Orwell's verden i det 21. århundrede?
Amerikanere
kan meget vel mene at ved at stemme, som millioner af os gjorde i
sidste måned da har de givet de vindende kandidater politiske
direktioner som vil blive respekteret. Måske.
John
Fonte, en kendt forfatter med en PhD i verdenshistorie fremlægger med
bemærkelsesværdig detalje de kræfter der arbejder på at gøre vor
Forfatning uden betydning samtidig med vi blot bliver endnu en af mange
nationer på planeten under den tætte kontrol af en global myndighed.
Presset
De
kræfter der skubber os i den retning omfatter universiteter i Vesten.
NGO (ikke regerings organisationer) (Amnesty International,
Menneskerettighedsgrupper mv.), Amerikanske Fonde (Rockefeller, Ford,
etc.) internationale organisationer (FN, Den Internationale Domstol
etc.) og globale virksomheder.
Dr. Fonte afklæder med detaljer hele dette billede i Suverænitet eller Underkastelse: Vil Amerikanerne Styre sig Selv eller blive Styret af Andre?
Forfatteren er hele vejen iført sin underviser hat. Der er ingen brug
for overdrivelse. Kendsgerningerne han fremlægger er skræmmende i sig
selv. Det er måske derfor han forkaster udtrykket “verdensregering,” for
ikke at nævne “verdens diktatur.” Læseren må helt sikker tilgives hvis
vedkommende fortolker forfatteren scenario som en præcis refleksion af
en mulig fremtid der passer på begge udtryk.
Hvorfor?
Bestræbelsen
på at forvandle Amerika til blot et appendiks til en global myndighed
er som lavet med godbidder at nogle mennesker der tror de har anstændige
og uskadelige motiver.
Mange
andre (både her og i udlandet) ved præcist hvad de har gang i, herunder
de som mener Amerika er for rigt, for magtfuldt, og har brug for at
blive bragt lidt mere ned på knæ.
For
andre igen er det virksomhedsinteresser som med formanden for Colgate
Palmolive, der er citeret for at sige at United States ikke har første
prioritet i hans virksomheds ressourcer. Mange af det 20. århundredes
virksomheder med base i USA betragtede som første loyalitet netop USA
som deres hjemland. Sådan er det ikke nødvendigvis i det 21. århundrede.
Udover
pengeincitamenterne og misforstået “medfølelse,” så presser eksterne og
interne kræfter USA til at forlade sin suverænitet (igen ikke i løbet
af natten), de har kun lidt brug for dette lands love, dets Forfatning,
dets tradition, det entreprenørånd, dets helligdage.
De
tror lidenskabeligt på en Global Ledelse af en eller anden form.
Forfatteren John Fonte citerer Harold Koh, Jurarådgiver for
Udenrigsministeriet som skriver til fordel for “lov der er ‘downloaded’
fra international lov til hjemlig lov.”
Selvfølgelig bliver vi i bogen Suverænitet eller Undertrykkelse
mindet om at amerikansk lov formodes at være vedtaget af de folkevalgte
repræsentanter til Kongressen, underskrevet af præsidentent, og at de
skal være i overensstemmelse med Forfatningen. Det er Civics 101, men
bevægelsen for global myndighed har desværre hjulpet med til at
underbetone eller eliminere amerikansk historie/borgersind i vore
skoler. Hvad
andet kunne man forvente når et medlem af Kommunist Partiet USA - den
afdøde Howard Zinn - skrev så meget at den historie der undervises i i
amerikanske skoler (fra børnehaven til de højere uddannelser) og det i
generationer?
"Respektable" advokater
Anfaldet
mod Amerikas suverænitet har også kastet en bekymrende skygge over
meget af Amerikas juraverden og profession. Mere end blot nogle få
amerikanske dommere, herunder dommere i Højesteret citerer fra
udenlandske lov og oversøiske domsfortolkninger som et rationale for
beslutninger i amerikanske retssale. Domsmæssig “downloading?” Jovist,
og “respektabelt” pres på vore dommere for at få det med.
Ulovlig immigration
Dagsordenen
mod en global myndighed indkluderer selvfølgelig (men er ikke kun
begrænset til) bevægelsen “åbne grænser.” Inkluderet i dens dagsorden er
at kunne stemme på fremmede sprog i U.S. valg; multikulturelle
uddannelser der favoriserer etnisk identitet frem for amerikansk
borgerskab; og særrettigheder til minoriteter (omvendt diskrimination).
For
at citere Dr. Fonte: “Alle disse værktøjer arbejder sammen mod
dannelsen af en amerikansk national identitet hos de nyankomne som var
visionen hos amerikanske ledere fra George Washington til Theodore
Roosevelt og støttet af latino ledere som Juan Rangel i Chicago. I
stedet fremmes (den slags) etnisk gruppebevidsthed der tenderer til at
betragte det førende amerikanske på en fjendtligt vis.”
Assimilation
Det
sidstnævnte eksempel fik forfatteren John Fonte til at opsummere i en
enkelt paragraf hvad denne klumme har bestræbt sig på med masser af ord:
"Anti-Islamist
Amerikanske muslimer påpeger at de fleste af det gennemsnit af muslimer
der går i moske i USA ikke er islamister og ikke har det godt med den
islamistiske propaganda og det pres der ligger bag taktikken. Men dette
‘tavse flertal’ af amerikanske muslimer er uorganiserede og mangler
medieoplæring, politiske færdigheder, ressourcer og den intensitet som
muslimer der dominerer muslimske institutioner i Amerika besidder. At
skabe et anti-islamist amerikansk Islam vil være ekstremt vanskeligt.”
Det
drejer sig om problemet “assimilation” hvilket - sammen med andre
former for patriotisme og kærlighed til landet - vil blive ihærdigt
nedtonet af nogen global myndighed.
Hvert skridt du tager...
Der
er ingen ende på opfordringerne blandt internationale elitære på at gå
dybt ind i den personlige opførsel og familieanliggender, alt sammen
under positivt lydende etiketter, der til gengæld ser bort fra de
utilsigtede konsekvenser:
...Amerika bedes se bort fra “reservationen” (i 1. Amendment) og “forbyde” hadtale som defineret af en international komite.
...Sådanne
internationalister — under FN paraply — har krævet at Tyskland
forklarer, hvorfor fædre der er så tøvende med at tage forældreorlov.
...Man
har henvendt sig til USA fordi 90% af telefonbetjenere er kvinder (åh
nej), 99% af bilmekanikerne er mænd. Personligt valg? Det ville
forstærke gamle stereotyper.
...Slovenien
er omtalt for landets “mangel”: Kun 30% af landets børn er i børnehave.
For mange (er du klar til dette?) blev opfostret af deres forældre
(skandaløst!). Men forældrene ønskede at opfostre deres egne børn, hvad
behager? Dårlig undskyldning. Det forstærker jo de gamle stereotyper.
...FN rådene har en liste med hvor præcist hvor mange familieiansvarsområder der skal deles i hjemmet.
Det seneste eksempel
U.S.
har nægtet at føje sig til noget af denne indtrængen, skønt presset
aldrig ophører. U.S. Senatet har netop besejret et forsøg på at
ratificere FN Konventionen om Rettigheder for Personer med Handicaps (CPRD). Den ville have negligeret statslove om emnet, og krævet at forbundslov revideres for at passe til traktaten.
CPRD
ville have omfattet abort; nægtet forældre sundhedsomsorg og
uddannelsevalg for deres børn med specielle behov; og krævet at alle
husejere gør deres private hjem handicapvenlige. 61 senatorer stemte for
(man opnåede ikke totredjedelsflertal) 38 senatorer stemte imod.
Sameksistens
Fonte
minder os om af afdøde Walter Cronkite foreslog en verdensregering, med
en udøvende, lovgivende og dømmende myndighed. Forfatteren citerer også
den politiske filosof Leo Strauss der argumenterer for at et sådan
formodet “homogen verdensstat” ultimativt ville ende med “et
terrortyranni,” hvis “Endelige Tyran” ville være tvunget til at
undertrykke enhver aktivitet der kaster tvivl om hans myndighed. “Den
politiske flygtning ville ikke have noget sted at søge hen.”(læs denne på synopsis om Cronkite)
Forfatteren
glemmer dog at nævne navnet George Soros, en magtfuld “en verden”
forkæmper helt ind til benet,eller “NAFTA highway” (U.S.-Canada-Mexico)
foreslået i 2006, med nogle problemer der ligner dem EU kæmper med, men
som skulle være en model for en fremtidig global myndighed.
Bortset
fra denne reservation er bogen bare en der skal læses af amerikanere
der ønsker at Amerika skal være Amerika for deres børn og børnebørn.
http://www.renewamerica.com/columns/vernon/121210
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar