Socialismen og hadet til jøderne 4 eksempler.

Hvordan fire indflydelsesrige socialisters anti-semitisme skabte Venstrefløjen

Daniel Greenfield

1. Karl Marx

“Hvad er jødens verdslige religion? Kræmmermentalitet. Hvad er hans verdslige Gud? Penge. Penge er det jaloux Israels Gud, foran hvilken ingen anden gud kan være til...Jødernes Gud er blevet verdsliggjort og er blevet verdens gud."

Marx’s indflydelse på den socialistiske bevægelse og dens forskellige forgreninger kan ikke undervurderes, og det kan hans synspunkt om jøderne som kaptalismens legemliggørelse, som er indkapslet i venstrefløjen, heller ikke.

Med en håndfuld sætninger skildrede Marx jøderne som socialismen anti-tesis, en tema som han gentog igen og igen, og des mere giftigt i essays som "Det Russiske Lån", hvor han entydigt formoder at krig ville fortsætte ligeså længe jøderne eksisterede.

"Således finder vi hver tyran støttet af en jøde ..i sandhed ville undertrykkernes længsler være uden håb, og krigens praktiske mulighed ville ikke være tilstede, om der ikke var en hær af Jesuitter til at nære tankegangen,og en håndfuld jøder til at gennemsøge lommerne."

En lignende form for tankegang kan stadig findes blandt venstreorienterede der giver jøderne skylden for 'krigene' på Wall Street, og samler på jødiske neo-konservative krigskonspirationer. Forbindelsen mellem kapitalen, krig og jøderne har fået anti-semitismen til at være en permanent ledsager til socialistisk tankegang. Siden Holocaust er dens udtryksformer blevet mere kodede, men essensen forbliver den samme.

Selvom Marx ikke opfandt den socialistiske anti-semitisme, hjalp han med til den intellektuelle legimitet for venstrefløjs populister, der anvendte retorik om arbejderenes rettigheder med stort hykleri. Men Marxs formulering satte helt klart det at fjerne jøderne som et nødvendigt skridt for at afslutte krige og kapitalismen.

2. H.G. Wells

“Og dog mellem 1940 og 2059, på mindre end et århundrede forsvandt denne antikverede perverse kultur. Den og dens zionistiske stat, dens kosher føde, Loven og alle dens ejendele blev fuldstændigt opslugt af det menneskelige samfund." 

Mens H.G. Wells bedst huskes i dag for en håndfuld fremtidsromaner er nogle af hans mere betydelige værker fra den tid om skabelsen af et utopia, dog totalitær socialistisk stat. Og helt uden for diskussion har den europæiske venstrefløj fulgt hans plan lidt for nøje.

Wells følger Marx's forbindelse mellem jøderne, kapitalen og krig. Elimineringen af jøderne som et særskilt folk er nødvendigt for at Well's moderne stat kan skabes. Derfor, så forkaster han  i "The Shape of Things to Come" Kristendommen i en enkelt sætning, og Islam i en anden (Wells formodede at Islam ville forsvinde da arabisk ikke kunne bruges), men adskillige afsnit er tilegnet elimineringen af jøderne.

Fjendskabet mod Israel er manifesteret der. Jøderne beskrives som nogle der har forladt den socialistiske sag med at skabe en verdensstat, optaget som de er i stedet af "drømmen om en fantastisk uafhængig stat for sig selv. Kun en psykoanalytiker kunne påbegynde at fortælle om, hvorfor de ønskede denne Zionist Stat." snerrer Wells.

Wells løsning på Marx's jødespørgsmål var at udslette jøderne som et særligt folk, uden dog at være beskæftiget med den fysiske udslettelse. Men religion, stat og endog en klar etnisk identitet skulle forsvinde.

Selv da Nazi-Holocaust var begyndt gang skrev H.G. Wells i Den Nye Verdens Orden (1940):

"Den fjendtlige reaktion mod kulten af Det Udvalgte Folk spreder sig over hele verden i dag....der har aldrig været en sådan verdensomspændende - jeg vil ikke benytte ordet anti-semitisme på grund af araberne - jeg vil sige anti-judaisme...der er blevet verdensomspændende og udbredt...indtil de er forberedt på at assimilere sig og helt forlade ideen om Det Udvalgte Folk vil deres problemer blot blive endnu værre."

Det var en mere elegant måde at udtrykke sig på end Julius Streichers citat fra samme år, "Tiden er nær når en maskine vil komme i bevægelse, der skal forberede en grav for verdens forbryder - Juda - hvorfra der ikke vil være en opstandelse."

Wells havde antydet venstrefløjens besættelse af Israel som årsagen og retfærdiggørelsen for hadet til jøderne. Det er meget mere udpræget i dag.

