Walter Williams
Den venstreorienterede forestilling om regering kan meget let forstås, og forekommer fornuftig, hvis man indser den misforståelse de lider under, og deres indbildte formodninger om, hvorfra indtægterne stammer. Deres vision forklarer den måde de taler på, og den politik de støtter, såsom omfordeling og deres krav til de rige om, at de skal give noget tilbage.
Lad os formode at den sande kilde til indtægt var en gigantisk bunke penge det så var meningen skulle fordeles ligeligt blandt amerikanerne. Formodning: Grunden til at nogle mennesker har flere penge end andre er, at de nåede frem til pengebjerget først, og derpå grådigt tog en uretfærdig del af det. Hvis det nu var tilfældet ville retfærdigheden kræve, at den rige gav noget tilbage, og hvis det ikke kunne ske på frivillig basis, da bør Kongressen konfiskere deres ufortjente formuer, og give dem tilbage til deres retmæssige ejere.
En konkurrerende underforstået venstreorienteret holdning om indtægtskilderne er, at indtægt er fordelt som i fordeling af indkomst. Det kunne være f.eks. være en der handler med dollars. Grunden til, at nogle mennesker har flere dollars end andre er, at dollarhandleren er racist, sexist, multinational eller konservativ, siger de venstreorienterede. Det eneste rigtige at gøre er, at dollarhandleren der har tjent ufortjent mange dollars skal give deres ufortjente fortjenester tilbage. Hvis de nægter at gøre det, så er det Kongressens opgave at benytte deres agenter hos IRS (skatterevisorerne) så de kan konfiskere deres uretmæssige fortjenester og levere dem tilbage til deres retmæssige ejere. Kort sagt skal loven om handel med dollars laves om, til noget som nogle ville kalde indkomstomfordeling.
De sunde i sindet anerkender, at i et frit samfund kan indkomst hverken tages eller omfordeles, for som oftest er indkomsten fortjent. Indkomst optjenes ved at en medborger betjener sit medmenneske. Jo større evnen er til at give sit medmenneske det som han har brug for, des større er efterspørgslen. Dette kan måles, og repræsenteres ved det antal dollars der modtages af medmennesket.
Lad os sige jeg klipper din græsplæne. Efter aftale betaler du mig 20 dollars. Jeg går derpå til min købmand, "Giv mig et kilo oksekød og 6 øl, som mit medmenneske har produceret." Faktisk spørger købmanden. "Williams, det du beder om at er dit medmenneske skal betjene dig. Har du gjort noget for ham?" Jeg svarer, "Ja!" Købmanden siger, "Bevis det."
Så er det jeg tager de 20 dollars jeg har fra mit medmenneske frem. Vi kan betragte de 20 dollars som "en præstationsydelse." De fremstår som bevis for at jeg gjorde noget for mit medmenneske. Det ville selvfølgelig ikke være anderledes om jeg var en tandlæge, med en stor kundekreds, og tjente 500000 dollars om året for at betjene mine kunder.
Forresten, ved at have klippet mit medmenneskes plæne eller repareret hans huller i tænderne, hvad skylder jeg så egentlig ham eller nogen anden? Hvad har det at gøre med , at skulle være tvunget til at give noget tilbage? Hvis man har lyst til at være velgørende så er det noget helt, helt andet.
Sæt det i modsætning til moralen med at skulle betjene sit medmenneske for at få et krav på det han producerer gennem Kongressens håndsrækninger. Faktisk siger Kongressen, "Du behøver ikke betjene dit medmenneske for at have et krav på det han producerer. Vi vil tage det han producerer og give det til dig. Stem blot på mig."
Hvem skal så give tilbage? Sam Walton der grundlagde Wal-Mart; Bill Gates Microsoft; Steve Jobs, Apple Computer. Hvilke af de milliardærer opnåede deres velstand ved at tvinge os til at købe deres produkter? Hvem af dem har overtaget andres ejendom?
Hver af disse eksempler, og tusinder flere, drejer sig om en person der betjente sine medmennesker ved at skabe produkter og services der gjorde livet lettere. Hvad skylder de ellers? De har allerede ydet.
Hvis nogen skulle være forpligtet til at give noget tilbage så er det tyvene og modtagerne af lovliggjort tyveri, nemlig de som benyttede Kongressen, herunder Amerikas virksomhedsplyndrende velfærdsmonarker, på bekostning af andre.
Når en nation jagter, og nedværdiger de som skaber noget, og gør de uproduktive til maskotter, så tegner det ikke godt for fremtiden.
Walter E. Williams, Ph.D., is the John M. Olin Distinguished Professor of Economics at George Mason University in Fairfax, Va.
http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=299885#ixzz1MgoNBObC
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar