Forfølgelse af kristne - Islams achilleshæl

Hvorfor forfølgelse af kristne er Islams akilleshæl                

Raymond Ibrahim
   

Hvilken af følgende tre overskrifter er den vanskeligste for medierne - herunder den sædvanlige ‘blomst’ af venstreorienterede ‘klogeåger’ apologeter, akademikere og politikere - at hvidvaske eller rationalisere bort? Hvilken afklæder Islams nedarvede intolerance mest? 

A)   “Allahu Akbar” skrigende muslimer der affyrer raketter mod Israel

B)   “Allahu Akbar” skrigende muslimer der er med i optøjer og begår voldshandlinger i Europa

C)   “Allahu Akbar” skrigende muslimer der sætter ild til en kristen kirke i et muslimsk land

Svaret er C - forfølgelse af kristne

Hvorfor?

Fordi i scenarierne A og B vil muslimerne altid blive portrætteret og opfattet som “de svage” - og således er der altid soning for deres opførsel. Uanset hvor voldelig eller grim, uanset hvor mange islamiske slogans der skriges - således at deres opførsel kan sættes i en ren islamisk kontekst - muslimsk vold mod Vesten og Israel vil altid blive afvist som et produkt, resultat af den svage og talmæssige status af muslimer - deres status som “taberne” som Vesten har tendens til at romantisere. Derfor får de altid fripas, uden nogen sanktioner.

De kan skrige og begå optøjer, affyre raketter og ødelægge ejendom - alt mens de opfordrer til død og ødelæggelse af det “vantro” Vesten og/eller Israel til råbene “Allahu Akbar!” Det er ikke noget problem. Ifølge det førnævnte opbud af ‘klogeåger’ apologeter, akademikere og politikere er en sådan lyst til blod et naturligt biprodukt af den frustration som muslimerne besidder som en undertrykt minoritet, “de er retfærdigt” vrede over det “koloniale” Vesten og Israel som Vestens forlængede arm. Det er lige præcis således selv 9/11 angrebene på USA af al-Queda blev retfærdiggjort  af mange “eksperter” - selvom al-Quedas egen udtalelse udstillede deres fjendskab som en direkte afledning af muslimsk doktrin og ikke midlertidige klagepunkter.  

Her fornylig vurderede New York Times, i sammenhæng med raketangrebene mod Tel Aviv, at Israel “har brug for en anderledes holdning til Hamas og palæstinenserne baseret mere på en anerkendelse af de historiske klagepunkter,” og således påtage sig al skyld for de “kuede” og “altid tabende” muslimer og palæstinensere. .

Men hvis muslimerne får et fripas når deres vold er rettet mod de som for tiden er stærkere end dem, hvordan retfærdiggør man så deres vold når den rettes mod de som er svagere end dem, de som ikke har nogen politisk indflydelse overhovedet? Overvej den mest åbenbare af disse scenarier, den stadig større epedimilignende muslimske forfølgelse af kristne.

.

Fra den ene ende af den islamiske verden til den anden - det være sig i arabiske, afrikanske, asiatiske lande, hvor som helst muslimerne er i flertal - da lider den største ikke-muslimske religiøse gruppe, de kristne under ikke fortalte overgreb.

Rationaliseringerne der benyttes for at mindske den muslimske vold mod Vesten og Israel duer bare ikke her - for nu er det jo muslimerne der er flertallet og det er dem som er voldelige og undertrykkende for deres minoriteter, ofte på måder der ville få selv den værste israelske behandling af muslimer til at se nærmest godgørende og venlig ud.

Kort sagt, forfølgelse af kristne er en af, om ikke den tydeligste afspejling af islamisk overherreindstilling. De kristne ønsker, idet de er politisk marginaliseret og i enormt mindretal blot at tilbede i fred, og dog bliver de jaget og angrebet, deres kirker brændt ned og ødelagt, deres kvinder og børn tages som slaver og voldtages (se for eksempel de månedlige “Muslim Persecution of Christians” rapporter).

Disse kristne er ofte identiske med deres muslimske medborgere i race, etnicitet, nationalt tilhørsforhold og sprog; der er ingen politisk uoverensstemmelse, ingen uoverensstemmelse om land. Det eneste problem er at de er kristne - de er de andre - og således skal de underkastes, ifølge Sharias holdning over for alle “andre,” over for alle “vantro” - herunder Israel og Vesten.

 

Nedbrændt kirke i Indonesien

Således er den sande natur bag den muslimske vrede overalt i verden: Det er et biprodukt af doktrinær intolerance om ikke utilsløret had mod de andre, der altid skal holdes i en tilstand af underkastelse og ydmygelse, ifølge Koranens bogstav.

Som en følge heraf, mens forfølgelsen af kristne er det tydeligste eksempel på dette had, så forklarer det også, hvorfor andre er så foragtede, for eksempel Israel.

Overvej dette: Kristne og jøder bliver konstant ugleset i Koranen: Muslimer opfordres til ikke at være ven med dem (5:51) og at bekæmpe og underlægge sig dem “indtil de betaler skat med en villig underkastelse og føler sig underlagt” (9:29). Kristne under Islam lider som følge heraf - at at være foragtede dhimmis, kan misbruges og “bringes på knæ,” helt rutinemæssigt, de kan blive røvet deres liv, deres værdighed, deres besiddelser.

På den anden side så har Israel - dhimmien der slap bort - faktisk myndigheden og magten over muslimerne. Hvis nu dhimmis fomodes at skulle holdes i total underkastelse af muslimerne, hvad så når en af dem faktisk er herre over muslimerne?

Derfor Islams intense, voldsomme og eksistentielle vrede mod den jødiske stat.

Raymond Ibrahim, a Shillman Fellow at the DHFC, is a widely published author on Islam, and an Associate Fellow at the Middle East Forum. Join him as he explores the "Intersection"—the pivotal but ignored point where Islam and Christianity meet—including by examining the latest on Christian persecution, translating important Arabic news that never reaches the West, and much more.
   
http://frontpagemag.com/2012/raymond-ibrahim/why-christian-persecution-is-islams-achilles-heel/