Sterilisation - kur mod fattigdom

Sterilisation kuren mod fattigdom

Bernie Planck

I en tidligere artikel (ligger her på synopsis) diskuterede jeg nytten af det sidste århundredes velgørenhed i forsøget på at udjævne fattigdommen.

Men påtvungen velgørenhed, hvor regeringen tager fra nogle af os for at give til andre gør blot situationen endnu værre, fordi den form for velgørenhed giver den fattige en fornemmelse af en ret til endnu mere.

Demonstration foran socialkontor

Photo Credit: neoaccphilly

Sandt at sige så opfordrer vi til fattigdom i dette land. Vi gør den fattige i stand til at forblive fattig. Vi betaler den fattige for at han skal vedblive med at være fattig. I 1964 da man begyndte Krigen Mod Fattigdom, var den nationale fattigdomsrate faldet til 19% og var yderligere på vej ned da regeringen intervenerede.

Efter fem år var fattigdomsraten på konstante 12,6%, men det ene velfærdsprogram efter det andet sparkede til denne rate, og helt forudsigeligt steg den til over 15% i 80-90'erne, og man ville være nået endnu længere op, om man ikke fik skåret noget ned på Krigen Mod Fattigdom med gennemførelsen i 1996 af den Personlige Ansvarligheds og Arbejdsmuligheds Lov. Imidlertid eliminerede den ikke fuldstændigt velfærden og således efter næsten 5 årtier er fattigdomsraten stadig 12,6% og antallet af fattige i Amerika er over 37 millioner sjæle.

Sørgeligt nok, så har det at overdrage penge i alle disse år til de fattige kun resulteret i, at man med stor succes har skabt endnu flere fattige.

Nu kunne du måske spørge, hvorfor jeg dog bekymrer mig om fattige, hvorfor jeg dog ikke bare passer mig selv. Der var intet jeg hellere ville, men regeringen er trådt ind i mit soveværelse mens jeg sover og tager en tredjedel af mine penge for at lade dem gå til de fattige.

Hvert fattigt barn der går i skole i min by koster skatteyderne 10000 dollars om året. Hvert år i et årti og så lidt til. De fattige betaler selvfølgelig intet i skat for uddannelsen af deres børn.

Hvad der er endnu værre er, at rige mennesker, der skal betale skatterne har færre børn end de fattige. En fattig mor med 4 børn vil i sin livstid koste resten af os mere end nogle få millioner i skoler, fødevarer, sundhedshjælp og fængselsfaciliteter der kan huse hendes små kære mens de vokser op. Derpå kan disse kære lade det hele begynde forfra.

Jeg foreslår at regeringen får en anden tilgang til den fattige, end gennem velfærd: Giv dem en tilskyndelse til frivilligt at blive steriliseret.

Vi burde tilbyde fattige mænd 10000 dollars og fattige kvinder 25000 dollars for en sterilisation. Dette ville spare kommunen, staten og forbundsregeringen mere end 50 gange det beløb - i årenes løb. 

Hvis hver fattig tog imod dette tilbud, da ville fattigdommen faktisk blive elimineret på mindre end en generation. Før nogen nu begynder af 'flejne' helt ud over forslaget, så er det hele altså baseret på frivillighed.

Imidlertid skal vi også vænne alle af med at sutte på regeringens bryst. Ellers vil den fattige altid være hos os. Se det er virkeligt skræmmende. 

Note

Wikipedia, War on Poverty