3. Henry Hyndman

“Folkets forhold ....giver anledning til spredningen af socialistiske doktriner, mens angrebet på jøderne er et passende dække for et mere direkte angreb på et tidligere tidspunkt af de støre godsejere og kristne kapitalister."

Hyndman grundlagde Englands første socialistiske politiske parti, the Social Democratic Federation. Han gik også videre med at grundlægge the National Socialist Party, der med tiden blev til the Labor Party.

Hyndman og SDF’s avis “Retfærdighed” blev ved med en hensynsløs angrebskampagne mod jøderne. Det som er unikt med Hyndman er, at han anvendte disse angreb kun som et dække for en større anti-krigsbevægelse. 

Højdepunktet ved Hyndman og SDF's antisemitisme kom under Boerkrigen. At være imod krigen var som at blive beskyldt for illoyalitet. I stedet skabte Hyndman krigen som en jødisk konspiration og førte kampagne mod "Imperialistisk Judaisme i Sydafrika," og "Jøde Krigen i Transvaal" udkæmpet på vegne af et "Anglo-Hebraisk Imperium" i Afrika.

Socialisterne havde ofte legitimeret deres anti-kapitalisme ved at forbinde den med anti-semitismen, men Hyndman legitimerede en anti-krigsholdning ved ikke at lade det være en kampagne mod England, men mod jøderne.

Hyndman forekommer ikke at være en større hykler end de fleste af hans samtidige, men han var dog langt mere kynisk. Da Hyndmand ønskede at angribe pressen kaldte han den "Jøde-Bingo-Pressen." Da han ønskede at angribe regeringen så var den en "Jødeklike." Ved at at anvende bigotteri forvandlede Hyndman sig fra forræder til patriot der kæmpede med den 'fremmede' underkastelse af England.

Det er den samme taktik der benyttes i store dele af anti-krigsbevægelsen i dag, der skjuler anklagerne om illoyalitet ved at hævde de kæmper mod en Likud eller Zionist overtagelse af udnerigspolitikken. Og i dag er Hyndman traditionen stadig stærk i UK, med typer som George Galloway der råber "Vis os shekelerne," (jødiske gamle mønter).

4. Pierre Leroux

“Når vi taler om jøderne, mener vi den jødiske ånd, profittens ånd, begærets ånd, fortjenestens ånd, handelens ånd."

Leroux krediteres for at indføre udtykket 'Socialismen.' Han gav også udtryk for den ide at handel var en oprindelig jødisk synd i  de stærkeste udtryk. For Leroux  stammede synden ved bankvæsen fra jøderne. Derfor var Handel den Jødiske Ånd. j

Fourier, medgrundlæggeren af fransk socialisme ville indtage denne præmis i sine mere krystalklare konklusion da han skriver: "Enhver regering der vil vise hensyn til gode moralnormer burde undertrykke jøderne."

Ikke, som Wells eller Marx, var Fourier og Leroux ikke så meget i vælten for en ny orden, som de var for en videnskabelig tilføjelse til en gammel orden. En verden tilbage til en før-kommerciel civilisation baseret på kooperation, fremfor konkurrence. Dette ville være umuligt, hvis handel var en naturlig menneskelig form for at organisere ressourcer og fordeling af goder. Derfor var det nødvendigt at komme med teorien om at handel var noget uønskeligt. Noget jøderne havde skabt.

Den appellerende ide at handel var en jødisk opfindelse, eller at krig var et jødisk forehavende, eller med Hitlers formulering, samvittighed er en jødisk opfindelse, betyder at enhver del af menneskeheden kan skæres bort så længe du definerer det som jødisk.

Fejlen hos Leroux, Fourier og så mange andre socialister var at de byggede hele deres filosofi på en løgn om menneskets natur, og de gjorde deres bedste for at dække over den løgn med hykleri. Deres program for økonomi duede bar ikke, sociologien bag slet ikke. Således blev jøderne socialismens syndebukke.

For Wells, var jødisk identitet en forhindring for den Nye Verdens Orden, han var dog forbeholden for den kendsgerning, at enhver kuturel identitet var en forhindring. Derfor gentog også Wells den grundlæggende fejl ved socialismen ved at godtage en præmis der ikke duer, og formode at den kan virke, hvis bare ikke for jøderne.

I dag behandles Israels eksistens som en hindring for verdensfred. Endnu engang er venstrefløjen som besat af ideen om, at hvis det jødiske spørgsmål blot endelig blev løst, da ville en moderne fornuftig stat dukke op. Bagsiden ved denne barnagtige og hykleriske tro er folkemord.

For hvis jøderne står i vejen for socialismen og Verdensfreden - så skal jøderne bare bort.

http://frontpagemag.com/2011/07/14/how-four-influential-socialist-anti-semites-shaped-the-left/2/