Armeniens evige udfordring

Armeniens Udfordring

Darlene Casella

Tillykke med 20 års fødselsdagen, Armenien. Da du blæste lysene på kagen ud, gik dine tanker uden tvivl tilbage i historien med de århundredgamle kampe om at få lov at eksistere som et folk med en national identitet.

Før det lykkedes at skille sig ud fra USSR, og skabe en uafhængig stat overlevede landet Romerriget, Det Byzantinske Rige, Araberne, Perserne og Det Osmanniske Imperium; og det led under, og udholdt det første folkedrab  i det 20. århundrede.

Armenien var den første nation der formelt antog Kristendommen i det 4. århundrede. Det lille land er låst inde mellem de muslimsk dominerede lande Azerbaijan, Georgien, Iran og Tyrkiet.

Armenien og Azerbaijan blev uafhængige af Sovjetunionen i 1991; begge gjorde krav på Nagorno Karabakh, en region befolket med armeniere der i 1920’er blev knyttet til Azerbaijan af Sovjet. Der belv forhandlet fred og Nagorno Karabakh erklærede sig uafhængig i 1994. Konflikterne fortsætter da uafhængigheden ikke anerkendes af Azerbaijan. Tyrkiet støtter op om Azerbaijan; Armenien støtter Karabakh.

Iran tilbyder at være mægler med Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa der behandler Karabakh uoverenstemmelsen. Den amerikanske ambassade i Armenien har ingen ambassadør. Mathew Bryza, en amerikank udsending, sagde i et presseinterview den 4. oktober 2011, at Iran ikke kan være mægler i den fredsproces.  

På grunde af Karabakh uoverensstemmelsen lukkkede Tyrkiet grænserne til Armenien i 1994 og har indført en embargo. Armenien holdes ude af projekter som Baku-Tblisi-Ceyhan olierørledningen, Baku-Tblisi-Erzurum naturgasledningen, og Kars-Tblisi-Baku jernbanen. Tyrkiet lukkede sporet fra Kars til Baku. Armeniens handel og økonomiske vækst har lidt svært under dette. Alle bestræbelser på at optø forholdet til Tyrkiet har været en fiasko.  

Man har ikke fundet naturgas og olie i Armenien. Landet lider under mangel på energi på grund af blokaden. To kernereaktorer blev sat igang af Sovjet i 1979 og lukket ned i 1988 efter Spitak jordskælvet. En reaktor ved Metsamor Kernekraftanlægget, ca. 20 kilometer fra grænsen til Tyrkiet er ved at blive genstartet. Tyrkiet er oprørt over dette. 

Formanden for Armeniens Miljøkomite, Samuel Shahinian sagde, “Vort folk fryser sådan, vi vil blot sørge for varme til det. Enhver burde indse, at vi ikke har noget andet valg.”

ARMROS Gazprom transporterer naturgas fra Rusland til Armenien via Georgien gennem Kaukasus bjergkæden. Reparationer er netop blevet udført for at rette en afbrydelse i forsyningen. Rusland forbliver Armeniens strategiske allierede.

Trods religiøse og ideologiske forskelle fastholder Den Islamiske Republik Iran, gode forbindelser med Armenien. Projekter der vil forsyne Armenien med iransk naturgas med et fremtidigt mål om en rørlinje der skal bringe gas til Europa gennem Georgien og Det Sorte Hav er påbegyndt. Der er et projekt under udarbejdelse om to hydro elektriske værker ved Arax Floden, der ligger på grænsen mellem Armenien og Iran. Armenien er ved at bygge en super motorvej til Iran.
  

Ved det 66. møde i FN i sidste uge gav Præsident Serzh Sargosian en tale der fastslog, at Azarbaijan og Tyrkiet har indledt normaliseringsbestræbelser vedrørende Karabakh.

“For to årtier siden tog befolkningen i Nagorno-Karabakh et valg og benyttede sig af deres ret til selvbestemmelse. De har overlevet krig og blodsudgydelse for at gøre sig fortjent til deres frihed. Karabakh drejer sig ikke kun om  land, det drejer sig om folk.” Han fortsatte, “Tyrkiet fortsætter med at fastholde en politik med at benægte Osmannertidens folkedrab på armenierne i årene 1915-1918.”  

 

Præsident Mevedev har planlagte møder i Rusland i denne måned med Sargosian. Vladimir Putins meddelelse om at erstatte Medvedev som Ruslands præsident giver anledning til nye spørgsmål for Armenien. Robert Kocharyan, Armeniens tidligere præsident, er nær ven med Putin. For nogle måneder siden fik han yderlige mediebevågenhed og udgav en bog om hans heroiske gerninger. “Putin Faktoren” giver anledning til spekulation i Armenien. I et interview på Media Max sagde Robert Kocharyan at han ikke ville udelukke muligheden af, at han vendte tilbage til storpolitik.

“Jeg er forbavset over at min mulige genkomst er knyttet til politiske processer i Rusland.”  

Den højtærede Mustafa Atatürk Kemal grundlagde den moderne Tyrkiske Republik i 1923. I et interview med Los Angeles Examiner sagde han, “Disse tilbageværende unge tyrkere burde være stillet til regnskab for de millioner af kristne undersåtter der blev fordrevet fra deres hjem og massakreret.”

Premierminister Erdogan dækker over Atatürks drøm; han blokerer for Armenien og benægter Den Osmanniske Massakre. Armenien vender sig mod Iran, en varm nabo i de iskolde Kaukasus bjerge.

.  

Family Security Matters Contributor Darlene Casella was, before her retirement, an English teacher, a stockbroker, and president/owner of a small corporation. She lives with her husband in , California, and