Os mod dem: De dovne rige mod den arbejdende rige
Sammenlignet med for 100 år siden er vi fabelagtigt rige. Det skylder vi udelukkende de arbejdende rige der skabte grundlaget
Hader du ikke bare de dér rige der arvede al deres velstand? De blev jo blot født under privilegerede omstændigheder og har udført absolut intet arbejde som retfærdiggør deres rigdom. Og dog, så er det ikke tilstrækkeligt for sådanne grådige individer, de vil hele tiden have mere og kræver at få det hele.
Det er da en bitter og sølle eksistens og så den følelse af at have ret til, og begære, og bare at tage fra andre er kun med til at skade dette land. Og hvis nogen fortjener at blive beskattet rigtig hård i dette land så er det disse luddovne velhavende, der først og fremmest ikke har fortjent deres rigdomme. Heldigt for 'skattefar' er der rigtig mange af de rige man kan gå i flæsket på.
Lad os få en ting på det rene: Vi sætter etiketter på mennesker i U.S. som værende fattige, middelklasse og rige, men det er rent uforfalsket sludder. Det jeg mener er, se på dem vi kalder fattige i dette land. Fattige har biler, mobiltelefoner TV med hundreder af kanaler, internetforbindelse, elektricitet, rindende vand - disse er goder som selv de mest velhavende for 100 år siden aldrig havde drømt om.
Og se så på vor fattige og sammenlign dem med de som virkelig er fattige i andre lande - ikke fattige i den forstand at de er nødt til at købe discount sodavand, men fattige i den forstand at de meget let risikerer at sulte ihjel på gaderne.
Når man ser på andre lande og verdenshistorien som et hele, da er vi alle i en utrolig forbavsende grad velhavende i dette land. Vi har teknologi og muligheder i voldsom udstrækning; vi kan end ikke begribe hvor velstående vi er i forhold til mennesker som må bo i hytter og kæmpe om hvert måltid. Når man ser helt objektivt på det så er hver af os i dette land nærmest millionær. Og hvad har vi gjort for at gøre os fortjent til al denne utrolige velstand? For de allerfleste af os er svaret: Absolut ingenting. Vi blev blot født med det. Derfor anser vi det som noget helt naturligt. Og vi kræver mere af det.
Der er dog en anden type rige - de arbejdende rige. De mennesker der skaber ting. Disse er mennesker der skabte alle de goder vi nyder i samfundet. Takket være deres kreativitet og initiativ har vi alle de teknologiske vidundere vi nyder i dag. På grund af deres hårde arbejde har vi alle disse virksomheder der giver os komfortable 9-17 jobs, hvor vi tjener så gode penge at resten af verden ikke kan begribe det. Og er vi taknemmelige? Siger vi "Mange tak, I rige fordi I har givet os alle de ting vi har gavn af. På grund af Jer er mit liv blevet langt lettere?" Næ, nej vi kræver mere af dem, fordi de jo er de dovne rige, og derfor mener vi den arbejdende rige skylder os det hele.
Når nu regeringsunderskuddet bliver nævnt, så er der mange mennesker der foreslår, at vi skal forhøje skatter på de rige. Hvor perverst er det ikke? Læg mærke til, hvordan vi fik det kæmpe underskud først og fremmest - rettigheder som Social Security og Medicare. Blev disse ting indført for at gavne den arbejdende rige? Selvfølgelig ikke, så hvorfor skulle mennesker der allerede har ydet deres store bidrag til dette land ved at skabe arbejdspladser og vore forbløffende forbrugsgoder så skulle betale for det. I hvilket bizart, beskægget-Spock univers er det retfærdigt?
Og alle disse idiotiske ideer støttes af den værste slags rige mennesker af alle - den slags der bruger andre menneskers penge - politikerne. Dette er rige mennesker der ikke alene er ubrugelige men som altid står i vejen for enhver der forsøger at skabe noget i dette land. De ønsker at bruge al velstanden selv, og de stræber efter den ved at spille grådighedskortet, og kalde de rige for netop grådige, fortæller dem at de skal have mere og at det skal være politikerne der skal have det.
Hvis nogen rige mennesker har brug for at blive straffet i dette land, og det lige med det samme, så er de politikerne. Få konfiskeret alt det de har, og smid dem på gaden, og så er jeg sikker på vi alle vil få det meget bedre.
Næste skridt ville være at få ændret holdningen hos alle de dovne velstående i dette land. Enhver der er født i dette land skylder en masse til de som var før dem og byggede landet op for os, og hvis du nu ikke forsøger at være en person der er med til at øge velstanden i landet, så vær i det mindste taknemmelig for det du har og overvej ikke at nogen skylder dig mere eller, at du har ret til en andens velstand.
Hvis du ønsker at være med på min økonomiske plans første trin: Et nyt tillæg til Forfatningen der gør det at jamre til en ikke beskyttet ytring. Og straffen for at jamre vil være at du mister din arv, det vil sige du bliver deporteret. Disse vil nu være dine tre muligheder: Vær en der skaber noget en der giver noget til denne nation, følg med strømmen og vær taknemmelig for de privilegier du blev født med, eller lær på den hårde måde ikke at tage dette lands velstand for givet.
Frank J. Fleming writes political humor at IMAO.us and always makes sure his byline is handled according to Islamic traditions.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar