Thomas Sowell
Kendsgerningerne findes, men de betyder intet, hvis de ikke benyttes.
Det er svært at forstå politik, hvis man stoler på virkeligheden. Politikerne overlader virkeligheden til andre. Det der gælder i politik er, hvad man kan få vælgerne til at tro, uanset om det har nogen sammenhæng med virkeligheden eller ej.
Ikke kun blandt politikerne, men også hos de fleste medier, og selv blandt nogle af de offentlige er søgen efter sandheden ikke om virkeligheden men om problemer, samtaleemner der passer til en vision eller fremmer en dagsorden. Nogle synes at mene det er en personlig konkurrence om, hvem der er bedst til at dække sig ind bag ord.
Den nuværende kontrovers om, hvordan vi skal behandle vor omfattende nationale gæld ved at skære ned i forbruget, eller om vi skal forhøje skatterne for "de rige" er et klassisk eksempel på diskussionsemner versus realiteter.
De fleste af de som går ind for blot at forhøje skatterne for "de rige" - eller siger vi ikke har råd til at Bush "skattenedsættelserne for den rige" skal fortsætte - viser ikke den mindste interesse i historien om, hvad der faktisk skete da skatterne blev forhøjet til endnu højere niveauer for "de rige," sammenlignet med hvad der skete, da vi fik "skattenedsættelser for de rige."
Disse spørgsmål er allerede blevet afklaret ved deres diskussionsemner efter disse menneskers mening. Hvorfor dog forvirre problemet med at finde empiriske beviser på, hvad der faktisk skete da en politik eller en anden blev fulgt?
De politiske slag om hvorvidt der skal være højere skatter på mennesker med høje indkomstsrammer eller der i stedet skal være "skattelettelser for de rige" er blevet kæmpet udkæmpet i mindst fire administrationer i det 20. århundrede - under præsident Calvin Coolidge, John F. Kennedy, Ronald Reagan og George W. Bush.
De empiriske kendsgerninger findes, men de betyder intet, hvis man ikke ser på dem og i stedet stoler på diskussionsemnerne.
Den første gang denne politiske kamp blev udkæmpet, under Coolidge administrationen vandt de som gik ind for skattenedsættelserne. Data viser at "de rige" gav mindre skatteafkast til regeringen da topindkomstskatteraten var 73% i 1921, end de gav efter at indkomstskatteraten blev sat ned til 24% i 1925.
Fordi højere skatterater let kan undgås, både dengang og nu, blev "de rige" meget mindre berørt af højere skatterater, end økonomien, og de mennesker der var jobsøgende. Efter Coolidge skattenedsættelserne voksede den økonomiske aktivitet således at arbejdsløshedsraten gik fra 4,2% til det lave 1,8%
Men det er blot en kendsgerning om virkeligheden - og for mange, mangler virkeligheden diskussionsemners tiltrækning.
Den samme forkærlighed for diskussionsemner og den samme mangel på interesse i at grave ned i kendsgerningerne om realiteterne behersker i dag diskussioner om man skal have et regeringskontrolleret sundhedssystem.
Da der er forskellige lande, såsom Canada og Storbritannien, der har et slags regeringskontrolleret sundhedssystem som nogle amerikanere så går ind for, da kunne du tro at der ville være større interesse i kvaliteten af sundhedssystemet i disse lande.
De data der er til rådighed er om, hvor mange uger eller måneder mennesker skal vente for at møde en læge i sådanne lande, og om hvor mange ekstra uger eller måneder de skal vente efter de er blevet henvist til en kirurg eller andet specialist. Der er data om, hvor ofte deres regeringer tillader patienterne at modtage den nyeste medicin, sammenlignet med, hvor ofte amerikanerne bruger sådanne avancerede lægemidler.
Men tilhængerne af regeringens sundhedssystem viser faktisk ingen interesse i sådanne realiteter. Deres store diskussionsemne er, at livslængden i USA ikke er så lang som i de andre lande. Slut på diskussionen, fra deres side.
De har ingen interesse i den kendsgerning af sundhedsomsorg har meget mindre effekt på dødstallet gennem drab, fedme og afhængighed af narkotiske stoffer, end den har på dødstallet fra kræft eller andre forhold som lægerne ikke kan gøre noget ved. Amerikanerne overlever de forskellige former for kræft bedre end mennesker andre steder. Amerikanerne kommer også til at møde lægerne meget før end det generelt er tilfældet.
Diskussionsemnerne overtrumfer virkeligheden i politiske diskussioner om mange problemer, fra våbenkontrol og så fremdeles. Virkeligheden har altså bare ikke det 'lækre' ved 'dybsindige' diskussionsemner.
— Thomas Sowell is a senior fellow at the Hoover Institution. © 2011 Creators Syndicate, Inc.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar