværende finansielle rod vi befinder os i.
Ønsker vi at gentage historien ved at lytte til de som skabte den ulykke? Det er det samme som at ringe til en pyroman for at få hjælp til at slukke en brand.
Walter E. Williams
Folk er begyndt at sammenligne Barack Obamas administration med den forfejlede administration hos Jimmy Carter, men en bedre sammenligning er Roosevelt administrationen i 1930’- og 40’erne.
Lad os se på det med hjælp af en publikation fra Mackinac Center for Public Policy og Foundation for Economic Eduvation, med titlen “Store Myter om Den Store Depression,” af dr. Lawrence Reed.
I løbet af det første år med præsident Franklin D. Roosevelt’s New Deal politik, gik han ind for en forøgelse af af statens forbrug til 10 milliarder dollars mens overskuddet kun var 3 milliarder dollars. Mellem 1933 - 1936 steg regeringens udgifter med mere en 84%. Statens gæld strøg til himmels med 73%. Roosevelt underskrev lovgivning der forhøjede top-indkomstskatten til 79% og derpå senere til 90%.
Hillsdale College økonomihistoriker og professor Burt Folsom, forfatter til "New Deal or Raw Deal?", bemærker at i 1941 foreslog Roosevelt endog en 99,5% marginalskat på alle indkomster over 100000 dollars. Da en toprådgiver stillede spørgsmål ved den dem svarede Roosevelt, “Hvorfor ikke?”
“Den økonomiske virkning af NRA var øjeblikkelig og magtfuld. På de fem måneder før loven blev vedtaget var der tydelige tegn på en forbedring: Jobansættelser i industrien og lønninger var steget fra henholdsvis 23% til 35%. Så fulgte NRA, med en forkortelse af arbejdstiden, stigende lønninger, og indførelsen af ny omkostninger på virksomhederne. På de seks måneder, efter lovens indførelse, faldt den industrielle produktion med 25%.”
Roosevelt havde flere planer for økonomien, nemlig National Labor Relations Act (national lov vedrørende arbejdsforhold) kendt som “Wagner Act.”
Dette var en tilbagebetaling til arbejderfagforeninger og med disse nye kræfter, gik arbejderfagforeningerne videre med en militant organiseret hetz der omfattede trusler, boycotts, strejker, overtagelse af fabrikker, udbredt vold og andre handlinger der fik produktiviteten til at falde drastisk og arbejdsløsheden til at stige dramatisk.
I 1938 skabte Roosevelt’s New Deal nationens første depression i depressionen. Børsmarkedet faldt sammen igen, og mistede næsten 50% af sin værdi mellem august 1937 og marts 1938, og arbejdsløsheden steg igen til 20%.
.
Klummeskribenten Walter Lippman skrev i marts 1938, at “næsten uden nogen vigtig undtagelse har ethvert virkemiddel (Roosevelt) har været interesseret i gennem de sidste fem måneder været at reducere eller gøre velstandsproduktionen vanskeligere.”
Roosevelt dagsorden var ikke uden sine internationale beundrede. Den førende Nazi avis, Volkischer Beobachter, hyldede igen og igen “Roosevelts antagelse af National Socialistiske virkemidler med tanke på hans økonomiske politik og socialpolitik” og “udviklingen hen mod en autoritær stat.” baseret på “kravet om at det fælles gode skal sættes før selvets interesse.”
Roosevelt selv kaldte Mussolini “beundringsværdig,” og erkendte at han var “yderst interesseret i hvad han havde opnået.”
FDR’s egen Skatteminister Henry Morgenthau så det kaos New Deal medførte og skriver:
“Vi har forsøgt at bruge penge. Vi bruger mere end vi nogensinde har gjort før, og det hjælper ikke.... Vi har aldrig indfriet vore løfter. ...Jeg siger, efter otte år med denne Administration, at vi har ligeså megen arbejdsløshed som da vi begyndte .... og en enorm gæld der skal betales!"
Konklusionen er at Roosevelts New Deal Politik i stedet for at være en tre eller fire års nedtur, blev til en en affære der varede 16 år.
Depressionen i 1930’erne var forårsaget og forstærket af regeringshandlinger, og således også det nuværende finansielle rod vi befinder os i.
Ønsker vi at gentage historien ved at lytte til de som skabte den ulykke? Det er det samme som at ringe til en pyroman for at få hjælp til at slukke en brand.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar