søndag den 18. september 2011

Dyr på særlige missioner

Græshoppers mængde 


Tilbage i juli 2007 fængslede den iranske efterretningstjeneste 14 egern med anklage om at de uførte spiontjeneste for Vesten. Man hævdede at de perfide gnavere var udstyret med "spionudstyr af fremmede bureauer." Før vi nu afviser denne foruroligende afsløring som følge af en mental forstyrrelse da bør vi lige lægge mærke til, at det var den iranske politikommandør, Esmaili Ahmadi-Moqadem, der bekræftede rapporten, hvilket giver den troværdighed. Skønt Israel ikke nævnes ved navn, så kan der ikke være tvivl om, at det er Mossad der er den hovedmistænkte.

Veludstyret spionegern i Iran


Også ægypterne synes at være målet for de afskyelige snedige angreb af Mossad. Da en haj dræbte en tysk turist i havet ved et badested i Det Røde Havn, spekulerede guvernøren for Sydsinai, Mohamed AbdelFadil Shousha på, at det ikke "kunne udelukkes" at Israel havde planlagt angrebene på turisterne for at skade den lokale økonomi. Igen skal vi ikke formode at ægypterne er fuldstændig latterlige for som mange myndigheder i Mellemøstlige forhold vil kunne attestere er ægypterne eksperter i sanddruhed. Der er ikke destomindre det dilemma, at israelske turister i stort antal ofte besøger disse badesteder ved Det Røde Hav, men man må vel formode at en jødisk haj vil være selektiv i sit fødevalg.
Uhm, en turist, og så endda tysker

Vi må heller ikke overse at saudierne fornylig udstillede deres topmoderne afskrækkelsemuligheder ved at arrestere en grib der tilsyneladende var udsendt af Mossad for at rekognoscere og afprøve Kongedømmets forsvarsberedskab. Ifølge rapporter; "GPS'en og et ringmærke om benet med mærket 'R65-Tel Aviv University' blev opfattet af saudierne som et forfinet spionudstyr så fuglen kunne sende efterretninger tilbage til Israel. Den saudiske avis al-Weeam sagde, at indbyggerne i området, hvor fuglen blev fanget, kaldte sporingsudstyret  et bevis på et zionistisk anslag. "Forklaringen om, at den stakkels fugl var del af et israelsk forskningsprogram der forsker i mønstrene for disse fugles bevægelser bliver hilst som blot endnu et tilfælde af zionistisk misinformation der har til hensigt at aflede opmærksomheden fra deres hemmelige operationer."
Korrekt påklædt spiongrip


Vi husker måske, at Sudan har anklaget Israel for at sende en spionpelikan over deres territorium og Libyen har mistænkt Israel for at inficere myg med HIV. Vi må heller ikke glemme en af de allermest vovede afsløringer af påståede israelske anslag, som blev rapporteret i to palæstinensiske aviser, Al-Ayyam og Al-Hayat Al-Jadida den 17 og 18. juli 2008. Det synes som om at Mossad slap en flok gigantrotter løs i gaderne i Jerusalem for at gøre "indbyggernes liv til et helvede, og tvinge dem til at flytte" (Al-Ayyam). Hvordan rotterne var i stand til at skelne mellem arabere og jøder er en gåde, der blot venter på yderligere opklaring  - medmindre, selvfølegelig det var jødiske rotter opfodret med matzah og undervist i Talmudens visdom


Der er ikke meget 007 over denne spionpelikan

Sådanne påstande og anklager kan for nogle observatøre synes at være vildt overdrevne. Selv de som er overbevist om at Israel er gennemført ond kunne være tøvende overfor muligheden af disse uhyrlige munterheder. Kan det virkleig passe at israelerne er ansvarlige for så gennemført indviklede og massive biologiske projekter? Tiden, energien, midlerne, ekspertisen og ressourcerne der kræves for at gå i kast med dyre-, marine- og insektkrigerne og styre deres aktiviteter må få de fleste til at holde en pause.

Der kan imidlertid være endnu en forklaring for disse forstyrrende begivenheder. Kunne det mon være sådan at Herren er på israelernes side? Lod Herren trods alt ikke, i tiden med fangenskabet i Ægypten, ikke en græshoppeplage ramme, som 1. Mosebog fortæller os, "bredte sig over hele Ægypten..således at landet var formørket... og der intet grønt var på træerne, eller markens urter over hele Ægypten?" Kunne hebræernes Gud ikke, endnu engang, udsende sine skabninger - egern, hajer, pelikaner, myg, rotter, gribbe som kunne være dagens græshopper -- for at fastslå Hans vilje og misfornøjelse med Hans folks fjender?




Det er selvsagt svært at sige noget om. Men når man tager de arabiske og iranske avisers troværdighed i betragtning, som af mange bedømmes som fuldstændig uden hold i virkeligheden og misvisende, så er der måske alligevel noget om snakken med disse sværme af 'erstatningsgræshopper?'



Dog må det indrømmes, at der er et alvorligt problem ved dette fortolkningsforsøg, som er fremprovokeret af israelerne selv, der er gennemført imod-græshopper. Videnskabsfolk ved Hebrew University of Jerusalems Interdisciplinary Center for Neural Computation har arbejdet yderst flittigt på at forhindre sådanne invasioners svøbe. De har opdaget at græshopper benytter polariseringsyn, der gør dem i stand til at skelne mellem landjord og hav; anvendelsen af denne kundskab vil føre til teknikker der kan aflede græshopperne, et uvurderligt gennembrud ikke kun for Israel, men for hele Mellemøsten. Hvorfor skulle israelerne dog forsøge at gribe ind, og frustrere selve Herrens vilje? Hvad skal vi udlede af en så åbenbar selvmodsigelse? 


Måske er vi blot efterladt med den ikke beviste hypotese. at araberne og iranerne er helt og aldeles uden virkelighedssans og at Israel helt uretfærdigt er blevet smædet. Jeg erkender at dette er svært at tro på, men enhver mulighed skal tages i betragtning.


http://frontpagemag.com/2011/01/11/the-day-of-the-locust/

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails