Hemmeligheder i Ramallahgraven?
Israel
plejer ellers at holde helt tæt med mulige udførte mord, men har nu
ændret praksis. Hvorfor denne pludselige åbenhed? Svaret kan - eller
måske ikke -- ligge i en grav på Vestbredden.
Den 1. november anerkendte Israel at være involveret i Khalil al-Wazir - bedre kendt som “Abu Jihads’” - død i 1988.
Abu
Jihad havde aktivt været med i organiseringen af militante mod
israelerne i Gaza og en betroet medarbejdet for Yasser Arafat, med i Det
Muslimske Broderskab, og grundlægger af Fatah - en fraktion af PLO -
Abu Jihad blev skudt i sit hjem i Tunis 16. april 1988.
Abu Jihad og Yasser Arafat
Skønt mistanken rettedes mod israelere, kom der ingen bevis på deres indblanding.
Den
israelske kommandosoldat der sagde han dræbte Abu Jihad, Nahum Lev,
genfortalte aktionen i et interview lige før han gik bort i år 2000:
“Jeg skød Abu Jihad. Jeg skød med en serie af ild. Jeg var meget
omhyggelig med ikke at skade hans hustru. Abu Jihad var involveret i
rædselsvækkende handlinger mod civile. Han var en sådan set en død mand.
Jeg skød ham uden at tøve.”
Interviewet med Lev har været underlagt censur i 12 år, men blev frigivet i november-
To
uger senere, og i en indrømmelse der indledte en 8-dage lang krig
mellem Israel og Hamas, meddelte Israel at man havde opsporet og dræbt
Ahmed Jabri, chef for Hamas’ militære fløj i Gazastriben, på grund af
hans indblanding i terrorangreb mod Israel.
Ved
at opspore, en efter en, og dræbe alle 8 palæstinensiske militante der
var involveret i massakren ved De Olympiske Lege i München i 1972, der
krævede 11 israelske deltagere i Legene livet, og i drabet af adskillige
iranske kerneforskere her fornylig, har Israel ellers aldrig indrømmet
at være indblandet. Hvorfor så nu?
I
august måned blev en formel anmodning om at genåbne en forskning i
årsagen til Yasser Arafats død på et fransk militærhospital i 2004,
indleveret til den franske regering.
To
år før Arafats død, var den palæstinensiske leder gennem mange år,
forblevet holdt i en slags hule af israelerne i hans Ramallah lejr på
Vestbredden. Efter at have fået et slagtilfælde, og der ingen bedring
var at se, gav Israel ham lov til at blive fløjet til Frankrig, hvor han
døde to uger senere som 75 årig.
Selvom
lægerne afgjorde at slagtilfældet var forårsaget af en blødning
forårsaget af en infektion, da blev kilden til infektionen aldrig
identificeret.
8
år efter arafats døde - har hans enke - Suha Arafat - iklædt sørgetøj
over sin mand, til en arabisk satellitkanal al-Jazeera givet udtryk for
ønske om at få hendes mands dødsårsag fastslået. I juli 2012 indledte
al-Jazeera en efterforskning, hvor effekter blev overdraget et
laboratorium i Schweiz, der sagde de var befængt med niveauer at den
meget giftige radioaktive isotop polonium-210. Dette er det samme stof
der opnåede international opmærksomhed i 2006, da det blev fastslået som
dødsårsagen for Alexander Litvinenko, en tidligere KGB agen og kritiker
af Ruslands præsident Vladimir Putin.
Der
blev givet tilladelse til at flytte Arafats lig fra graven i Ramallah.
Ved daggry den 27. november blev vævsprøver fjernet og fordelt til
russiske, franske og schweiziske eksperter for at de kan afgøre om
Arafat blev forgiftet, trods det at denne mulighed var blevet afvist af
arabiske og franske læger der behandlede ham i 2004.
Hans
hustru havde nægtet muligheden for en retsmedicinsk undersøgelse
dengang, og dermed forhindret en bekræftelse af lækkede lægerapporter om
et problem med leveren, hvilket helt sikkert ville have undermineret
opfattelsen af Arafat blandt palæstinenserne hvis det har været
alkoholrelateret.
Mens
spor af polonium-210 meget kraftigt ville støtte påstanden om
forgiftning, da nedbrydes dette stof forholdsvist hurtigt, og dermed
bliver det langt mindre sandsynligt at det kan findes i afdødes væv -
eller tøj - år senere.
Men
israelernes handlemønster lader formode en bekymring for, at noget kan
findes, og dermed være en årsag til at man lægger en baggrund for deres
indblanding i Arafats død, ikke sandt? Er
timingen af Israels anerkendelse af Abu Jihad og Ahmed Jabris død et
forsøg på at hæmme beskyldningerne om mulig indblanding i Arafats død?
En positiv forgiftningsrapport behøver ikke nødvendigvis indikere israelerne da der kan være to andre muligheder: Strålepåvirkning ved et uheld, eller en bevidst forgiftning af palæstinensiske politiske rivaler.
Sporing
af polonium-210, er “en vigtig indikation af et kernevåbenprogram i
sine tidligere stadier,” og Arafat havde ingen adgang til noget sådant
såvidt det vides, men en medarbejder der havde ville kunne have
forgiftet ham. Tilfældig stråling kunne også komme fra polonium-210 der
er kendt som er en kendt energikilde i overvågningsspionudstyr.
Indblanding
i Arafats død ved politiske rivaler er også blevet antydet, især da en
“blodsfejde” blev undgået måneder senere da en slægtning hævdede at
vedkommende var lykkedes med at få Arafat slået ihjel. Interessant nok
blev Arafats læge nægtet adgang til ham af Sura Arafat under hans
sygdom.
Da Arafat tilbragte de to sidste år af sit liv i Ramallah, synes en af disse muligheder at være mere sandsynlige.
Under
alle omstændigheder, nu da Suha Arafat er så ivrig efter at gå i dybden
med problemet, og dermed muligvis opmuntre palæstinenserne til
yderligere vrede mod Israel, ved at give Israel skylden trods andre
mulige hovedpersoner, da bør der indledes endnu en efterforskning i, hvordan samme Suha fik stor gavn af sin mands død -- og på
palæstinenserne vegne.
Suha Arafat og Hillary Clinton i 1999 - (yndigt par -synopsis-kommentar)
Da
han døde, var Arafat en af de rigeste mænd i verden -- rigdomme han
indhøstede ved at lede et folk der var blandt verdens fattigste.
Da
Yasser Arafat lå for døden, boede Suha Arafat i Paris og havde ikke set
sin mand i tre år, og hun skyndte sig til hans sengeleje. Man kan
spekulere på om besøget var for at udtrykke sin kærlighed eller om det
var at få fat i bankinformation og koder for at få en del af hans enorme
rigdom, anslået til 11 milliarder dollars.
Som
‘returkommission’ for at dele denne information med Den Palæstinensiske
Myndighed modtog hun 22 millioner dollars i årligt vederlag. Betalinger
fortsætter trods PA hævder “utilstrækkelige midler” for at imødekomme
den.
Nu
da Suha Arafat forsøger at holde nogen ansvarlig for sin mands død, så
burde hun også holdes ansvarlig for ejerskabet til en velstand der
tilhører det palæstinensiske folk.
Lt.
Colonel James G. Zumwalt, USMC (Ret.), is a retired Marine infantry
officer who served in the Vietnam war, the U.S. invasion of Panama and
the first Gulf war. He is the author of "Bare Feet, Iron Will--Stories
from the Other Side of Vietnam's Battlefields" and the e-book "Living
the Juche Lie: North Korea's Kim Dynasty." He frequently writes on
foreign policy and defense issues.
Extra info: Den 31. oktober 2011, udstedte Tunis en international arrestordre på Suha i forbindelse med korruption i en forretningsaftale med tidligere tunesiske førstedame Leila Ben Ali, i 2006. Kort sagt: Suha - en ægte golddigger.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar