Aktionen i Entebbe juli 1976
4. juli 1976 markerede Amerikas 200 årsdag og i Montreal o nabolandet Canada fik Sommer Olympiske lege masser af verdens opmærksomhed
I Israel berørte imidlertid dystre, om ikke direkte deprimerende begivenheder befolkningen. Landet sørgede stadig over tabet af 3000 at landets bedste unge mænd og kvinder der faldt i Yom Kippur Krigen, en krig der klart viste landets sårbarhed - i skarp kontrast til de dage der fulgte efter 6 Dages Krigen i 1967 da den jødiske nation gennemgik en overvældende følelse af eufori.
På den økonomiske front gav 1976 en inflationsrate på 31,5% (sammenlignet med 4% i 2011), og flere mennesker forlod Israel end der kom nye til. Som om alt dette ikke var tilstrækkeligt foranledigede den arabisk-israelske opstand i Galilæa den israelske avis Maariv til at beskrive det dem den "Mørkeste dag i relationerne mellem jøder og arabere i staten Israel."
Nord for Israel rasede en borgerkrig mellem Yaser Arafat's sunni-muslimske palæstinensiske terrorister og de kristne militser. Konflikten blev meget snart en om Kristne mod Muslimer, da sunni-libaneserne gik ind i kampen og gav deres støtte til palæstinenserne.
Så den 27. juni 1976 kidnappede fire arabiske terrorister (medlemmer af PLO) og tyske terrorister (fra Baader-Meinhof banden) et Air France fly på vej til Paris fra Tel Aviv, efter en mellemlanding i Athen, Grækenland. Terroristerne fik fløjet flyet til diktator Idi Amin's Entebbe Lufthavn i Kampala, Uganda, efter at have fået brændstof i Benghazi, Libyen.
Efter ankomsten til Ungandas Entebbe lufthavn den 28. juni 1976, frigav de tyske terrorister, som noget der kunne ligne en reminiscens af udvælgelserne i Nazi koncentrationslejrene, den franske flybesætning og alle ikke-jødiske passagerer. Terroristerne forlangte derpå at 53 dømte arabisk-palæstinensiske terrorister fængslet i Israel og udlandet skulle løslades. Fristen var på 48 timer, hvorefter henrettelsen af de 105 jødiske og israelske gidsler ville begynde.
I Israel demonstrerede slægtninge til gidslerne udenfor premierminister Yitzhak Rabins bolig og krævede at regeringen skulle handle for at redde gidslerne. Rabin regeringen, tvunget til at handle, meddelte at man ville indgå i nye forhandlinger med terroristerne (ellers et tabu i Israel på den tid); dermed købte man sig værdifuld tid, som var nødvendig har at planlægge de tilsyneladende umulige militære muligheder. Terroristerne kom i mellemtiden med et nyt ultimatum - og satte deadline til kl. 13.00 søndag den 4. juli 1976.
I stor hast sendte Israel efterretningsofficerer ud for at interviewe de ikke-jødiske gidsler og udspørge dem om antallet af terrorister, hvor terminalen befandt sig og hvor gidslerne blev forvaret; og hvilke våben terroristerne var i besiddelse af (senere fik man oplyst at de blev forsynet af Idi Amin). Heldigvis for Israels Forsvars Styrker (IDF) og planlæggerne havde et israelsk byggefirma og dets arkitekter udarbejdet planerne for Entebbe Lufthavnen.
Brigadegeneral Dan Shomron blev udpeget til at være kommadør for hele missionen (senere blev han chef for IDF), men oberstløjtnant Yonathan (Yoni) Nethanyahu, (storebror til nuværende premierminister Benjamin nethanyahu) blev udpeget til at at udføre den faktiske operation på landjorden.
Den 1. juli 1976 var Shomron klar med en operationsplan som han præsenterede for Forsvarsministeren. Følgende dag så premierministeren og forsvarsministeren en fuld skala prøve på hele operationen. Det umulige viste sig muligt. Premierministeren gav grønt lys til operationen, og Shomron udvalgte 200 af de bedste fra Sayeret Matkal (Israels super rekognoscerings enhed) og andre elite enheder.
Fire Hercules C-130 transport fly blev valgt til operationen der begyndte sent den 3. juli/tidligt 4. juli. Mens de fire IDF fly var i luften afslørede premierminister Rabin redningsplanen for regeringen. Hurtigt godkendte regeringen at operationen kunne fortsætte. Det førende C-130 fly var under ledelse af Yoni Nethanyahu og 29 kommandosoldater, og havde også en sort Mercedes - en tro kopi af Idi Amins bil - og to Land Rovers med.
Man fløj lavt for at undgå radar, og de fire C-130 krydsede over Egypten, Sudan, Somalia og Kenya. Nethanyahus C-130 var det første til at lande i Entebbe - i totalt mørke - og førte dermed an for de tre andre.
Nethanyahu og de israelske kommandosoldater styrtede ind i terminalen og fik hurtigt nedkæmpet terroristerne der blev fuldstændig overrasket. I skududvekslingen der dræbte alle terroristerne blev imidlertid også tre israelske gidsler dræbt. Et ældre israelsk gidsel der var blevet syg og bragt til hospitalet i Kampala blev med vilje dræbt på ordre af Idi Amin. Kommandosoldater fra det andet og tredje C-130 fly ødelagde 11 MIG 17 fly fra Ugandas luftvåben der var parkeret i lufthavnen for at undgå en eventuel forfølgelse. De tilbageværende gidsler blev hurtigt befriet og kom ombord på C-130'erne og fløjet til Kenya,.
Sørgeligt nok dræbte en ugandisk vagt fra kontroltårnet Yoni Nethanyahu mens de trak sig tilbage til C-130'erne med gidslerne. Israelske kommandosoldater besvarede ilden og dræbte 47 ugandiske soldater i lufthavne. Den helt utrolige succes ved missionen blev dermed plaget af de dødelige sår som Yoni Nethanyahu havde fået, og hans efterfølgende død.
Ikke desto mindre var missionen noget der fik humøret til at komme retur i Israel. Den sårbarhed israelerne følte som et resultat af Yom Kippur Krigen tab, gav luft for følelser af enorm stolthed og en sikkerhed for at jøderne aldrig skulle blive ofre uden at det ville blive straffet. Den Nazi lignende udvælgelse af jødiske gidlser bragte mindelser og Holocaust rædslerne og blev spiren til en dybfølt fornemmelse af en psykologisk tilfredshed over at jøderne på en møde havde triumferet over Nazisterne.
Og som en ekstra fjer i hatten på denne stemning da blev Rina Moor i juli måned 1976 kåret som Miss Universe.
Når man sådan skuer tilbage nu 35 år senere, da var Operation Yoni, opkaldt efter den faldne helt ved Entebbe aktionen, virkelig et ærværdigt og modigt øjeblik i Israels historie.
http://frontpagemag.com/2011/07/11/rememebering-the-entebbe-raid/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar